Mette Fre­de­rik­sen om Kontanthjælpsreformen.

Deadline-​​studiet, Mar­tin og Mette sid­der over­for hin­an­den. I bag­grun­den et stort skilt med tal­let ‘5.753 kr’

Kontanthjælps-​​reform

Mar­tin Krasnik:

Vel­kom­men til dig, beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster Mette Fre­de­rik­sen. Lad mig først stille dig et kon­kret spørgs­mål: 5.753 kr om måne­den, kan man leve for det?

Mette Fre­de­rik­sen:

Hvis man er ung, under uddan­nelse, på vej til uddan­nelse, og er der i livet hvor man skal inve­stere i sig selv, så kan man godt ja. Vi har som sam­fund beslut­tet at udover at vi skat­te­fi­nan­si­e­rer vores uddan­nel­ses­ssy­stem, så har vi også ind­ret­tet vores vel­færds­sam­fund sådan at de unge der går i gang med en uddan­nelse er beret­ti­get til SU. Alle ved jo godt at man ikke har mange penge når man er på SU, men det kan godt lade sig gøre.

Mar­tin Krasnik:

Men dit svar er: Ja man kan godt leve for 5.753 kr om måneden?

Mette Fre­de­rik­sen:

Det er da ikke sjovt! Og det er da ikke let! Og de fle­ste ville da ønske sig flere penge, men det er vil­kå­rene for de unge der er under uddannelse.

Mar­tin Krasnik:

Nej for det ER jo ikke vil­kå­rene, for unge under uddan­nelse, altså på SU, de må arbejde ved siden af. De kan låne penge på ret favorable vil­kår og de har adgang til bil­li­gere boli­ger. Så man er dår­li­gere stil­let end stu­de­rende på SU?

Mette Fre­de­rik­sen:

Det vi gør med kon­tant­hjælps­re­for­men (KH-​​reformen) for vores unge … lad os lige …

Mar­tin Krasnik:

Lad os bare lige få det på plads, at man er dår­li­gere stil­let. Man er ikke lige­stil­let med folk på SU, man er dår­li­gere stillet?

Mette Fre­de­rik­sen:

Vi laver en KH-​​ydelse nu til de unge der godt kan gå i gang med uddan­nelse der sva­rer til SU. Og hvor­for gør vi det?

Mar­tin Krasnik:

Ja, men det er bare for at have udgangs­punk­tet på plads; man er dår­li­gere stillet?

Mette Fre­de­rik­sen:

Der gæl­der ikke de præ­cis samme reg­ler om man er SU-​​modtager eller KH-​​modtager, men den ydelse man vil være beret­ti­get til når man er under 30 år og vur­de­res til at ku’ gå i gang med en uddan­nelse, den sva­rer til SU.

Mar­tin Krasnik:

Ja ja, men man er dår­li­gere stil­let når man ikke har [de samme muligheder ???]

Mette Fre­de­rik­sen:

Ja, man kan ikke tage SU-​​lån, det er rigtigt.

Mar­tin Krasnik:

så man er dår­li­gere stil­let, okay … Men du siger man kan alli­ge­vel leve af det, selvom man altså har færre penge end en per­son på SU?

Mette Fre­de­rik­sen:

Jamen prøv nu at høre her … altså vi er i den situ­a­tion at der er 50.000 unge i Dan­mark lige nu, der spil­der vig­tige måne­der og år af deres liv på at være på KH-​​hjælp, i ste­det for at være i gang med en uddan­nelse. De kom­mer i frem­ti­den til, for nogens ved­kom­mende, at få en bedre og mere aktiv ind­sats end den der er i dag, og en del af dem skal i gang med at uddan­nes. I dag er det sådan at hvis den unge der er i KH-​​systemet væl­ger det der er det rig­tige, nem­lig at gå i gang med uddan­nelse, så ople­ver de en ydel­ses­ned­gang. Det synes vi er for­kert, og der­for kom­mer de i frem­ti­den til at være på en ydelse sva­rende til. Så er det rig­tigt: Når man er SU-​​modtager, så kan man låne ved siden af. Det er ikke alle der gør det, det er mange der gør det. [MK: arbejde?] … Ja, man kan også arbejde ved siden af. Det kan man altså også ved siden af sin KH. Det kan man godt ved siden af sin KH. Vi har i øvrigt finans­lo­vs­af­ta­len for næste år, lavet en mere lem­pe­lig modreg­ning hvis man arbej­der ved siden af sin KH.

Mar­tin Krasnik:

Altså, når man får 5.753 på en uddan­nel­se­sy­delse, så må man gerne arbejde på samme måde som hvis man var på SU uden at det bli­ver modregnet?

Mette Fre­de­rik­sen:

Nej det var ikke det jeg sagde. Jeg sagde: Man må gerne arbejde ved siden af sin KH

Mar­tin Krasnik:

Jaja, men det bli­ver modregnet?

Mette Fre­de­rik­sen:

Ja!

Mar­tin Krasnik:

OK, det er bare for at få fuld­stæn­digt på plads at den der sam­men­lig­ning med andre folk der stu­de­rer egent­lig slet ikke hol­der vand fordi at vil­kå­rene er rig­tigt meget rin­gere. Man kan ikke arbejde, man kan ikke tage SU-​​lån, man kan ikke få adgang til bil­li­gere boli­ger. Det er rin­gere vilkår?

Mette Fre­de­rik­sen:

Nej, men du kan jo ikke sige at når ydel­sen bli­ver den samme, at det ikke er væsent­ligt at have med i dis­kus­sio­nen for det er det da selvfølgelig?

Mar­tin Krasnik:

Jo, men det er bare fordi at du sva­rer, når jeg spør­ger: Kan man leve af det? Så siger du straks: Ja, det kan man for man kan jo leve af en SU, og næsten … [MF: Jeg siger ikke ‘sag­tens’, nej­nej­nej­nej] … Du siger: Det kan man, det er svært, for man kan også leve af en SU, men alle stu­de­rende på SU ved at det kan man ikke leve af alene, man bli­ver nødt til at arbejde ved siden af. Lad os lige høre hvad soci­al­rå­d­gi­verne mener at kon­se­kven­sen er af den her lave ydelse

Tlf-​​interview med Maj­brit Ber­lau, for­mand, Dansk Socialrådgiverforening

Maj­brit Berlau:

Vi er rig­tigt bekym­ret for at når man sæt­ter ydel­sen så mar­kant ned, at det så vil ende i bolig­løs­hed for en række af de unge. Fordi ydel­sen er så lav at det vil være svært at finde en bolig hvor de kan betale hus­leje. Og det vil virke fuld­stæn­digt mod­sa­t­ret­tet af den effekt som man ønsker at opnå, nem­lig at flytte de unge fra KH og over i uddannelse.

Til­bage i studiet

Mar­tin Kras­nik}} {{spørgsmål:Hvorfor skal uddan­nel­se­sy­del­sen være så lav (5.753 kr)?:

Hvad er for­må­let med at den skal være så lav den ydelse?

Mette Fre­de­rik­sen:

For­må­let med KH-​​reformen, hvis vi bare star­ter med de unge … må jeg ikke … lad mig lige prøve at folde det ud.

Mar­tin Krasnik:

Jeg spurgte hvad for­må­let med at den skulle være så lav den ydelse?

Mette Fre­de­rik­sen:

Jamen jeg skal nok … komme hen til sva­ret på dit spørgs­mål, men det er jo ikke altid at den poli­ti­ske bevæg­grund er helt lige­gyl­dig. Lige nu har vi 50.000 unge på KH, det er mange. De spil­der vær­di­fulde måne­der og år af deres liv på KH i ste­det for at være i gang med en uddan­nelse. Jeg er beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster. Når jeg ser på hvad er det der er af behov for arbejds­kraft på det dan­ske arbejds­mar­ked nu og i frem­ti­den, så er den enty­dige mel­ding fra virk­som­he­der og arbejds­gi­vere at den arbejds­kraft de kom­mer til at mangle, det er en arbejds­kraft der kan noget. Det er en uddan­net arbejds­kraft, der har fær­dig­he­der og kom­pe­ten­cer. 9 ud af 10 af de unge der er i KH-​​systemet … 9 ud af 10, det vil stort set sige dem alle sam­men, næsten dem alle sam­men … de har ikke en erhvervskom­pe­ten­ce­gi­vende uddan­nelse. 75% af dem har kun deres fol­ke­skole. Hvis vi skal give de unge en mulig­hed for at de får et bedre liv, hvor de kan rea­li­sere deres eget poten­ti­ale få en uddan­nelse og for­sørge sig selv, så er det bed­ste fri­heds­brev vi kan give dem som sam­fund, det ER en uddan­nelse. Og der­for er sig­tet, og nu kom­mer jeg til sva­ret på dit kon­krete spørgs­mål, hvad angår KH-​​reformen og de unge, så er sva­ret med vores øjne enty­digt: At de unge skal have en uddan­nelse så de får et stær­kere fun­da­ment at stå på i fremtiden.

Mar­tin Krasnik:

Men hvor­for skal de have 5.753 kr om måne­den imens de skal have den uddan­nelse og alt det som du siger … hvorfor?

Mette Fre­de­rik­sen:

Mar­tin Krasnik:

Hvor­for skal de leve for 5.700 kr?

Mette Fre­de­rik­sen:

Det skal de fordi de skal vænne sig til at leve på en SU. Og husk nu, de er i KH-​​systemet nu. Det vig­tig­ste vi kan gøre for dem det er at få dem væk fra KH-​​systemet og i gang med en uddan­nelse. Og der­for skal de også kun være mod­ta­gere af den her ydelse i gan­ske kort tid ind­til de kan starte på en ordi­nær uddannelse.

Mar­tin Krasnik:

De skal vænne sig til at leve på SU, selvom folk på SU altså både må arbejde ved siden af, tage lån ved siden af osv … Det lig­ger langt under jeres egen fat­tig­doms­grænse på 103.000 kr om året, hvor­for skal man vænne sig til at leve under fattigdomsgrænsen?

Mette Fre­de­rik­sen:

Men er du sik­ker på at du har fokus det rig­tige sted? Fordi skal vi nu ende i aften med at kon­klu­dere at alle unge under uddan­nelse er fat­tige? Det er jo en for­kert præmis

Mar­tin Krasnik:

Nej nej, jeg vil bare gerne vide hvor­for det skal være så lavt? Altså du siger bare “fordi folk skal vænne sig til at leve på et langt lavere beløb

Mette Fre­de­rik­sen:

Jeg siger ikke “bare noget”, jeg siger at vi har en for­plig­telse til at sikre at de unge kom­mer væk fra kh-​​hjælpen, kom­mer væk fra arbejds­løs­heds­køen, får en uddan­nelse, et stær­kere fun­da­ment at stå på. Og der tror jeg hårdnak­ket ide­o­lo­gisk, og jeg er fuld­stæn­dig fast i kødet, at det vig­tig­ste fri­heds­brev vi kan gi’ de unge, det ER en uddannelse

Mar­tin Krasnik:

Men det er der ikke nogen der tviv­ler på, jeg spør­ger bare: Hvor­for i alver­den skal de leve for 5.753 kr om måne­den når de offent­lige boligsel­ska­ber, når soci­al­rå­d­gi­verne, når en række andre siger at det er sim­pelt­hen så lidt at de ryger på gaden. De bli­ver pres­set i en grad at det hele komme til at handle om over­le­velse, hvor­dan skal det hjælpe dem til plud­se­lig at kunne tage en uddannelse?

