Uffe Elbæk i Leone-cutTidligere kultur­mi­ni­ster Uffe Elbæk træder ud af R.

Jeg synes, at I skal vide, at jeg har besluttet fra i dag at træde ud af den radi­kale gruppe .

via Uffe Elbæk – Kære facebook-venner ….

Fulde tekst:

Kære facebook-venner (I må meget gerne dele dette opslag)

Jeg synes, at I skal vide, at jeg har besluttet fra i dag at træde ud af den radi­kale gruppe og dermed også træde ud af det parti, jeg har været medlem af gennem så mange år. For at blive poli­tisk løsgænger, eller mere præcist: At blive et partipo­li­tisk uafhæn­gigt medlem af Folketinget.

Der er ikke tale om en hovsa-beslutning, men derimod om et velover­vejet og gennemtænkt valg, som har været umåde­ligt svært at træffe. For, som jeg altid har sagt, er Det Radikale Venstre det mindst ringe parti. Det sagde jeg, da jeg repræ­sen­te­rede partiet i Aarhus Byråd og det siger jeg stadig, hvor jeg indtil i dag har været en del af den radi­kale gruppe i Folketinget.

Det Radikale Venstre har været mit poli­tiske omdrej­nings­punkt gennem små 15 år, hvor jeg har haft det privil­e­gium at arbejde sammen med rigtig mange gode radi­kale. I Aarhus fra 2001 til 2007, hvor Peter Thyssen og jeg udgjorde det radi­kale team i Aarhus Byråd. Og i dag hvor jeg gennem de sidste to år har været en del af et dygtigt og seriøst hold af radi­kale folke­tings­med­lemmer. Mennesker jeg har respekt for, både fagligt som person­ligt. Alle har de en nuan­ceret og konstruktiv tilgang til det poli­tiske arbejde.

Når jeg efter lang tids over­vej­else alli­gevel er nået frem til den beslut­ning, at det er bedst for både Det Radikale Venstre og under­teg­nede at vores veje skilles, skyldes det en række poli­tiske beslut­ninger og prio­ri­te­ringer både i partiet og i rege­ringen, som jeg har det meget svært med.

Længe har jeg befundet mig i et dilemma mellem på den ene side min loya­litet overfor mit parti og min rege­ring og på den anden side min loya­litet overfor den kontrakt jeg har til de vælgere der har stemt på mig.

Jeg har i den radi­kale gruppe argu­men­teret for, hvor vigtigt det er, at vi som parti og rege­ring formu­lerer en prog­ressiv centrum-venstre-strategi for Danmark. Derfor vil jeg også frem­over pege på Helle Thorning-Schmidt som stats­mi­ni­ster. Også selvom det er den selv­samme centrum-venstre-regerings politik og prio­ri­te­ringer, der er årsagen til min beslut­ning om at træde ud af den radi­kale gruppe. Det kan lyde som et para­doks, men det er det ikke. For jeg ved, hvad alter­na­tivet er til den nuvæ­rende rege­ring. Og det er på ingen måder ønskværdigt.

Jeg vil en centrum-venstre-retning for Danmark. Men jeg har samtidig behov for som folke­valgt at kunne ytre mig – frit og uden stra­te­gisk filter – i den offent­lige debat, når min rege­ring ikke lever op til de krav og forvent­ninger, jeg har til den politik den fører. Det har jeg ikke kunnet, hvis jeg samtidig skulle indordne mig under de grup­pe­regler for god kolle­gial poli­tisk opfø­relse vi har i den radi­kale gruppe.

Sådan har jeg også selv argu­men­teret overfor mine nærmeste, når de ikke kunne forstå, hvorfor jeg med mine hold­ninger til presse og ytrings­frihed og gennem­sig­tighed i offentlig forvalt­ning, alli­gevel bakkede eksem­pelvis beslut­ningen om at tage sende­til­la­delsen til Roj-TV, eller da jeg stemte for offent­lig­heds­loven. Alle, der er tæt på mig ved jo, at jeg har haft mere end svært ved netop disse beslut­ninger. Ja, at jeg var direkte imod dem. Men hver gang jeg har fået disse undrende spørgsmål, har jeg sagt – også offent­ligt – at min kritik har jeg rejst indadtil. Men når først den radi­kale gruppe har taget stil­ling, så bakker jeg grup­pens beslut­ning op.

