Variabler

En økonomisk model har to typer variabler:

  1. Exogene variabler
    Variabler der beskriver ydre forhold der skal regnes med. F.eks. materialpris eller løn, og som modellen bruger til at beregne svaret på de spørgsmål man stiller den. m.a.o. exogene variabler er inputvariabler.
  2. Endogene variabler
    Variabler som modellen regner ud, outputvariabler

To typer modeller

  1. Market Clearing modeller
    Modeller der forudsætter at markedet vil reagere på en ændring og tilpasse sig. Disse modeller bruges især til langtidsprognoser
  2. Faste modeller
    Modeller der ikke indeholder en formodning om at markedet vil reagere og tilpasse sig. Disse modeller bruges især til korttidsprognoser

En klassisk model: Udbud og efterspørgsel

En af de mest grundlæggende og berømte økonomiske modeller er modellen for udbud og efterspørgsel.

Modellen for udbud og efterspørgsel bygger på de antagelser der findes i princippet om udbud og efterspørgsel på et frit marked.

  • Hvis efterspørgslen på en vare er højere end udbuddet af denne vare så stiger varens pris
  • Hvis udbuddet af en vare er højere end efterspørgslen på denne vare så falder varens pris.

Samt en ekstra antagelse:

  • Hvis folk har flere penge stiger efterspørgslen efter en given vare

Vi kan se på forudsætningerne at modellen beskriver en markedsreaktion over tid så modellen er en Market Clearing model.

Modellen består af tre ligninger.

  1. En ligning for efterspørgslens størrelse
  2. en ligning for udbuddets størrelse
  3. en ligning for forholdet mellem de to.

Ligning 1: Efterspørgsel

I modellen for udbud og efterspørgsel ser ligningen for efterspørgsel således ud:

EfterspurgtMængde = EfterspørgselsUdregning(Pris, Samlet indkomst hos den købedygtige befolkning)

Med andre ord: Ved at foretage en efterspørgselsudregning på tallene pris og indkomst kan man finde frem til den efterspurgte mængde af en vare.

Bemærk at vi i denne model faktisk ikke ved hvad en efterspørgselsudregning egentlig gør. Den dækker over de mange forhold der gør sig gældende på markedet i øvrigt. Men modellen behøver heller ikke vide det for at svare på de spørgsmål den er beregnet til at besvare. Det er nok at den ved at jo højere pris des færre varer bliver der solgt og at jo flere penge folk har des højere vil efterspørgslen være. Vi accepterer at vores model kun har de detaljer med vi er interesserede i.

I matematik og derfor også i økonomi kalder man en sådan udregning for en funktion.

Der er imidlertid ingen der tror på at man er økonom hvis man stikker sådan en ligning ud. Den skal være lidt smartere og bruge forkortelser. Danske økonomer bruger de engelske forkortelser og så kommer ligningen til at se sådan ud:

Quantitydemand = DemandFunction( Price, Y aggregate income )

eller

Qd = D(P, Y)

Ligning 2: Udbud

I modellen for udbud og efterspørgsel ser ligningen for udbud således ud:

Udbudsmængde = UdbudsUdregning(Pris, Råvarepris)

eller

Quantitysupply = SupplyFunction(Price, Pricematerials)

eller

Qs = S(P, Pm)

Udtrykt i ord: Ved at foretage en udbudsudregning på tallene for Pris og Råvarepris kan man finde Udbudsmængden.

Igen ved vi ikke helt hvad udbudsfunktionen egentlig gør, vi er tilfredse med at vide at hvis prisen for råvarer stiger så falder lysten til at fremstille varen og omvendt hvis prisen stiger så stiger lysten til at fremstille varen.

Ligning 3: Forholdet mellem udbud og efterspørgsel

Den sidste ligning i modellen for udbud og efterspørgsel er den der viser forholdet ml. udbudsmængde og efterspørgselsmængde

Qs = Qd

Udtrykt i ord: Udbudsmængden afpasser sig efterspørgselsmængden

Modellen for udbud og efterspørgsel i grafer

efterspoergsel

Ligning 1: Efterspørgsel.

Jo lavere prisen sættes, des større vil efterspørgslen være

 

 

udbud

Ligning 2: Udbud

Des højere pris man kan få, des flere varer vil blive stillet i udbud

udbudefterspoergsel

Ligning 3: Udbud/efterspørgsel

Kurverne for udbud og efterspørgsel bragt sammen. Der hvor de krydser hinanden er markedet i balance, den rette pris til det rette udbud.

Testkørsel 1: fremgang i den samlede indtægt

Vi kan prøve at lege med modellen, hvad sker der f.eks. hvis folk oplever en indtægtsfremgang? Altså hvis den samlede indtægt, også kaldet Y, stiger med faktor X? Iflg vores model stiger efterspørgslen alt andet lige hvis folk har flere penge mellem hænderne.

efterspoergselforskydning

Det ses at uanset hvilket prisleje man vælger, kan man sælge flere varer hvis folk har flere penge. Ligeledes forskubber markedets balancepunkt sig. Balanceprisen stiger (P1 → P2) og samtidig stiger efterspørgslen (Q1 → Q2). Altså – fordi folk fik flere penge er det nu muligt at sælge flere varer til højere pris.

Testkørsel 2: Stigning i materialepris

Hvad sker der hvis materialeprisen stiger? Hvilken indflydelse vil det have på udbuddet?

udbudforskydning

Lad os sige at materialeprisen Pm stiger med faktor Z. Kurven for udbud vil flytte sig opad (Q1 → Q2), og vi ser nu at uanset hvilken pris vi vælger at se på vil markedet udbyde færre varer end det gjorde før på samme prisniveau – simpelthen fordi at en øget materialepris betyder mindre gevinst og dermed mindre incitament til at producere varen. Balancepunktet forskubber sig og finder et nyt leje hvor færre varer sælges til en højere stk. pris.


EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here