Mette Fre­de­rik­sen:

Hvil­ken ydelse er de beret­ti­get til når de går i gang med uddan­nelse? Der vil de være SU-​​berettiget. De vil være SU-​​berettiget. Når man er SU-​​berettiget så har man nogle mulig­he­der. Vi talte om lån får, man kan arbejde ved siden af. Og det er der da også unge i den her mål­gruppe der vil gøre. Det ændrer jo altså ikke på at … et af pro­ble­merne i dag, der er mange i vores kh-​​system, et af pro­ble­merne er at den unge der måske skal bryde fami­lie­møn­stret, som måske skal gøre det mod­satte af hvad de egent­lig har lyst til, som skal gøre noget andet, end det kam­me­ra­terne gør, nem­lig at gå i gang med en uddan­nelse, de går i dag ned i ydelse. Så det vil sige at det sam­fun­det siger til dem at når du gør det, der helt åben­lyst er det rig­tige for dig, så går du ned i ydelse. [MK:“så straf­fer vi dig øko­no­misk …”] … Det er jo et ret hårdt benspænd at give dem i dag.

Nyt­tejob

Mar­tin Krasnik:

Jo … Godt — det næste store spørgs­mål, og det er også ble­vet dis­ku­te­ret i de her dage, det er de såkaldte “nyt­tejob”. Altså det at både dan­skere under 30 på kh og over 30, skal tage et nyt­tejob for at kunne fort­sætte med en ydelse fra det offent­lige. Hvad er for­må­let for kh-​​modtageren ved sådan et nyttejob?

Mette Fre­de­rik­sen:

For­må­let er to ting. For det før­ste at jeg gerne vil af med det der i mange år med rette er ble­vet kaldt menings­løs akti­ve­ring. Hvis ikke vi skal akti­vere de men­ne­sker der er ramt af arbejds­løs­hed, så skal vi ha’ en beskæf­ti­gel­ses­po­li­tik hvor der er ind­hold. Ind­hold for mig det er uddan­nelse, kom­pe­ten­cer og fær­dig­he­der, og så er det at man kan blive pålagt at arbejde for sin ydelse. Og hvor­for så det? Jeg tror jo på at arbejde har en værdi i sig selv.

Mar­tin Krasnik:

For den enkelte kh-​​modtager

Mette Fre­de­rik­sen:

For det enkelte menneske …

Mar­tin Krasnik:

og hvad er det for en værdi når vi taler om nyttejobs?

Mette Fre­de­rik­sen:

Det er at … i ste­det for, som det har været gæl­dende i mange år, at du kan blive udsat for det ene mere mær­ke­lige akti­ve­rings­pro­jekt efter det andet, så laver vi nu et fuld­stæn­digt klart snit der hed­der, at hvis du er en af dem der godt kan, så tør vi godt som sam­fund møde dig med nogle krav og nogle for­vent­nin­ger, men også med et ind­hold der giver mening, som er menings­fuldt. Og der­for bli­ver det sådan: De unge skal i uddan­nelse, de voksne skal arbejde. Og har man været på kon­tant­hjælp i en peri­ode, så kan man blive mødt med kra­vet om at arbejde for sin kontanthjælp.

Mar­tin Krasnik:

Og der bru­ger du så selv ordet “menings­fuldt”, og det ville jo være fint hvis det var det der var, så ville det være et klart og vig­tigt for­mål. Du siger altså at det er nyt­tigt at arbejde i sig selv, arbejde er en værdi og det arbejde der lig­ger i nyt­tejobsne også er menings­fuldt. Så er det jeg tæn­ker: Hvad er det for nogle jobs? I et for­søgs­pro­jekt i Roskilde for unge, har der været tale om have­ar­bejde, snesko­v­ling, tælle biler, ved­li­ge­holde hund­e­ind­heg­nin­ger. Hvor­dan kan det være menings­fyldt arbejde?

Mette Fre­de­rik­sen:

Lige det sid­ste med at tælle biler kan jeg ikke nød­ven­dig­vis gen­nem­skue nyt­ten af, men det at lave have­ar­bejde og rydde sne, altså holde tin­gene ved­lige, sørge for at vores sam­fund ser ordent­ligt ud, det synes jeg da giver mas­ser af mening.

Mar­tin Krasnik:

Så det er menings­fuldt og kva­li­fi­ce­rende for den enkelte at lave have­ar­bejde eller renover hundeindhegning?

Mette Fre­de­rik­sen:

Det er menings­fuldt at gøre noget der har en nyt­te­værdi som samfund[sic], og jeg kan godt høre i debat­ten at der er nogen der siger at det at gøre rent, det at holde fæl­les­a­re­a­ler ved­lige, det at rense en strand, at det ikke er menings­fuldt. Men prøv lige at tænke den tanke til ende fordi, hvis vi siger som sam­fund, at de tusind­vis af dan­skere der hver nat står op for at passe et arbejde, hvor man hen­ter skrald, hvor man gør rent, hvor man ved­li­ge­hol­der, hvor man sør­ger for hju­lene løber rundt …

Mar­tin Krasnik:

Men nu taler du om rig­tige funk­tio­ner i sam­fun­det. Det er jo rig­tige jobs,

Mette Fre­de­rik­sen:

ja, det skal nyt­tejobs også være.

Mar­tin Krasnik:

Hvis det er nød­ven­digt for at sam­fun­det kan fun­gere som du har udtrykt, så er det jo rig­tige jobs?

Mette Fre­de­rik­sen:

jamen det er jo klart, de skal jo ikke …

Mar­tin Krasnik:

hvor­for skal man så udføre disse jobs for meget meget få penge?

Mette Fre­de­rik­sen:

Jamen det siger jo sig selv. Det skal jo ikke erstatte ordi­nære ansatte, det skal ikke fortrænge men­ne­sker der ellers ku’ gå på arbejde og få deres løn. Du jo en situ­a­tion hvor du har nogen bor­gere der er i hvores KH-​​system. Hvis vi skal sikre at de men­ne­sker ikke kom­mer til at hænge fast, men kom­mer der­fra … så mener jeg at uddan­nelse er vejen ud for de unge. Men den ind­sats vi så til­by­der vores arbejds­løse skal da give mening. Og når det ikke skal være akti­ve­ring skal det være noget andet.

Mar­tin Krasnik:

Men du siger jo til kh-​​modtageren at det her arbejde med at sætte det her hund­e­hegn op eller gøre rent på den her strand, det er ikke jobs som nor­malt eksi­ste­rer i sam­fun­det. Det er nogle vi har opfun­det til dig, du får hel­ler ikke en rig­tigt løn for det. Hvor­dan kan det være vær­digt? Hvor­dan kan det være menings­fyldt? Hvor­dan er det et sig­nal til et men­ne­ske om at vi har brug for dig?

Mette Fre­de­rik­sen:

Jamen hvis du nu tager, hvis du nu tager et af de eksemp­ler som har gjort det her i en årrække, nem­lig Aal­borg Kom­mune, som har bedt deres unge om f.eks. at lave have­ar­bejde for pen­sio­ni­ster og rydde sne når det er vin­ter. Det er jo opga­ver der skal udfø­res. Der er nogle men­ne­sker der har behov for at hæk­ken bli­ver klip­pet, at sneen bli­ver ryd­det af fortorvet …

Mar­tin Krasnik:

Ja, men hvis der er behov for alle disse funk­tio­ner … Det lyder jo som rig­tigt vig­tige ting, hvor­for ansæt­ter man så ikke men­ne­sker i rig­tige jobs, til rig­tig løn til at gøre det?

Mette Fre­de­rik­sen:

jo, men altså … når du er på KH, så mang­ler du et stykke arbejde. Det bed­ste der kan ske, det er jo at vi får skabt flere job, at vi får flyt­tet folk væk fra arbejds­løs­heds­køen. Men ind­til det tids­punkt hvor vi har sik­ret fuld beskæf­ti­gelse, der vil jeg gerne ha’ ansva­ret for en beskæf­ti­gel­ses­po­li­tik der reelt giver mening, og meget af den akti­ve­ring der har været gen­nem årerne har jo ikke været menings­fuld og der­for det para­dig­meskifte der er med KH-​​reformen

Mar­tin Krasnik:

En række borg­me­stre er meget skep­ti­ske over­for det her. I Alle­rød siger borg­meste­ren: “Alt det menings­fyldte, det har vi jo alle­rede fastan­satte men­ne­sker til. De får løn, de får pen­sion, de får feri­e­penge og alt muligt”. Alt det gør vi jo i for­vejen? Så det menings­fyldte … du for­står godt hvad det er jeg taler om ikke? Alt det menings­fyldte, det er der jo nogen der laver?

Mette Fre­de­rik­sen:

Ja, men det lyder også som en sprog­lig til­s­ni­gelse ikke? Fordi jeg synes ikke man skal kigge ud af ret mange vin­duer når man kører i bil, eller hvor­fra man måtte sidde i sin hver­dag, for at se at der er opga­ver der ikke bli­ver løst i det her samfund.

Mar­tin Krasnik:

Men du taler noget op som jo egent­lig alle og enhver kan se er rela­tivt menings­løst. Du har sagt “Opga­verne er en del … det her skal til for at få sam­fun­det til at fun­gere”. Altså, de her nyt­tejobs skal til for at få sam­fun­det til at fun­gere. Enhver kan høre i kal­der det ‘nyt­tejobs’ fordi det er sådan noget man gør fordi man ved det ikke er nyt­tigt. Alle der udfø­rer det ved at det ikke er nyt­tigt, alle der ser på det ved at det ikke er nyt­tigt, men i gør det bare fordi i gerne vil have folk ud af fje­rerne? Så sig det bare som det er!

Mette Fre­de­rik­sen:

At hvad?

Mar­tin Krasnik:

I vil ha’ folk ud af sofaen, i vil ha’ folk ud af fje­rerne — punk­tum — de skal bare lave et eller andet.

