Sprog skaber virkeligheder

0
479

Venstrefløjen åd “Nødvendighedens politik”og blev højreorienteret

Forfra: Man sætter sig ned og begynder helt forfra. Hvad mener vi, hvilke hold­ninger har vi grund­læg­gende, og hvordan kan vi udtrykke dem i ord, som kommer fra vores egne værdier?

En uden­landsk reto­riker gæste­un­der­viste i Danmark for et par år siden og var i den forbin­delse på besøg i Deadline. Hendes hoved­bud­skab var, at hele det poli­tiske spek­trum er blevet fanget ind af det neoli­be­rale sprog. Den der får lov at navn­give noget, har også angivet kamp­pladsen. Det er en af grun­dene til, at venstre­fløjen lang­somt er blevet mere højre­o­ri­en­teret. Når man debat­terer på de andres sprog­bane, så kommer man uvil­kår­ligt til at forholde sig præcis til deres dags­orden. Og lang­somt flyttes ens egne hold­ninger, fordi man kun forholder sig til de andres.
Løsningen er, at man sætter sig ned og begynder helt forfra. Hvad mener vi, hvilke hold­ninger har vi grund­læg­gende, og hvordan kan vi udtrykke dem i ord, som kommer fra vores egne værdier?

Talebobler med nye ord som overklassebyrde og grådighedsgrænse

Nødvendighedens unødvendige politik

Nødvendighedens politik” er for mig det ulti­ma­tive eksempel på, at venstre­fløjen sov i timen, lod sig besnære til at tro, at der vitter­ligt kun var en måde at orga­ni­sere økono­mien på og glemte/holdt op med at tro deres egne værdier. Neoliberalistisk økono­misk tænk­ning kom i 20 år tilta­gende til at stå for den eneste mulige måde at tænke økonomi på. Og det på trods af dens fejl­slagne leve­ring af de lovede resul­tater. Højrefløjen fik med det udtryk cemen­teret en opfat­telse af, at økonomi er en eksakt viden­skab som fysik. Genialt udtryk – og skræm­mende hvad det afstedkom. Socialdemokratiet og SF var med ombord i sidste rege­ring, og de åd det op råt! Tænk, hvis de i stedet havde sat sig ned med nogle kritiske økonomer og talt om, hvordan man i praksis kunne gennem­føre og formu­lere deres egne økono­miske værdier for samfundet. Så meget ville have været anderledes.

Nøjsomhedsillusionen

" … som følge af chok­ket fra den sene­ste finanskrise der med­førte en eks­plo­siv stig­ning i offent­lig gæld, har det meste af Europa i de sene­ste fire år søgt en udvej i nøjsom­heds­po­li­tik­ken. Resul­ta­terne af dette eks­pe­ri­ment er enty­dige: Nøjsom­hed vir­ker ikke." Mark Blyth, Professor i International poli­tisk økonomi ved Brown University, USA 

En flygtning er barn, bror, søster, mor eller far

Et ord som “flygt­nin­ge­strøm” fx er også blevet bredt accep­teret, men ser man nærmere på det, så har det hold­ning. Flygtninge bliver gjort til en stor uiden­ti­fi­cerbar flydende masse. En strøm er et natur­fæ­nomen, en væske eller luft, der bevæger sig af sted i en glidende bevæ­gelse med en vis fart. Når der er menne­sker invol­veret, lægger det i udtrykket, at menne­skene følger uafbrudt efter hinanden. Der er altså her fokus på den fremadskri­dende bevæ­gelse og på, at det vil fort­sætte uafbrudt.
Udtrykket “flygt­nin­ge­strøm” skaber altså hos borgerne og poli­tik­kerne en opfat­telse af, at en ustop­pelig, stadigt større masse flyder ud over Europa.
Flygtningene er ikke længere indi­vider, der flygter fra noget; men en samlet masse hvis natur det er at blive ved at bevæge sig fremad og som der ikke er nogen ende på. Hvis altså ikke strømmen stoppes. Hvis ikke man går i selv­for­svar. Der bliver udeluk­kende fokus på der, hvor flygt­nin­gene kommer til – ikke hvad de kommer fra. Og da nu flygt­nin­gene ikke længere er enkel­tin­di­vider, men en strøm, så kan man uden moralske kvaler beslutte, at man må lukke for den strøm, der ellers vil flyde ureger­ligt og endeløst.

Nonsensudsagnet, som alle er enige i

En anden formu­le­ring som at “man har pligt til…” at stå til rådighed for arbejds­mar­kedet, indi­kerer, at man ikke ville stå til rådighed for arbejds­mar­kedet uden denne pligt; altså at man er en snylter. Og den formu­le­ring har de fleste poli­ti­kere – og borgere – taget til sig som udgangs­punkt for synet på arbejdsløse.
Det samme gælder udsagnet om, at “det skal kunne betale sig at gå på arbejde”. Det er i virke­lig­heden et udsagn, der ikke kan bestå nonsen­ste­sten, for ingen er vist uenige i det, og det har altid kunnet betale sig økono­misk at arbejde i Danmark. Men med den formu­le­ring får man udsagt, at det ikke kan betale sig at gå på arbejde. Man får skabt et problem, som man så kan sige, at man er nødt til at løse – her ved at nedsætte alle ydelser til de fattigste i landet. Venstreorienterede får simpelthen ikke skabt et modsprog, der er funderet i egne værdier og ligeså fængende, som højre­flø­jens, og derfor mister de ideo­lo­gisk fodfæste og den poli­tiske dags­orden igen og igen og igen.

Vi må have fokus på, hvordan ordene, sproget, reto­rikken bliver brugt, og hvordan vores værdier kan udtrykkes, for nu skal

VIRKELIGHEDEN FORME SPROGET!

Folketingspartiernes principprogrammer som ordskyer

'Varm luft som ords­kyer' fristes man til at undlade nævne at man da aldrig kunne finde på at skrive om så alvor­ligt nedfæl­dede ord... 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here