Der går rygter om, at det skulle være Næstehjælperne, der har lavet plakaten #AnnaAnsvarsløs; og at det er dem, der har hængt den op. Er det mon rigtigt?

Marianne Rasmussen fra Næstehjælperne har denne kommentar til rygterne:

Vi er ikke en organisation med penge, men en bevægelse bestående af mennesker.

“Jeg kan helt klart sige, at det ikke er Næstehjælperne, der har lavet den plakat. Vi er ikke en organisation med penge, men en bevægelse bestående af mennesker. Og nej, vi har heller ikke klistret dem op i byen. Jeg ved personligt heller ikke, hvem afsenderen er, og kender heller ikke nogen, der ved det.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan identificere mig med plakatens budskaber, for det kan jeg sagtens. Da jeg så plakaten for første gang, kunne jeg straks relatere til de tre budskaber, som jeg kan tilslutte mig helt og holdent.

Selve ordet “ansvarsløs” er jo et ord, som Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre har brugt som budskab til demonstrationer foran Jobcentret på Lærkevej/Rådhuspladsen i København og som hashtag på de sociale medier herunder Facebook i de utallige diskussioner om Københavns Kommunes forvaltning af beskæftigelseslovgivningen.

Anna Mee – Ansvarløs?

Første gang de to borgeraktivistbevægelser brugte ordet “ansvarsløs” som karakteristik af beskæftigelsesborgmesteren Anne Mee Allerslev var til et debatarrangement, hvor beskæftigelsesborgmesteren deltog som paneldeltager. I meget lang tid havde syge københavnere forsøgt at komme i dialog med Anna Mee Allerslev om de kummerlige, inhumane og ulovlige forhold, borgerne udsættes for på de københavnske jobcentre; men uden held. Derfor var vi en flok, der meldte os til debatarrangementet for skabe synlighed om brud på retssikkerheds- og forvaltningsloven og den inkompetente og endeløse sagsbehandling, der hersker ude på f.eks. jobcentret på Lærkevej.

tavs aktion – tilstede med skilte

Det var en tavs aktion, dvs. vi havde aftalt ikke at sige noget (af respekt for arrangøreren Settlementet, som vi respekterer for deres arbejde). Vi var blot tilstede med vores skilte med budskaber såsom f.eks. “stop nytteløs aktivering”, “stop hovedløs dokumentation” og “stop hjerteløs sagsbehandling”. Vi havde desuden medbragt et stort banner med vores hovedbudskab, som vi synes indrammede problematikken i en nøddeskal: “Anne Mee – Ansvarsløs?”; et budskab som bestemt ikke huede beskæftigelsesborgmesteren. Denne nye måde at protestere på skabte et verbalt sammenstød mellem de to borgeraktivistbevægelser på den ene side og repræsentanter for de Radikale Hovedstaden på den anden.

 

en uendelig forfølgelse af en restarbejdsevne

Det andet budskab som plakaten fremsiger, er “har ødelagt livet for mange mennesker”. Hvis ikke jeg husker meget forkert, så er det overskriften på en artikel (september 2017), skrevet af Torben Lund i Information. I denne artikel bliver Mette Frederiksen, som tidligere beskæftigelsesminister og skaberen af førtidspensionsreformen, og Anna Mee Allerslev, som udmønteren af reformen i Københavns Kommune, gjort personligt ansvarlige for at have ødelagt livet for mange syge og uarbejdsdygtige mennesker. Det budskab kan jeg også tilslutte mig, da jeg personligt kender adskillige kronisk syge mennesker, som er blevet mere syge af at være tilknyttet jobcentrene i årevis i en uendelig forfølgelse af en restarbejdsevne. Som en bibemærkning til det budskab kan jeg ikke lade være med at notere, at der af en eller anden grund underligt nok ikke er nogen, der mistænker Torben Lund eller Information for at stå bag plakaten.

“det handler ikke om mennesker”, hvis man er syg eller arbejdsløs

Om budskab nummer tre, “det handler ikke om mennesker”, rettes opmærksomheden mod den diametrale modsætning, der er mellem ord og handling hos de Radikale. De ynder både på landsplan, men også i København, at fremstille partiet som humanistisk og socialt indstillet, og som forsvarer for minoritetsmiljøer. Dette står jeg naturligvis selv 100% bag, men jeg må også bare konstatere, at syge og arbejdsløse mennesker åbenbart ikke er en gruppe, der skal forsvares og kæmpes for i en radikal optik.

Leder: Anna Mee væltet – kampen fortsætter!

Anna går, men systemet består Anne Mee trækker sig Efter måneders pres og den ene skandale oven på den anden har Anna Mee Allerslev besluttet at...

De tre budskaber på plakaten ikke er morsomme; men det er den virkelighed, som plakaten hentyder til heller ikke.

Om selve helhedsindrykket af plakaten vil jeg sige, at den følger en fuldstændig legitim tradition for politisk kamp, idet man udstiller magthavernes utilstrækkelighed og magtarrogance; hvilket i øvrigt er et af ytringsfrihedens adelsmærker. Plakaten falder udenfor satiregenren, da de tre budskaber på plakaten ikke er morsomme; men det er den virkelighed, som plakaten hentyder til heller ikke. Det er ikke for sjov, at de syge københavnere har råbt op. Så når Anne Mee Allerslevs støtter udtaler, at plakaten ligner en personlig hetz og mobning af beskæftigelsesborgmesteren, har jeg ikke andet end et skuldertræk til overs for det synspunkt. Fra Næstehjælpernes side har der aldrig været søgt en samtale om Anna som privat person, men om Anna som magtfuld beslutningstager – som beskæftigelsesborgmester. Og selvfølgelig må borgerne eller vælgerne tilkendegive deres mening om hendes udførelse af embedet i en forvaltning, hvor syge medborgere fattiggøres og umyndiggøres. Det er en del af det demokratiske spil, og når de magtfulde smider offerkortet, så virker det ærligt talt ynkeligt.”

 

Næstehjælperne er altså ikke ansvarlig for plakaterne med Anna Mee på. Eller for at de hang rundt om i Københavns gader. Men som bevægelse kan de identificere sig med budskaberne på plakaten #AnnaAnsvarsløs – og de virker ikke er kede af, hvis deres egne aktioner og budskaber har været med til at inspirere plakatafsenderne.

Åse Kolsboe Lejbølle
Forfra!

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here