Mette Fre­de­rik­sen:

mmmm … altså .…

Mar­tin Krasnik:

Nu tæn­ker du dig godt om? [ler]

Mette Fre­de­rik­sen:

Nej, jaaeh … ja, det synes jeg jo sådant set altid man skal efter­stræbe. Måske det er fordi jeg er soci­al­de­mo­krat, at jeg tæn­ker det ander­le­des end dig .… Måske er det fordi at når man … når … soci­al­de­mo­kra­tiet er et arbej­der­parti, det er der vi har vores rød­der. Jeg tror på at det at arbejde har en værdi i sig selv. Og det vær­ste man i vir­ke­lig­he­den kan udsætte men­ne­sker for, det er at gøre dem over­flø­dige. At det ikke gør nogen for­skel om man står op om mor­ge­nen eller ej. At der ikke er nogen der mang­ler dig hvis ikke du møder ind. Og det bed­ste der kan ske når men­ne­sket bli­ver ramt af arbejds­løs­hed, det er selv­føl­ge­lig at man kom­mer i et rig­tigt job, og vejen der­hen er for mange en uddan­nelse. Men ind­til da …

Mar­tin Krasnik:

Nu siger du det fak­tisk, det er job­bet i sig selv, uan­set hvor menings­løst det er, der har værdi [MF: nej det var ikke det jeg sagde] … Det er det at man står op om mor­gen der bety­der noget. Om man så går ud og fejer hund­el­orte op, skidt med det, for det er det at man står op om mor­ge­nen der er afgø­rende. Det er det der er vær­dien i sig selv

Mette Fre­de­rik­sen:

Jamen selv­føl­ge­lig er det da afgø­rende om man står op om mor­ge­nen. [MK: punk­tum!] … nej ikke … [MK: så er det lige­gyl­digt hvad man laver] … Nix, jeg satte ikke et punk­tum, det gjorde du. Det HAR en værdi at komme afsted om mor­ge­nen, det har en værdi at man tager afsted, at man kom­mer hjem. Det har i øvrigt også en værdi for de børn der vok­ser op med en mor eller en far på KH. Lad mig lige nævne dig en ting. 40% af de helt unge på KH har en mor eller en far der enten er eller har været på KH. Hvad for­tæl­ler det os? Det for­tæl­ler os jo om en grund­læg­gende social uret­fær­dig­hed, fordi KH-​​systemet er ble­vet et af de ele­men­ter i det her sam­fund, der gives i arv fra en gene­ra­tion til en anden. Hvis vi gerne vil bryde det, hvis vi gerne vil nå der­hen hvor det barn der vok­ser op med en mor på en KH har præ­cis de samme mulig­he­der som alle andre for at klare sig godt, så skal mor eller far også på arbejde.

Mar­tin Krasnik:

Men det er det der afslø­rer at du fejl­skæ­rer [sta­dig er soci­al­de­mo­krat(?)], fordi i siger til unge men­ne­sker at nu bestem­mer vi hvad i skal lave. Vi kal­der det alt muligt andet, men i er sta­dig på for­sør­gelse. Det er jo ikke rig­tige penge, det er jo ikke et rig­tigt job. I er sta­dig på for­sør­gelse, det er bare noget vi fin­der på? [MF: nej] … I bidra­ger ikke til noget vig­tigt i sam­fun­det, det er os der bare sen­der jer ud og lave det.

Mette Fre­de­rik­sen:

Jeg er ikke enig med dig, fordi … i dit spørgs­mål lig­ger jo … det er selv­føl­ge­lig en anklage jeg nu frem­fø­rer … [MK: fyr løs …] … vel lidt skjult jobs­nob­beri, fordi i det lig­ger at den der ved­li­ge­hol­der, den der hol­der de usyn­lige hjul i gang i sam­fun­det, den der står op om mor­ge­nen og gør rent og ryd­der op, at det ikke er menings­fyldt arbejde, og det er jeg sim­pelt­hen ikke enig med dig i.

Mar­tin Krasnik:

… [Tror du at] den 29-​​årige, eller den 35-​​årige, der af sin kom­mune bli­ver sendt ud for at renovere ind­heg­nin­gen til nogen hund­e­om­rå­der i Roskilde tæn­ker, det er godt at jeg kom­mer ud af fje­rerne, det er menings­fuldt arbejde det her.

Mette Fre­de­rik­sen:

Ja altså hvis .. det er et arbejde …

Mar­tin Krasnik:

Nu har du påstået noget om mig, så påstår jeg: Det er sim­pelt­hen arro­gance over­for almin­de­lig mennesker?

Mette Fre­de­rik­sen:

Hvor­dan i alver­den kan det være arro­gance hvis der er en opgave der skal løses for at et sam­fund kan hænge sam­men, at man be’r en ung 29-​​årig der godt kan løfte den arbejds­op­gave, om at gøre det? Hvor­dan kan det være arrogance?

Mar­tin Krasnik:

Fordi hvis det er så menings­fuldt så opret dog nogle stil­lin­ger og giv man­den en ordent­lig løn, en ordent­lig feri­e­penge … efter overenskom­sterne osv. osv.

Mette Fre­de­rik­sen:

Mar­tin Kras­nik, nu du taler jo nær­mest for sådan en mar­ked­s­ø­ko­nomi … eller hvad hed­der det … pla­nø­ko­nomi, at vi så skal pla­stre den offent­lige sek­tor med en masse nye stil­lin­ger og en masse nye ansatte, hold nu op! Vi skal selv­føl­ge­lig køre den offent­lige sek­tor som den offent­lige sek­tor skal dri­ves. Der­u­d­over har vi så en for­hå­bent­lig mid­ler­ti­dig opgave med at sikre at men­ne­sker der måtte blive ramt af arbejds­løs­hed omgi­ves af en menings­fuld ind­sats. Og det der er mit helt klare mål med KH-​​reformen, det er at at de unge der er i der i dag, de skal i uddan­nelse, og de voksne, ja de skal ud på arbejdsmarkedet.

Mar­tin Krasnik:

Det kan godt være du siger jeg taler om pla­nø­ko­nomi, men du taler altså om tvangs­ar­bejde. Det lyder meget sådan.

Mette Fre­de­rik­sen:

Hvor­dan kan det være tvangs­ar­bejde? Det her er … det her er ret og pligt. Plig­ten, når du er en del af af det dan­ske arbejds­mar­ked, den består jo i, hvis du over­ho­ve­det kan, skal for­sørge dig selv eller sine. At du gør dig umage … men ret­ten er at den ind­tægt […] giver dig …

Mar­tin Krasnik:

Men man for­sør­ger jo ikke sig selv Mette Fre­de­rik­sen, det er sta­dig­væk kontanthjælp …

Mette Fre­de­rik­sen:

Men målet med kh-​​reformen er ikke at holde folk fast på kon­tant­hjæl­pen, tvær­ti­mod da.

Mar­tin Krasnik:

Men er vi enige om at man for­sør­ger ikke sig selv i et nyttejob?

Mette Fre­de­rik­sen:

Det er fuld­stæn­digt rig­tigt og der­for er sig­tet selv­føl­ge­lig at få folk væk fra kontanthjælp.

Mar­tin Krasnik:

Gen­si­dig forsørgerpligt

Godt, OK. KH-​​reformen den bety­der også at for­sør­ger­pligt gæl­der for 25–30 årige sam­le­vende. Det bety­der, og nu laver vi et helt tænkt eksem­pel — hvis vi to var sam­le­vende, jeg har et job med en løn på 23.500 [MF: Jeg tror der ville være nogen dis­kus­sio­ner under­vejs] … det ville der mulig­vis være under alle omstæn­dig­he­der … 23.500 kro­ner ville jeg tjene, du er på kh, den ville så bort­falde. Du bli­ver afhæn­gig af mig og min ind­komst. Prøv at høre hvor­dan et par der bli­ver ramt af den reform for­tæl­ler det:

Mar­tin Krasnik:

Tlf-​​interview med David Wedege Peter­sen, part­ner til kh-modtager}}x

David Wedege Petersen:

KH-​​reformen og prin­cip­pet om part­ner­for­sør­gelse gør jo at vi mister ca. 9.000 kr om måne­den i den her hus­stand og … vi går ikke sultne i seng, men der er utro­ligt mange ting som alle andre fami­lier tager for givet, dem kan vi ikke bare læn­gere tage for givet. Vi kan ikke læn­gere have alle de for­sik­rin­ger vi har. Hvis min kære­ste har tand­pine, og det har hun for tiden, ja så kan vi kun gå og frygte at det er en rod­be­hand­ling der skal koste flere tusinde kro­ner. Sådan noget har vi slet og ret ikke råd til

Til­bage i studiet

Mar­tin Krasnik:

Det her par går 9.000 kr ned om måne­den, hvor­dan skal det hjælpe hans kære­ste med at finde et arbejde?

Mette Fre­de­rik­sen:

Jamen det er ikke det der gør om hun kom­mer i arbejde eller ej, lad mig bare slå det fast til en start …

Mar­tin Krasnik:

Jamen hvor­for skal hun så ned i .…

Mette Fre­de­rik­sen:

Du stil­ler to spørgs­mål, hvaf­fo­ret af dem vil du helst have svar på?

Mar­tin Krasnik:

Hvad hjæl­per det det her par at de går 9.000 kr ned om måneden?

Mette Fre­de­rik­sen:

Det hjæl­per ikke med at få nogen i arbejde. Lad os lige tage den først, jeg har aldrig troet på og jeg kom­mer hel­ler ikke til at tro på, at hvis man bare sæt­ter ydel­serne ned, så kom­mer folk i arbejde. [MK: Hvad er så for­må­let?] … jamen det vil jeg meget gerne svare på, så skal jeg bare lige have lov at vende til­bage til det andet, fordi i det lig­ger der også en meget meget vig­tig dis­kus­sion. For­må­let med at ind­føre den gen­si­dige for­sør­ger­pligt der i dag gæl­der for ægte­par, til også at gælde for sam­le­vende, er jo dybest set at sige at der er ikke for­skel på om man er gift eller om man ikke er gift. I dag er det helt almin­de­ligt at bo sam­men som et kære­ste­par. Det lyder gam­mel­dags tror jeg, i man­ges ører, men det synes jeg sådan set ikke ændrer på vig­tig­he­den af et prin­cip om at hvis man kan, så skal man og det gæl­der også den part­ner man lever sam­men med.

Mar­tin Krasnik:

Men Mette Fre­de­rik­sen, nu sny­der du altså igen på vægtskå­len [MF: Jeg sny­der ikke], for nu taler du om at lige­stille ægte­ska­ber og sam­le­vende, lige­som du talte om at lige­stille unge på uddan­nel­se­sy­delse og SU. Det er jo ikke lige vil­kår! Sam­le­vende kan ikke bruge hin­an­dens skat­te­fradrag, der er ikke nogen arve­ret, man kan ikke bodele hvis man går fra hin­an­den. Det er IKKE lige vilkår.