Gennem de sidste tre-fire måneder har jeg haft sværere og sværere ved at kunne stå indenfor den måde at være poli­tiker på. Det har været en dyb personlig frustra­tion ikke at kunne kalde en skovl for en skovl og en spade en for spade. Og hvis jeg så alli­gevel gjorde det, som eksem­pelvis i sagen om Edward Snowden, eller da jeg kriti­se­rede først Bjarne Corydon og bagefter Henrik Sass Larsens lovpris­ning af konkur­ren­ce­sam­fundet, har det natur­ligt nok skabt irri­ta­tion i den radi­kale gruppe. Så meget, at min grup­pe­for­mand flere gange har måtte markere overfor mig, at mine solo-udmeldinger ikke var særligt poli­tisk smarte og at de skabte en voksende irri­ta­tion hos mine radi­kale kollegaer.

Jeg ønsker hverken at være illoyal over for partiet eller for den sags skyld være en belast­ning for mine radi­kale kolle­gaer. På den anden side ser jeg i de nævnte sager et poli­tisk mønster, der sætter mine social-liberale værdier under et prin­ci­pielt pres.

Roj-TV-sagen og offent­lig­heds­loven strider grund­læg­gende mod det, jeg opfatter som kernen i det danske demo­krati. Nemlig ytrings­fri­heden og mulig­heden for at se magten over skul­drene – uagtet hvem rege­ringen er. Og udta­lel­serne om, at konkur­ren­ce­staten skulle være den nye velfærds­stat, tegner et helt andet Danmarks-billede end det, jeg person­ligt gik på valg på. Grunden til at jeg over­ho­vedet stil­lede op ved sidste valg, var jo netop at få et langt mere soli­da­risk, fælles­skab­s­o­ri­en­teret, empa­tisk og krea­tivt Danmark. Absolut ikke en konkurrencestat.
Som sommer­må­ne­derne gik, blev det mere og mere tyde­ligt for mig, at der ikke længere bare var tale om enkeltsager, jeg var uenig i. Nej, der er tale om en egentlig poli­tisk retning og stra­tegi for Danmark, som jeg har svært ved at stå på mål for.

Ovenstående hold­ninger har jeg på forskellig vis og på forskel­lige tids­punkter luftet både i gruppen og overfor min grup­pe­for­mand. Så konkret, at jeg for nogle uger siden fortalte Sofie Carsten Nielsen, at jeg frem til 1. januar ville over­veje min poli­tiske fremtid. Hermed ment, at jeg ville bruge tiden på at vurdere, om jeg skabte nok poli­tisk værdi i min rolle som radi­kalt folketingsmedlem.

Så min plan var egentlig først at tage en beslut­ning om min poten­ti­elle poli­tiske fremtid ved årsskiftet. Men så skete der to ting. Den første var, at jeg fik endnu en iret­te­sæt­telse pga. af min kritik af Henrik Sass Larsens udta­lelser i Information. Det andet var rege­rin­gens beslut­ning om at droppe den øremær­kede barselsorlov til mænd. Det var de to begi­ven­heder, der fik det berømte bæger til at flyde over.

Derfor har jeg nu i ti dage tænkt, tænkt og atter tænkt. Jeg har gennem­gået alle mulige og umulige fremtids-scenarier. Hvad var fordele og ulemper ved at blive i gruppen? Hvad var fordele og ulemper ved at forlade gruppen?
Jeg har ligget søvnløs op til flere nætter. Fordi jeg selv­føl­gelig befandt mig i et stort dilemma både følel­ses­mæs­sigt og poli­tisk. Mellem på den ene side min loya­litet overfor rege­ringen og ikke mindst mit parti og på den anden side min loya­litet overfor mine grund­vær­dier, samfundssyn og den poli­tiske kultur, jeg tror på.

Det var det sidste der vandt. Derfor har jeg besluttet at blive løsgænger. Det har som sagt på ingen måde været et let valg. Men til gengæld et nødven­digt valg.
Jeg ved, at jeg kommer til at savne det poli­tiske fælles­skab, jeg har haft med mine radi­kale kolle­gaer og min respekt for den radi­kale gruppe er intakt. Jeg vil bare noget andet. Jeg vil en anden poli­tisk vej – en anden poli­tisk kultur.

Så nu skilles mine og Det Radikale Venstres veje altså og jeg tager de første skridt ud af en poli­tisk sti, som jeg endnu ikke ved, hvor ender. Dog ved jeg, at jeg ikke kommer til at melde mig ind i et af de andre centrum-venstre-partier i Folketinget. Jeg er jo stadig social-liberal. Jeg tror på vigtig­heden af det sociale fælles­skabs forplig­ti­gende nødven­dighed, men samtidig også på det enkelte menne­skes ukræn­ke­lige frihed, entre­prenante skabe­revne og dermed ansvar for eget liv.

Hvordan rammerne for mit nye poli­tiske liv skal se ud, ved jeg som sagt endnu ikke. Det vil jeg bruge de næste par måneder til at afsøge. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg har lyst til at skabe en ny poli­tisk plat­form. Så jeg er ikke færdig med politik.

De bedste hilsener

Uffe

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here