Mette Fre­de­rik­sen:

Jeg sagde “hvad angår kh-​​ydelsen” og det sagde selv­føl­ge­lig meget bevidst, fordi det har ikke været inten­tio­nen med den her reform gene­relt af …

Mar­tin Krasnik:

Men resul­ta­tet er at man som sam­le­vende bli­ver dår­li­gere stil­let altså end ægte­fæl­ler … ikke sandt?

Mette Fre­de­rik­sen:

I den kon­krete situ­a­tion er der et skat­te­fradrag til for­skel, det er rig­tigt. [MK: så man bli­ver dår­li­gere stil­let] … hvad angår skat­te­fradrag, ja det er rigtigt.

Mar­tin Krasnik:

Hvad er så for­må­let med det, hvad er for­må­let? [pause] Hvad er for­må­let, hvad skal der komme ud af det?

Mette Fre­de­rik­sen:

Det her … man kan sige når du laver en kh-​​reform, så skal man jo ikke være bleg for at tage nogle mid­ler i brug for at opnå nogle mål. Det er det vi lige har disku… [MK: Jamen du har lige sagt] nej, men lad mig nu lige svare en gang i mellem …

Mar­tin Krasnik:

Nej … prøv at hør, du har talt meget meget længe. Jeg har været meget meget tål­mo­dig, du siger selv … du siger selv Mette Fre­de­rik­sen at du ikke mener at pisk i sig selv er afgø­rende. Og der­for spør­ger jeg dig: Hvor­for skal det her par i nord­jyl­land ha’ den pisk som 9.000 kr færre om måne­den gør?

Mette Fre­de­rik­sen:

I dag er man bedre stil­let hvis man er kære­ste­par på KH end hvis man er gift på KH. Det er i vores øjne ikke tids­sva­rende, der­for over­fø­res den gen­si­dige for­sør­ger­pligt. Må jeg lige til­føje i for­læn­gelse af det at der er ikke nogen par der kom­mer til at have min­dre i ind­tægt i det hele taget, end hvad der sva­rer til to gange kon­tant­hjælp. Og det er det niveau, om man kan li’ det eller ej, man kan være enig eller uenig, det er det niveau vi har beslut­tet er et mini­mum i vores samfund.

Mar­tin Krasnik:

Jeg prø­ver at spørge til for­må­let, fordi hvis kon­se­kven­sen … du ka’ ha’ alle mulige for­mål med denne [MF:mit for­mål var det jeg sagde lige før, ikke andre] … ja, men hvis kon­se­kven­sen er at folk … og medi­erne er fuld med histo­rier om det her … at folk/​par over­ve­jer at flytte fra hin­an­den, for de har sim­pelt­hen ikke råd til at blive boende sam­men selvom de er kære­ster, så er det plud­se­lig en over­vej­else hvor man tæn­ker “ok — så bli­ver den ene afhæn­gig af den anden” det er jo helt klart, det er det der sker ikke? Er det ikke grundso­ci­al­de­mo­kra­tisk ide­o­logi at gøre op med folks øko­no­mi­ske uaf­hæn­gig­hed? Give dem mulig­hed for at fri­sætte sig selv? I gør det mod­satte — i gør folk afhæn­gige af hinanden?

Mette Fre­de­rik­sen:

Jamen du har helt ret i at det vil altid være et soci­al­de­mo­kra­tisk ærinde i sig selv, at sætte men­ne­sker så meget fri som over­ho­ve­det muligt. Men det bety­der altså ikke, hel­ler ikke histo­risk, at vi påstår at indi­vi­det er frit svæ­vende i for­hold til hvem man i øvrigt måtte have et ansvar for. [MK: Men det er der jo ikke nogen der påstår, (det har jeg ikke rig­tig sagt)] … nej men det måske mere for at for­klare hvor­for vi når der­hen hvor vi gør, for jeg synes man har et ansvar over­for hin­an­den. Jeg synes man har et ansvar hvis man er ægte­folk, jeg synes man har et ansvar over­for hin­an­den hvis man er kære­ster. Kan man for­sørge sig selv skal man gøre det, og måske er det slet ikke så dumt at vi får en dis­kus­sion i det her sam­fund om ikke vi skal begynde i højere grad at sætte en ære i at gøre det?

Mar­tin Krasnik:

Men … du begyn­der mere og mere at lyde som bag­si­den af soci­al­de­mo­kra­tisme, altså det du begyn­der at sige hvad folk egent­lig bør, sådan rent moralsk, ha’ ansvar for hin­an­den, for det her bety­der jo at kvin­der f.eks. der er på KH bli­ver nødt til at blive boende sam­men med deres ægte­fælle, sam­men med deres kære­ste, selvom de måske ikke har lyst, fordi de er øko­no­misk afhæn­gige af dem.

Mette Fre­de­rik­sen:

Nej, men det er jo ikke rig­tigt, fordi hvis du er i den situ­a­tion at en kvinde, hvad enten hun har børn eller ej, siger “det her par­for­hold det skal slutte nu” af den ene eller den anden årsag, jeg flyt­ter for mig selv, så vil hun jo være KH-​​berettiget som enlig, hvad enten hun er for­sør­ger eller ej. Så det er ikke rig­tigt det du siger

Mar­tin Krasnik:

Ja lige bort­set fra at hun så vil være dår­li­gere stil­let fordi hun nu ikke er gift fordi man ikke ka’ ha bode­ling på samme måde som hvis man var …

Mette Fre­de­rik­sen:

Ja, det er så fak­tisk omvendt, fordi hvis hun væl­ger at flytte for sig selv, så vil hun være beret­ti­get til flere ydel­ser, men det er så en helt anden diskussion.

Mar­tin Krasnik:

Det her er et prin­ci­pi­elt spørgs­mål der hand­ler om hvor­vidt du som soci­al­de­mo­krat synes at det er afgø­rende at presse folk øko­no­misk for at få dem ud på arbejds­mar­ke­det. Det afvi­ser du vel ikke?

Mette Fre­de­rik­sen:

Der er to svar på dit spørgs­mål. For det før­ste, bare lige for at gen­tage hvad jeg sagde før, målet med den her ændring af kh-​​reglerne er alene at det ikke skal så og sige være bedre at være kære­ste­par end at være gift. Den har vi så været igen­nem, så er det den næste dis­kus­sion. Tror man på det med ydel­ser eller ej?

Mar­tin Krasnik:

Gør du det?

Mette Fre­de­rik­sen:

Tra­di­tio­nelt, og sådan set også i dag, så har vi jo en høj­re­fløj der siger at hvis bare vi sæt­ter ydel­serne ned så løser vi pro­ble­merne. Lidt kar­ri­ke­ret, det ved jeg godt, og fir­kan­tet — der er ikke nogen af dem der kan for­svare sig af de to par­ter. Så har vi en tra­di­tio­nel ven­stre­fløj der siger at hvis bare vi sæt­ter ydel­serne op så løser vi de soci­ale pro­ble­mer. Jeg tror ikke nogen af dem har ret, jeg tror sva­ret skal fin­des midt i mel­lem fordi hvis … lad mig nu lige … bare den her ene gang svare fær­digt … Hvis man er syg. Hvis man har mas­sive soci­ale pro­ble­mer, hvis der er alle mulige bar­ri­e­rer der spæn­der ben for en, så kan høj­re­fløjen og bor­ger­lige rege­rin­ger sætte ydel­serne nok så meget ned, så vil der sta­dig være en stor gruppe der ikke kom­mer i arbejde. Omvendt, hvis man sæt­ter ydel­serne op og op og op og ikke løser de grund­læg­gende pro­ble­mer, så risi­ke­rer man at det soci­ale sik­ker­heds­net der er fun­da­men­tet for vel­færds­sam­fun­det kom­mer til at spænde ben for …

Mar­tin Krasnik:

Men Mette Fre­de­rik­sen, jeg er kun opta­get af at få at vide hvad du mener inden at tiden er løbet ud lige om lidt …

Mette Fre­de­rik­sen:

Nej, jeg tror ikke på at hvis man sæt­ter ydel­ser ned, så kom­mer folk i arbejde. Det kan ikke stå alene. Det har jeg aldrig troet på, og det tror jeg ikke på at jeg kom­mer til at tro på.

Mar­tin Krasnik:

Hvor­for skal ydel­serne så sæt­tes så langt ned? Hvad er for­må­let, vi er til­bage helt oppe i star­ten af det her inter­view. Du har sta­dig ikke for­kla­ret, hvis du vir­ke­lig ikke mener at det hjæl­per at sætte ydel­serne ned … Hvis du bare sagde “Ja, det hjæl­per!”, det er der meget der tyder på, der er fak­tisk under­sø­gel­ser der viser at det rent fak­tisk kan hjælpe at presse folk lidt på øko­no­mien. Men du siger det jo ikke engang, du siger du tror ikke på det, og der­for spør­ger jeg så til sidst: Hvad i alver­den er for­må­let, iso­le­ret set, med at sætte ydel­serne ned?

Mette Fre­de­rik­sen:

Nu ved jeg at du er seks år ældre end jeg. Det bety­der at ung­doms­ar­bejds­løs­he­den fra fir­serne er lidt tæt­tere på dig end den er på min årgang [MK: Du har et halvt minut til at svare] … Det der skete den­gang det var at man tabte en del af en ung­doms­ge­ne­ra­tion der aldrig kom fri af den krise. Hvis ikke vi pas­ser på og ændrer vores kh-​​regler, så er der en over­hæn­gende risiko for at en del af de 50.000 der er i kh-​​systemet i dag ikke kom­mer der­fra. Der­for siger vi: Dem der kan, de skal. Vi tør godt møde dem med forventninger.

Mar­tin Krasnik:

Men du sva­rer sta­dig ikke på hvad for­må­let er med at sætte pen­gene ned?

Mette Fre­de­rik­sen:

Husk nu på, når du kig­ger på den unge­gruppe der er i kh-​​systemet, hvem sæt­ter vi ydel­serne ned over­for? Dem der godt kan! Vi sæt­ter kun ydel­serne ned over­for dem der skal i gang med en uddan­nelse. Dem der ikke er klar endnu, dem der skal ha’ en stær­kere social ind­sats, dem sæt­ter vi ikke ydel­serne ned for, fordi vi godt ved at gør vi det så risi­ke­rer vi fat­tig­dom som følge.

Mar­tin Krasnik:

OK, vi læg­ger det op til seerne her til sidst at kon­klu­dere om du så sva­rede eller ej [MF: Ja, det gjorde jeg jo] … Tak fordi du kom

Mette Fre­de­rik­sen:

Selv tak!

SLUT

 

 

Deadline-​​studiet, Mar­tin og Mette sid­der over­for hin­an­den. I bag­grun­den et stort skilt med tal­let ‘5.753 kr’
Kontanthjælps-​​reform
Mar­tin Krasnik:

▸ Vel­kom­men til dig, beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster Mette Fre­de­rik­sen. Lad mig først stille dig et kon­kret spørgs­mål: 5.753 kr om måne­den, kan man leve for det?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Hvis man er ung, under uddan­nelse, på vej til uddan­nelse, og er der i livet hvor man skal inve­stere i sig selv, så kan man godt ja. Vi har som sam­fund beslut­tet at udover at vi skat­te­fi­nan­si­e­rer vores uddan­nel­ses­ssy­stem, så har vi også ind­ret­tet vores vel­færds­sam­fund sådan at de unge der går i gang med en uddan­nelse er beret­ti­get til SU. Alle ved jo godt at man ikke har mange penge når man er på SU, men det kan godt lade sig gøre.

Mar­tin Krasnik:

▸ Men dit svar er: Ja man kan godt leve for 5.753 kr om måneden?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Det er da ikke sjovt! Og det er da ikke let! Og de fle­ste ville da ønske sig flere penge, men det er vil­kå­rene for de unge der er under uddannelse.

Mar­tin Krasnik:

▸ Nej for det ER jo ikke vil­kå­rene, for unge under uddan­nelse, altså på SU, de må arbejde ved siden af. De kan låne penge på ret favorable vil­kår og de har adgang til bil­li­gere boli­ger. Så man er dår­li­gere stil­let end stu­de­rende på SU?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Det vi gør med kon­tant­hjælps­re­for­men (KH-​​reformen) for vores unge … lad os lige …

Mar­tin Krasnik:

▸ Lad os bare lige få det på plads, at man er dår­li­gere stil­let. Man er ikke lige­stil­let med folk på SU, man er dår­li­gere stillet?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Vi laver en KH-​​ydelse nu til de unge der godt kan gå i gang med uddan­nelse der sva­rer til SU. Og hvor­for gør vi det?

Mar­tin Krasnik:

▸ Ja, men det er bare for at have udgangs­punk­tet på plads; man er dår­li­gere stillet?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Der gæl­der ikke de præ­cis samme reg­ler om man er SU-​​modtager eller KH-​​modtager, men den ydelse man vil være beret­ti­get til når man er under 30 år og vur­de­res til at ku’ gå i gang med en uddan­nelse, den sva­rer til SU.

Mar­tin Krasnik:

▸ Ja ja, men man er dår­li­gere stil­let når man ikke har [de samme muligheder ???]

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Ja, man kan ikke tage SU-​​lån, det er rigtigt.

Mar­tin Krasnik:

▸ så man er dår­li­gere stil­let, okay … Men du siger man kan alli­ge­vel leve af det, selvom man altså har færre penge end en per­son på SU?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jamen prøv nu at høre her … altså vi er i den situ­a­tion at der er 50.000 unge i Dan­mark lige nu, der spil­der vig­tige måne­der og år af deres liv på at være på KH-​​hjælp, i ste­det for at være i gang med en uddan­nelse. De kom­mer i frem­ti­den til, for nogens ved­kom­mende, at få en bedre og mere aktiv ind­sats end den der er i dag, og en del af dem skal i gang med at uddan­nes. I dag er det sådan at hvis den unge der er i KH-​​systemet væl­ger det der er det rig­tige, nem­lig at gå i gang med uddan­nelse, så ople­ver de en ydel­ses­ned­gang. Det synes vi er for­kert, og der­for kom­mer de i frem­ti­den til at være på en ydelse sva­rende til. Så er det rig­tigt: Når man er SU-​​modtager, så kan man låne ved siden af. Det er ikke alle der gør det, det er mange der gør det. [MK: arbejde?] … Ja, man kan også arbejde ved siden af. Det kan man altså også ved siden af sin KH. Det kan man godt ved siden af sin KH. Vi har i øvrigt finans­lo­vs­af­ta­len for næste år, lavet en mere lem­pe­lig modreg­ning hvis man arbej­der ved siden af sin KH.

Mar­tin Krasnik:

▸ Altså, når man får 5.753 på en uddan­nel­se­sy­delse, så må man gerne arbejde på samme måde som hvis man var på SU uden at det bli­ver modregnet?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Nej det var ikke det jeg sagde. Jeg sagde: Man må gerne arbejde ved siden af sin KH

Mar­tin Krasnik:

▸ Jaja, men det bli­ver modregnet?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Ja!

Mar­tin Krasnik:

OK, det er bare for at få fuld­stæn­digt på plads at den der sam­men­lig­ning med andre folk der stu­de­rer egent­lig slet ikke hol­der vand fordi at vil­kå­rene er rig­tigt meget rin­gere. Man kan ikke arbejde, man kan ikke tage SU-​​lån, man kan ikke få adgang til bil­li­gere boli­ger. Det er rin­gere vilkår?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Nej, men du kan jo ikke sige at når ydel­sen bli­ver den samme, at det ikke er væsent­ligt at have med i dis­kus­sio­nen for det er det da selvfølgelig?

Mar­tin Krasnik:

▸ Jo, men det er bare fordi at du sva­rer, når jeg spør­ger: Kan man leve af det? Så siger du straks: Ja, det kan man for man kan jo leve af en SU, og næsten … [MF: Jeg siger ikke ‘sag­tens’, nej­nej­nej­nej] … Du siger: Det kan man, det er svært, for man kan også leve af en SU, men alle stu­de­rende på SU ved at det kan man ikke leve af alene, man bli­ver nødt til at arbejde ved siden af. Lad os lige høre hvad soci­al­rå­d­gi­verne mener at kon­se­kven­sen er af den her lave ydelse

Tlf-​​interview med Maj­brit Ber­lau, for­mand, Dansk Soci­al­rå­d­gi­ver­for­e­ning
Maj­brit Berlau:

▸ Vi er rig­tigt bekym­ret for at når man sæt­ter ydel­sen så mar­kant ned, at det så vil ende i bolig­løs­hed for en række af de unge. Fordi ydel­sen er så lav at det vil være svært at finde en bolig hvor de kan betale hus­leje. Og det vil virke fuld­stæn­digt mod­sa­t­ret­tet af den effekt som man ønsker at opnå, nem­lig at flytte de unge fra KH og over i uddannelse.

Til­bage i stu­diet
Mar­tin Kras­nik}} {{spørgsmål:Hvorfor skal uddan­nel­se­sy­del­sen være så lav (5.753 kr)?:

▸ Hvad er for­må­let med at den skal være så lav den ydelse?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ For­må­let med KH-​​reformen, hvis vi bare star­ter med de unge … må jeg ikke … lad mig lige prøve at folde det ud.

Mar­tin Krasnik:

▸ Jeg spurgte hvad for­må­let med at den skulle være så lav den ydelse?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jamen jeg skal nok … komme hen til sva­ret på dit spørgs­mål, men det er jo ikke altid at den poli­ti­ske bevæg­grund er helt lige­gyl­dig. Lige nu har vi 50.000 unge på KH, det er mange. De spil­der vær­di­fulde måne­der og år af deres liv på KH i ste­det for at være i gang med en uddan­nelse. Jeg er beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster. Når jeg ser på hvad er det der er af behov for arbejds­kraft på det dan­ske arbejds­mar­ked nu og i frem­ti­den, så er den enty­dige mel­ding fra virk­som­he­der og arbejds­gi­vere at den arbejds­kraft de kom­mer til at mangle, det er en arbejds­kraft der kan noget. Det er en uddan­net arbejds­kraft, der har fær­dig­he­der og kom­pe­ten­cer. 9 ud af 10 af de unge der er i KH-​​systemet … 9 ud af 10, det vil stort set sige dem alle sam­men, næsten dem alle sam­men … de har ikke en erhvervskom­pe­ten­ce­gi­vende uddan­nelse. 75% af dem har kun deres fol­ke­skole. Hvis vi skal give de unge en mulig­hed for at de får et bedre liv, hvor de kan rea­li­sere deres eget poten­ti­ale få en uddan­nelse og for­sørge sig selv, så er det bed­ste fri­heds­brev vi kan give dem som sam­fund, det ER en uddan­nelse. Og der­for er sig­tet, og nu kom­mer jeg til sva­ret på dit kon­krete spørgs­mål, hvad angår KH-​​reformen og de unge, så er sva­ret med vores øjne enty­digt: At de unge skal have en uddan­nelse så de får et stær­kere fun­da­ment at stå på i fremtiden.

Mar­tin Krasnik:

▸ Men hvor­for skal de have 5.753 kr om måne­den imens de skal have den uddan­nelse og alt det som du siger … hvorfor?

Mette Fre­de­rik­sen:
Mar­tin Krasnik:

▸ Hvor­for skal de leve for 5.700 kr?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Det skal de fordi de skal vænne sig til at leve på en SU. Og husk nu, de er i KH-​​systemet nu. Det vig­tig­ste vi kan gøre for dem det er at få dem væk fra KH-​​systemet og i gang med en uddan­nelse. Og der­for skal de også kun være mod­ta­gere af den her ydelse i gan­ske kort tid ind­til de kan starte på en ordi­nær uddannelse.

Mar­tin Krasnik:

▸ De skal vænne sig til at leve på SU, selvom folk på SU altså både må arbejde ved siden af, tage lån ved siden af osv … Det lig­ger langt under jeres egen fat­tig­doms­grænse på 103.000 kr om året, hvor­for skal man vænne sig til at leve under fattigdomsgrænsen?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Men er du sik­ker på at du har fokus det rig­tige sted? Fordi skal vi nu ende i aften med at kon­klu­dere at alle unge under uddan­nelse er fat­tige? Det er jo en for­kert præmis

Mar­tin Krasnik:

▸ Nej nej, jeg vil bare gerne vide hvor­for det skal være så lavt? Altså du siger bare “fordi folk skal vænne sig til at leve på et langt lavere beløb

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jeg siger ikke “bare noget”, jeg siger at vi har en for­plig­telse til at sikre at de unge kom­mer væk fra kh-​​hjælpen, kom­mer væk fra arbejds­løs­heds­køen, får en uddan­nelse, et stær­kere fun­da­ment at stå på. Og der tror jeg hårdnak­ket ide­o­lo­gisk, og jeg er fuld­stæn­dig fast i kødet, at det vig­tig­ste fri­heds­brev vi kan gi’ de unge, det ER en uddannelse

Mar­tin Krasnik:

▸ Men det er der ikke nogen der tviv­ler på, jeg spør­ger bare: Hvor­for i alver­den skal de leve for 5.753 kr om måne­den når de offent­lige boligsel­ska­ber, når soci­al­rå­d­gi­verne, når en række andre siger at det er sim­pelt­hen så lidt at de ryger på gaden. De bli­ver pres­set i en grad at det hele komme til at handle om over­le­velse, hvor­dan skal det hjælpe dem til plud­se­lig at kunne tage en uddannelse?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Hvil­ken ydelse er de beret­ti­get til når de går i gang med uddan­nelse? Der vil de være SU-​​berettiget. De vil være SU-​​berettiget. Når man er SU-​​berettiget så har man nogle mulig­he­der. Vi talte om lån får, man kan arbejde ved siden af. Og det er der da også unge i den her mål­gruppe der vil gøre. Det ændrer jo altså ikke på at … et af pro­ble­merne i dag, der er mange i vores kh-​​system, et af pro­ble­merne er at den unge der måske skal bryde fami­lie­møn­stret, som måske skal gøre det mod­satte af hvad de egent­lig har lyst til, som skal gøre noget andet, end det kam­me­ra­terne gør, nem­lig at gå i gang med en uddan­nelse, de går i dag ned i ydelse. Så det vil sige at det sam­fun­det siger til dem at når du gør det, der helt åben­lyst er det rig­tige for dig, så går du ned i ydelse. [MK:“så straf­fer vi dig øko­no­misk …”] … Det er jo et ret hårdt benspænd at give dem i dag.

Nyt­tejob
Mar­tin Krasnik:

▸ Jo … Godt — det næste store spørgs­mål, og det er også ble­vet dis­ku­te­ret i de her dage, det er de såkaldte “nyt­tejob”. Altså det at både dan­skere under 30 på kh og over 30, skal tage et nyt­tejob for at kunne fort­sætte med en ydelse fra det offent­lige. Hvad er for­må­let for kh-​​modtageren ved sådan et nyttejob?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ For­må­let er to ting. For det før­ste at jeg gerne vil af med det der i mange år med rette er ble­vet kaldt menings­løs akti­ve­ring. Hvis ikke vi skal akti­vere de men­ne­sker der er ramt af arbejds­løs­hed, så skal vi ha’ en beskæf­ti­gel­ses­po­li­tik hvor der er ind­hold. Ind­hold for mig det er uddan­nelse, kom­pe­ten­cer og fær­dig­he­der, og så er det at man kan blive pålagt at arbejde for sin ydelse. Og hvor­for så det? Jeg tror jo på at arbejde har en værdi i sig selv.

Mar­tin Krasnik:

▸ For den enkelte kh-​​modtager

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ For det enkelte menneske …

Mar­tin Krasnik:

▸ og hvad er det for en værdi når vi taler om nyttejobs?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Det er at … i ste­det for, som det har været gæl­dende i mange år, at du kan blive udsat for det ene mere mær­ke­lige akti­ve­rings­pro­jekt efter det andet, så laver vi nu et fuld­stæn­digt klart snit der hed­der, at hvis du er en af dem der godt kan, så tør vi godt som sam­fund møde dig med nogle krav og nogle for­vent­nin­ger, men også med et ind­hold der giver mening, som er menings­fuldt. Og der­for bli­ver det sådan: De unge skal i uddan­nelse, de voksne skal arbejde. Og har man været på kon­tant­hjælp i en peri­ode, så kan man blive mødt med kra­vet om at arbejde for sin kontanthjælp.

Mar­tin Krasnik:

▸ Og der bru­ger du så selv ordet “menings­fuldt”, og det ville jo være fint hvis det var det der var, så ville det være et klart og vig­tigt for­mål. Du siger altså at det er nyt­tigt at arbejde i sig selv, arbejde er en værdi og det arbejde der lig­ger i nyt­tejobsne også er menings­fuldt. Så er det jeg tæn­ker: Hvad er det for nogle jobs? I et for­søgs­pro­jekt i Roskilde for unge, har der været tale om have­ar­bejde, snesko­v­ling, tælle biler, ved­li­ge­holde hund­e­ind­heg­nin­ger. Hvor­dan kan det være menings­fyldt arbejde?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Lige det sid­ste med at tælle biler kan jeg ikke nød­ven­dig­vis gen­nem­skue nyt­ten af, men det at lave have­ar­bejde og rydde sne, altså holde tin­gene ved­lige, sørge for at vores sam­fund ser ordent­ligt ud, det synes jeg da giver mas­ser af mening.

Mar­tin Krasnik:

▸ Så det er menings­fuldt og kva­li­fi­ce­rende for den enkelte at lave have­ar­bejde eller renover hundeindhegning?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Det er menings­fuldt at gøre noget der har en nyt­te­værdi som samfund[sic], og jeg kan godt høre i debat­ten at der er nogen der siger at det at gøre rent, det at holde fæl­les­a­re­a­ler ved­lige, det at rense en strand, at det ikke er menings­fuldt. Men prøv lige at tænke den tanke til ende fordi, hvis vi siger som sam­fund, at de tusind­vis af dan­skere der hver nat står op for at passe et arbejde, hvor man hen­ter skrald, hvor man gør rent, hvor man ved­li­ge­hol­der, hvor man sør­ger for hju­lene løber rundt …

Mar­tin Krasnik:

▸ Men nu taler du om rig­tige funk­tio­ner i sam­fun­det. Det er jo rig­tige jobs,

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ ja, det skal nyt­tejobs også være.

Mar­tin Krasnik:

▸ Hvis det er nød­ven­digt for at sam­fun­det kan fun­gere som du har udtrykt, så er det jo rig­tige jobs?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ jamen det er jo klart, de skal jo ikke …

Mar­tin Krasnik:

▸ hvor­for skal man så udføre disse jobs for meget meget få penge?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jamen det siger jo sig selv. Det skal jo ikke erstatte ordi­nære ansatte, det skal ikke fortrænge men­ne­sker der ellers ku’ gå på arbejde og få deres løn. Du jo en situ­a­tion hvor du har nogen bor­gere der er i hvores KH-​​system. Hvis vi skal sikre at de men­ne­sker ikke kom­mer til at hænge fast, men kom­mer der­fra … så mener jeg at uddan­nelse er vejen ud for de unge. Men den ind­sats vi så til­by­der vores arbejds­løse skal da give mening. Og når det ikke skal være akti­ve­ring skal det være noget andet.

Mar­tin Krasnik:

▸ Men du siger jo til kh-​​modtageren at det her arbejde med at sætte det her hund­e­hegn op eller gøre rent på den her strand, det er ikke jobs som nor­malt eksi­ste­rer i sam­fun­det. Det er nogle vi har opfun­det til dig, du får hel­ler ikke en rig­tigt løn for det. Hvor­dan kan det være vær­digt? Hvor­dan kan det være menings­fyldt? Hvor­dan er det et sig­nal til et men­ne­ske om at vi har brug for dig?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jamen hvis du nu tager, hvis du nu tager et af de eksemp­ler som har gjort det her i en årrække, nem­lig Aal­borg Kom­mune, som har bedt deres unge om f.eks. at lave have­ar­bejde for pen­sio­ni­ster og rydde sne når det er vin­ter. Det er jo opga­ver der skal udfø­res. Der er nogle men­ne­sker der har behov for at hæk­ken bli­ver klip­pet, at sneen bli­ver ryd­det af fortorvet …

Mar­tin Krasnik:

▸ Ja, men hvis der er behov for alle disse funk­tio­ner … Det lyder jo som rig­tigt vig­tige ting, hvor­for ansæt­ter man så ikke men­ne­sker i rig­tige jobs, til rig­tig løn til at gøre det?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ jo, men altså … når du er på KH, så mang­ler du et stykke arbejde. Det bed­ste der kan ske, det er jo at vi får skabt flere job, at vi får flyt­tet folk væk fra arbejds­løs­heds­køen. Men ind­til det tids­punkt hvor vi har sik­ret fuld beskæf­ti­gelse, der vil jeg gerne ha’ ansva­ret for en beskæf­ti­gel­ses­po­li­tik der reelt giver mening, og meget af den akti­ve­ring der har været gen­nem årerne har jo ikke været menings­fuld og der­for det para­dig­meskifte der er med KH-​​reformen

Mar­tin Krasnik:

▸ En række borg­me­stre er meget skep­ti­ske over­for det her. I Alle­rød siger borg­meste­ren: “Alt det menings­fyldte, det har vi jo alle­rede fastan­satte men­ne­sker til. De får løn, de får pen­sion, de får feri­e­penge og alt muligt”. Alt det gør vi jo i for­vejen? Så det menings­fyldte … du for­står godt hvad det er jeg taler om ikke? Alt det menings­fyldte, det er der jo nogen der laver?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Ja, men det lyder også som en sprog­lig til­s­ni­gelse ikke? Fordi jeg synes ikke man skal kigge ud af ret mange vin­duer når man kører i bil, eller hvor­fra man måtte sidde i sin hver­dag, for at se at der er opga­ver der ikke bli­ver løst i det her samfund.

Mar­tin Krasnik:

▸ Men du taler noget op som jo egent­lig alle og enhver kan se er rela­tivt menings­løst. Du har sagt “Opga­verne er en del … det her skal til for at få sam­fun­det til at fun­gere”. Altså, de her nyt­tejobs skal til for at få sam­fun­det til at fun­gere. Enhver kan høre i kal­der det ‘nyt­tejobs’ fordi det er sådan noget man gør fordi man ved det ikke er nyt­tigt. Alle der udfø­rer det ved at det ikke er nyt­tigt, alle der ser på det ved at det ikke er nyt­tigt, men i gør det bare fordi i gerne vil have folk ud af fje­rerne? Så sig det bare som det er!

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ At hvad?

Mar­tin Krasnik:

▸ I vil ha’ folk ud af sofaen, i vil ha’ folk ud af fje­rerne — punk­tum — de skal bare lave et eller andet.

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ mmmm … altså .…

Mar­tin Krasnik:

▸ Nu tæn­ker du dig godt om? [ler]

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Nej, jaaeh … ja, det synes jeg jo sådant set altid man skal efter­stræbe. Måske det er fordi jeg er soci­al­de­mo­krat, at jeg tæn­ker det ander­le­des end dig .… Måske er det fordi at når man … når … soci­al­de­mo­kra­tiet er et arbej­der­parti, det er der vi har vores rød­der. Jeg tror på at det at arbejde har en værdi i sig selv. Og det vær­ste man i vir­ke­lig­he­den kan udsætte men­ne­sker for, det er at gøre dem over­flø­dige. At det ikke gør nogen for­skel om man står op om mor­ge­nen eller ej. At der ikke er nogen der mang­ler dig hvis ikke du møder ind. Og det bed­ste der kan ske når men­ne­sket bli­ver ramt af arbejds­løs­hed, det er selv­føl­ge­lig at man kom­mer i et rig­tigt job, og vejen der­hen er for mange en uddan­nelse. Men ind­til da …

Mar­tin Krasnik:

▸ Nu siger du det fak­tisk, det er job­bet i sig selv, uan­set hvor menings­løst det er, der har værdi [MF: nej det var ikke det jeg sagde] … Det er det at man står op om mor­gen der bety­der noget. Om man så går ud og fejer hund­el­orte op, skidt med det, for det er det at man står op om mor­ge­nen der er afgø­rende. Det er det der er vær­dien i sig selv

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jamen selv­føl­ge­lig er det da afgø­rende om man står op om mor­ge­nen. [MK: punk­tum!] … nej ikke … [MK: så er det lige­gyl­digt hvad man laver] … Nix, jeg satte ikke et punk­tum, det gjorde du. Det HAR en værdi at komme afsted om mor­ge­nen, det har en værdi at man tager afsted, at man kom­mer hjem. Det har i øvrigt også en værdi for de børn der vok­ser op med en mor eller en far på KH. Lad mig lige nævne dig en ting. 40% af de helt unge på KH har en mor eller en far der enten er eller har været på KH. Hvad for­tæl­ler det os? Det for­tæl­ler os jo om en grund­læg­gende social uret­fær­dig­hed, fordi KH-​​systemet er ble­vet et af de ele­men­ter i det her sam­fund, der gives i arv fra en gene­ra­tion til en anden. Hvis vi gerne vil bryde det, hvis vi gerne vil nå der­hen hvor det barn der vok­ser op med en mor på en KH har præ­cis de samme mulig­he­der som alle andre for at klare sig godt, så skal mor eller far også på arbejde.

Mar­tin Krasnik:

▸ Men det er det der afslø­rer at du fejl­skæ­rer [sta­dig er soci­al­de­mo­krat(?)], fordi i siger til unge men­ne­sker at nu bestem­mer vi hvad i skal lave. Vi kal­der det alt muligt andet, men i er sta­dig på for­sør­gelse. Det er jo ikke rig­tige penge, det er jo ikke et rig­tigt job. I er sta­dig på for­sør­gelse, det er bare noget vi fin­der på? [MF: nej] … I bidra­ger ikke til noget vig­tigt i sam­fun­det, det er os der bare sen­der jer ud og lave det.

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jeg er ikke enig med dig, fordi … i dit spørgs­mål lig­ger jo … det er selv­føl­ge­lig en anklage jeg nu frem­fø­rer … [MK: fyr løs …] … vel lidt skjult jobs­nob­beri, fordi i det lig­ger at den der ved­li­ge­hol­der, den der hol­der de usyn­lige hjul i gang i sam­fun­det, den der står op om mor­ge­nen og gør rent og ryd­der op, at det ikke er menings­fyldt arbejde, og det er jeg sim­pelt­hen ikke enig med dig i.

Mar­tin Krasnik:

▸ … [Tror du at] den 29-​​årige, eller den 35-​​årige, der af sin kom­mune bli­ver sendt ud for at renovere ind­heg­nin­gen til nogen hund­e­om­rå­der i Roskilde tæn­ker, det er godt at jeg kom­mer ud af fje­rerne, det er menings­fuldt arbejde det her.

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Ja altså hvis .. det er et arbejde …

Mar­tin Krasnik:

▸ Nu har du påstået noget om mig, så påstår jeg: Det er sim­pelt­hen arro­gance over­for almin­de­lig mennesker?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Hvor­dan i alver­den kan det være arro­gance hvis der er en opgave der skal løses for at et sam­fund kan hænge sam­men, at man be’r en ung 29-​​årig der godt kan løfte den arbejds­op­gave, om at gøre det? Hvor­dan kan det være arrogance?

Mar­tin Krasnik:

▸ Fordi hvis det er så menings­fuldt så opret dog nogle stil­lin­ger og giv man­den en ordent­lig løn, en ordent­lig feri­e­penge … efter overenskom­sterne osv. osv.

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Mar­tin Kras­nik, nu du taler jo nær­mest for sådan en mar­ked­s­ø­ko­nomi … eller hvad hed­der det … pla­nø­ko­nomi, at vi så skal pla­stre den offent­lige sek­tor med en masse nye stil­lin­ger og en masse nye ansatte, hold nu op! Vi skal selv­føl­ge­lig køre den offent­lige sek­tor som den offent­lige sek­tor skal dri­ves. Der­u­d­over har vi så en for­hå­bent­lig mid­ler­ti­dig opgave med at sikre at men­ne­sker der måtte blive ramt af arbejds­løs­hed omgi­ves af en menings­fuld ind­sats. Og det der er mit helt klare mål med KH-​​reformen, det er at at de unge der er i der i dag, de skal i uddan­nelse, og de voksne, ja de skal ud på arbejdsmarkedet.

Mar­tin Krasnik:

▸ Det kan godt være du siger jeg taler om pla­nø­ko­nomi, men du taler altså om tvangs­ar­bejde. Det lyder meget sådan.

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Hvor­dan kan det være tvangs­ar­bejde? Det her er … det her er ret og pligt. Plig­ten, når du er en del af af det dan­ske arbejds­mar­ked, den består jo i, hvis du over­ho­ve­det kan, skal for­sørge dig selv eller sine. At du gør dig umage … men ret­ten er at den ind­tægt […] giver dig …

Mar­tin Krasnik:

▸ Men man for­sør­ger jo ikke sig selv Mette Fre­de­rik­sen, det er sta­dig­væk kontanthjælp …

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Men målet med kh-​​reformen er ikke at holde folk fast på kon­tant­hjæl­pen, tvær­ti­mod da.

Mar­tin Krasnik:

▸ Men er vi enige om at man for­sør­ger ikke sig selv i et nyttejob?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Det er fuld­stæn­digt rig­tigt og der­for er sig­tet selv­føl­ge­lig at få folk væk fra kontanthjælp.

Mar­tin Kras­nik:
Gen­si­dig forsørgerpligt

▸ Godt, OK. KH-​​reformen den bety­der også at for­sør­ger­pligt gæl­der for 25–30 årige sam­le­vende. Det bety­der, og nu laver vi et helt tænkt eksem­pel — hvis vi to var sam­le­vende, jeg har et job med en løn på 23.500 [MF: Jeg tror der ville være nogen dis­kus­sio­ner under­vejs] … det ville der mulig­vis være under alle omstæn­dig­he­der … 23.500 kro­ner ville jeg tjene, du er på kh, den ville så bort­falde. Du bli­ver afhæn­gig af mig og min ind­komst. Prøv at høre hvor­dan et par der bli­ver ramt af den reform for­tæl­ler det:

Mar­tin Kras­nik:
Tlf-​​interview med David Wedege Peter­sen, part­ner til kh-modtager}}x
David Wedege Petersen:

▸ KH-​​reformen og prin­cip­pet om part­ner­for­sør­gelse gør jo at vi mister ca. 9.000 kr om måne­den i den her hus­stand og … vi går ikke sultne i seng, men der er utro­ligt mange ting som alle andre fami­lier tager for givet, dem kan vi ikke bare læn­gere tage for givet. Vi kan ikke læn­gere have alle de for­sik­rin­ger vi har. Hvis min kære­ste har tand­pine, og det har hun for tiden, ja så kan vi kun gå og frygte at det er en rod­be­hand­ling der skal koste flere tusinde kro­ner. Sådan noget har vi slet og ret ikke råd til

Til­bage i stu­diet
Mar­tin Krasnik:

▸ Det her par går 9.000 kr ned om måne­den, hvor­dan skal det hjælpe hans kære­ste med at finde et arbejde?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jamen det er ikke det der gør om hun kom­mer i arbejde eller ej, lad mig bare slå det fast til en start …

Mar­tin Krasnik:

▸ Jamen hvor­for skal hun så ned i .…

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Du stil­ler to spørgs­mål, hvaf­fo­ret af dem vil du helst have svar på?

Mar­tin Krasnik:

▸ Hvad hjæl­per det det her par at de går 9.000 kr ned om måneden?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Det hjæl­per ikke med at få nogen i arbejde. Lad os lige tage den først, jeg har aldrig troet på og jeg kom­mer hel­ler ikke til at tro på, at hvis man bare sæt­ter ydel­serne ned, så kom­mer folk i arbejde. [MK: Hvad er så for­må­let?] … jamen det vil jeg meget gerne svare på, så skal jeg bare lige have lov at vende til­bage til det andet, fordi i det lig­ger der også en meget meget vig­tig dis­kus­sion. For­må­let med at ind­føre den gen­si­dige for­sør­ger­pligt der i dag gæl­der for ægte­par, til også at gælde for sam­le­vende, er jo dybest set at sige at der er ikke for­skel på om man er gift eller om man ikke er gift. I dag er det helt almin­de­ligt at bo sam­men som et kære­ste­par. Det lyder gam­mel­dags tror jeg, i man­ges ører, men det synes jeg sådan set ikke ændrer på vig­tig­he­den af et prin­cip om at hvis man kan, så skal man og det gæl­der også den part­ner man lever sam­men med.

Mar­tin Krasnik:

▸ Men Mette Fre­de­rik­sen, nu sny­der du altså igen på vægtskå­len [MF: Jeg sny­der ikke], for nu taler du om at lige­stille ægte­ska­ber og sam­le­vende, lige­som du talte om at lige­stille unge på uddan­nel­se­sy­delse og SU. Det er jo ikke lige vil­kår! Sam­le­vende kan ikke bruge hin­an­dens skat­te­fradrag, der er ikke nogen arve­ret, man kan ikke bodele hvis man går fra hin­an­den. Det er IKKE lige vilkår.

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jeg sagde “hvad angår kh-​​ydelsen” og det sagde selv­føl­ge­lig meget bevidst, fordi det har ikke været inten­tio­nen med den her reform gene­relt af …

Mar­tin Krasnik:

▸ Men resul­ta­tet er at man som sam­le­vende bli­ver dår­li­gere stil­let altså end ægte­fæl­ler … ikke sandt?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ I den kon­krete situ­a­tion er der et skat­te­fradrag til for­skel, det er rig­tigt. [MK: så man bli­ver dår­li­gere stil­let] … hvad angår skat­te­fradrag, ja det er rigtigt.

Mar­tin Krasnik:

▸ Hvad er så for­må­let med det, hvad er for­må­let? [pause] Hvad er for­må­let, hvad skal der komme ud af det?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Det her … man kan sige når du laver en kh-​​reform, så skal man jo ikke være bleg for at tage nogle mid­ler i brug for at opnå nogle mål. Det er det vi lige har disku… [MK: Jamen du har lige sagt] nej, men lad mig nu lige svare en gang i mellem …

Mar­tin Krasnik:

▸ Nej … prøv at hør, du har talt meget meget længe. Jeg har været meget meget tål­mo­dig, du siger selv … du siger selv Mette Fre­de­rik­sen at du ikke mener at pisk i sig selv er afgø­rende. Og der­for spør­ger jeg dig: Hvor­for skal det her par i nord­jyl­land ha’ den pisk som 9.000 kr færre om måne­den gør?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ I dag er man bedre stil­let hvis man er kære­ste­par på KH end hvis man er gift på KH. Det er i vores øjne ikke tids­sva­rende, der­for over­fø­res den gen­si­dige for­sør­ger­pligt. Må jeg lige til­føje i for­læn­gelse af det at der er ikke nogen par der kom­mer til at have min­dre i ind­tægt i det hele taget, end hvad der sva­rer til to gange kon­tant­hjælp. Og det er det niveau, om man kan li’ det eller ej, man kan være enig eller uenig, det er det niveau vi har beslut­tet er et mini­mum i vores samfund.

Mar­tin Krasnik:

▸ Jeg prø­ver at spørge til for­må­let, fordi hvis kon­se­kven­sen … du ka’ ha’ alle mulige for­mål med denne [MF:mit for­mål var det jeg sagde lige før, ikke andre] … ja, men hvis kon­se­kven­sen er at folk … og medi­erne er fuld med histo­rier om det her … at folk/​par over­ve­jer at flytte fra hin­an­den, for de har sim­pelt­hen ikke råd til at blive boende sam­men selvom de er kære­ster, så er det plud­se­lig en over­vej­else hvor man tæn­ker “ok — så bli­ver den ene afhæn­gig af den anden” det er jo helt klart, det er det der sker ikke? Er det ikke grundso­ci­al­de­mo­kra­tisk ide­o­logi at gøre op med folks øko­no­mi­ske uaf­hæn­gig­hed? Give dem mulig­hed for at fri­sætte sig selv? I gør det mod­satte — i gør folk afhæn­gige af hinanden?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Jamen du har helt ret i at det vil altid være et soci­al­de­mo­kra­tisk ærinde i sig selv, at sætte men­ne­sker så meget fri som over­ho­ve­det muligt. Men det bety­der altså ikke, hel­ler ikke histo­risk, at vi påstår at indi­vi­det er frit svæ­vende i for­hold til hvem man i øvrigt måtte have et ansvar for. [MK: Men det er der jo ikke nogen der påstår, (det har jeg ikke rig­tig sagt)] … nej men det måske mere for at for­klare hvor­for vi når der­hen hvor vi gør, for jeg synes man har et ansvar over­for hin­an­den. Jeg synes man har et ansvar hvis man er ægte­folk, jeg synes man har et ansvar over­for hin­an­den hvis man er kære­ster. Kan man for­sørge sig selv skal man gøre det, og måske er det slet ikke så dumt at vi får en dis­kus­sion i det her sam­fund om ikke vi skal begynde i højere grad at sætte en ære i at gøre det?

Mar­tin Krasnik:

▸ Men … du begyn­der mere og mere at lyde som bag­si­den af soci­al­de­mo­kra­tisme, altså det du begyn­der at sige hvad folk egent­lig bør, sådan rent moralsk, ha’ ansvar for hin­an­den, for det her bety­der jo at kvin­der f.eks. der er på KH bli­ver nødt til at blive boende sam­men med deres ægte­fælle, sam­men med deres kære­ste, selvom de måske ikke har lyst, fordi de er øko­no­misk afhæn­gige af dem.

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Nej, men det er jo ikke rig­tigt, fordi hvis du er i den situ­a­tion at en kvinde, hvad enten hun har børn eller ej, siger “det her par­for­hold det skal slutte nu” af den ene eller den anden årsag, jeg flyt­ter for mig selv, så vil hun jo være KH-​​berettiget som enlig, hvad enten hun er for­sør­ger eller ej. Så det er ikke rig­tigt det du siger

Mar­tin Krasnik:

▸ Ja lige bort­set fra at hun så vil være dår­li­gere stil­let fordi hun nu ikke er gift fordi man ikke ka’ ha bode­ling på samme måde som hvis man var …

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Ja, det er så fak­tisk omvendt, fordi hvis hun væl­ger at flytte for sig selv, så vil hun være beret­ti­get til flere ydel­ser, men det er så en helt anden diskussion.

Mar­tin Krasnik:

▸ Det her er et prin­ci­pi­elt spørgs­mål der hand­ler om hvor­vidt du som soci­al­de­mo­krat synes at det er afgø­rende at presse folk øko­no­misk for at få dem ud på arbejds­mar­ke­det. Det afvi­ser du vel ikke?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Der er to svar på dit spørgs­mål. For det før­ste, bare lige for at gen­tage hvad jeg sagde før, målet med den her ændring af kh-​​reglerne er alene at det ikke skal så og sige være bedre at være kære­ste­par end at være gift. Den har vi så været igen­nem, så er det den næste dis­kus­sion. Tror man på det med ydel­ser eller ej?

Mar­tin Krasnik:

▸ Gør du det?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Tra­di­tio­nelt, og sådan set også i dag, så har vi jo en høj­re­fløj der siger at hvis bare vi sæt­ter ydel­serne ned så løser vi pro­ble­merne. Lidt kar­ri­ke­ret, det ved jeg godt, og fir­kan­tet — der er ikke nogen af dem der kan for­svare sig af de to par­ter. Så har vi en tra­di­tio­nel ven­stre­fløj der siger at hvis bare vi sæt­ter ydel­serne op så løser vi de soci­ale pro­ble­mer. Jeg tror ikke nogen af dem har ret, jeg tror sva­ret skal fin­des midt i mel­lem fordi hvis … lad mig nu lige … bare den her ene gang svare fær­digt … Hvis man er syg. Hvis man har mas­sive soci­ale pro­ble­mer, hvis der er alle mulige bar­ri­e­rer der spæn­der ben for en, så kan høj­re­fløjen og bor­ger­lige rege­rin­ger sætte ydel­serne nok så meget ned, så vil der sta­dig være en stor gruppe der ikke kom­mer i arbejde. Omvendt, hvis man sæt­ter ydel­serne op og op og op og ikke løser de grund­læg­gende pro­ble­mer, så risi­ke­rer man at det soci­ale sik­ker­heds­net der er fun­da­men­tet for vel­færds­sam­fun­det kom­mer til at spænde ben for …

Mar­tin Krasnik:

▸ Men Mette Fre­de­rik­sen, jeg er kun opta­get af at få at vide hvad du mener inden at tiden er løbet ud lige om lidt …

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Nej, jeg tror ikke på at hvis man sæt­ter ydel­ser ned, så kom­mer folk i arbejde. Det kan ikke stå alene. Det har jeg aldrig troet på, og det tror jeg ikke på at jeg kom­mer til at tro på.

Mar­tin Krasnik:

▸ Hvor­for skal ydel­serne så sæt­tes så langt ned? Hvad er for­må­let, vi er til­bage helt oppe i star­ten af det her inter­view. Du har sta­dig ikke for­kla­ret, hvis du vir­ke­lig ikke mener at det hjæl­per at sætte ydel­serne ned … Hvis du bare sagde “Ja, det hjæl­per!”, det er der meget der tyder på, der er fak­tisk under­sø­gel­ser der viser at det rent fak­tisk kan hjælpe at presse folk lidt på øko­no­mien. Men du siger det jo ikke engang, du siger du tror ikke på det, og der­for spør­ger jeg så til sidst: Hvad i alver­den er for­må­let, iso­le­ret set, med at sætte ydel­serne ned?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Nu ved jeg at du er seks år ældre end jeg. Det bety­der at ung­doms­ar­bejds­løs­he­den fra fir­serne er lidt tæt­tere på dig end den er på min årgang [MK: Du har et halvt minut til at svare] … Det der skete den­gang det var at man tabte en del af en ung­doms­ge­ne­ra­tion der aldrig kom fri af den krise. Hvis ikke vi pas­ser på og ændrer vores kh-​​regler, så er der en over­hæn­gende risiko for at en del af de 50.000 der er i kh-​​systemet i dag ikke kom­mer der­fra. Der­for siger vi: Dem der kan, de skal. Vi tør godt møde dem med forventninger.

Mar­tin Krasnik:

▸ Men du sva­rer sta­dig ikke på hvad for­må­let er med at sætte pen­gene ned?

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Husk nu på, når du kig­ger på den unge­gruppe der er i kh-​​systemet, hvem sæt­ter vi ydel­serne ned over­for? Dem der godt kan! Vi sæt­ter kun ydel­serne ned over­for dem der skal i gang med en uddan­nelse. Dem der ikke er klar endnu, dem der skal ha’ en stær­kere social ind­sats, dem sæt­ter vi ikke ydel­serne ned for, fordi vi godt ved at gør vi det så risi­ke­rer vi fat­tig­dom som følge.

Mar­tin Krasnik:

OK, vi læg­ger det op til seerne her til sidst at kon­klu­dere om du så sva­rede eller ej [MF: Ja, det gjorde jeg jo] … Tak fordi du kom

Mette Fre­de­rik­sen:

▸ Selv tak!

SLUT

2 comments for “Mette Fre­de­rik­sen om Kontanthjælpsreformen.

  1. maria petersen
    12. februar 2014 at 18:23

    Hold da op, hun kan jo stort set ikke for­svare den reform hun selv har været med til at lave. Hun bli­ver ved med at tale om at de lige­stil­ler unge på kon­tant­hjælp med dem på SU, selvom de bli­ver rin­gere stil­let. Nyt­tejobs er jobs der er nød­ven­dige for samfundet…men ikke så nød­ven­dige at det kan kaste et job af sig. Kære­ste­par skal lige­stil­les med ægte­folk, selvom de bli­ver rin­gere stil­let for det er så gam­mel­dags ikke at være afhæn­gig af sit skaf­fe­dyrs vel­vilje. Har Mette Fre­de­rik­sen nogen­sinde været nødt til at bede om penge til at købe en pakke tampax og fået at vide at bind fra Aldi er bil­li­gere så hun må nøjes? Skide flot, man kom­mer ikke til at leve for min­dre end to gange kon­tant­hjælp, så løn­mod­ta­ge­ren i for­hol­det får en afklaps­ning for at arbejde. Fuld­tidsjob med hvad der sva­rer til en en kon­tant­hjælp som resul­tat, hvor­for skulle man dog gøre det?? Jeg ville ikke have råd til at gå til tand­læ­gen eller mas­sør på trods af at jeg har et godt fuld­tids arbejde. I ska­ber en lavere kaste i Dan­mark, for hvem vil da være kære­ste med en kon­tant­hjælps­mod­ta­ger når man skal betale halv­de­len af sin løn for det? Kan slet ikke få luft for hvor arrig jeg er over det her makværk.

  2. 24. februar 2014 at 22:22

    To vel­ha­vende og eli­tære men­ne­sker sid­der og dis­ku­te­rer hvor få krum­mer deres sva­ge­ste under­såt­ter kan over­leve på.

    Kæmpe stykke arbejde du har udført her, Esben, tak.

Add Comment Register



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menneske eller robot? *