Og det foregår i Danmark lige nu…

0
93

Min 2. ople­velse som bisidder og føl hos en af landets sejeste part­s­re­præ­sen­tanter Bitten Vivi Jensen var grim, meget grim. Og jeg bruger ordet ganske over­lagt. Det er denne ople­velse jeg her omtaler i gene­relle termer. Bitten har oplevet lignende, og i dag var jeg til et faktisk utro­ligt konstruk­tivt 3. møde som bisidder, men baggrunden var en lige så utro­ligt grim sag: En borger med en sygdom der v. behand­ling giver max. 5 år at over­leve i, er blevet tvunget igennem prak­tikker og stress gennem mindst 3 af disse 5 år. Tre møder, tre sager – dette er det mest groteske møde, alle sager helt utrolige:

Stærk kronik: Når de stærke trækker offerkortet

Linda Villadsen, medstifter af 'Næstehjælperne': Når en syg efter en periode med hån og ydmy­gelser skriver: »gid du selv faldt ned fra et stil­lads« trækker profes­sio­nelle offer­kortet med det samme. 

Hvis du bliver meget meget syg – og hvis det er kronisk og komplekst, så bør du have førtids­pen­sion med det samme. I stedet bliver du i fler­tallet af kommuner sat overfor en udred­ning af et såkaldt rehabiliteringsteam.

Du ved ikke hvem de er

Teamet består af jobcenter-medarbejdere, en repræ­sen­tant fra soci­al­for­valt­ningen og en læge – enten en såkaldt “sund­heds­ko­or­di­nator” eller en “læge­kon­su­lent”. Du kan ikke få at vide hvad disse folk hedder og bortset fra lægen kender du ikke deres uddan­nelse. Hvis du spørger til deres uddan­nelse får du at vide at det kan du søge aktind­sigt om.

Disse menne­sker tager sund­heds­fag­lige beslutninger

Disse menne­sker tager sund­heds­fag­lige beslut­ninger der ofte er helt hen i vejret og lægen plejer at udmærke sig ved at mene det modsatte af alle de kolle­gaer der har ellers har arbejdet med dig. Enten siger denne læge ikke noget, eller også sidder han alene pba. af pluk i andre lægers (dine egne lægers) arbejde og konklu­derer det stik modsatte. Han* under­søger dig ikke selv, men han ved altså bedre end alle de læger der rent faktisk har arbejdet fagligt med dit sygdom­skom­pleks. I sidste ende er denne læge dog på ingen måde en afgø­rende auto­ritet og han arbejder ikke under lægeløftet.

– Sagsbehandlere under­kender min læge­fag­lige vurde­ring. Det er menings­løst, siger prak­ti­se­rende læge i København, Benny Ehrenreich.

Den ende­gyl­dige auto­ritet er rehab-teamets jobcen­ter­me­d­ar­bej­dere, som du altså ikke kender uddan­nelsen på, det eneste der står klart er at den ikke er medicinsk.

“Det her er jo dit møde” – “det er jo dig det handler om”

Som en slagter og en Formel 1

Disse menne­sker tager altså stil­ling til dit sund­heds­ni­veau og træffer livsvig­tige afgø­relser med bund i netop deres opfat­telse af din sund­heds­til­stand. Det svarer til at lade en slagter repa­rere en følsom Formel 1 bil.

Men det prin­ci­pielt groteske er altså at deci­de­rede lægmænd gør sig til dommere over din sund­heds­til­stand og at de bruger “helbre­delse” som argument.

Sagsbehandlere ved bedre end lægestanden

Vi er opmærk­somme på, at flere læger, herunder din prak­ti­se­rende læge, har oplyst, at din helbreds­mæs­sige tilstand er stationær, og at du ikke længere har nogen arbejd­s­evne. Det ændrer dog ikke på vores vurde­ring af, at der stadig er udvik­lings­mu­lig­heder i forhold til arbejd­s­evnen.

– synes arbejdscredo’et at være – og dette bliver endog ofte formu­leret i direkte skri­velser til borgeren (citatet er ægte).

Møderne foregår i en venlig tone

Møderne foregår i en “venligt”nedladende tone. “Det her er jo dit møde” – “det er jo dig det handler om”. De sidder og griller dig med spørgsmål som de alle­rede har svar på i dine sags­bunker og under­vejs kommer de med påstande som klart kan tilba­ge­vises af den doku­men­ta­tion de alle­rede har.

Den eneste der er flabet er dig

Hvis man påpeger at de vel dårligt kan have forbe­redt sig udtøm­mende når de stiller spørgsmål de alle­rede har svarene på, bliver de indig­ne­rede og svarer “Nu synes jeg du er flabet”. Men det flabede er sgudda at udspørge en dødssyg, stresset og angst borger om detaljer man alle­rede bør kende? Det kan jo kun betyde at man enten har ond vilje, er dum eller ikke har forbe­redt sig? Og er det måske ikke topmålet af flabethed at møde en møgsyg borger på den måde? De er jo faktisk ansat til at være borge­rens støtte?

Disse menne­sker tager sund­heds­fag­lige beslut­ninger der ofte er helt hen i vejret og lægen plejer at udmærke sig ved at mene det modsatte af alle de kolle­gaer der har ellers har arbejdet med dig.

nedvær­di­gende, umen­ne­ske­ligt og grusomt

Den katte­ven­lige tone kombi­neret med den usæd­van­ligt uføl­somme udspørgen af borgeren om emner der altså alle­rede er doku­men­teret i sags­ak­terne, og som borgeren har svaret 1000 gange på før, er simpelthen nedvær­di­gende, umen­ne­skelig og grusom. Den er nedvær­di­gende fordi den taler ned til borgeren, den er umen­ne­skelig fordi det er umen­ne­ske­ligt at sidde at udspørge et menneske der klart reagerer ved at blive mere og mere stresset, grædende og bange og den er grusom fordi denne udspørgen er uafla­delig, fordi den ikke hører op og fordi at det er tyde­ligt at man ønsker en konklu­sion der er så deci­deret til last for borgeren. En borger der burde bruge al energi på sit helbred.

Den læge der er til stede siger intet – han får et godt honorar for at sidde der. Han griber ikke ind. I Lægeforeningens etiske regler §14 står der:

§ 14. Forbud mod delta­gelse i tortur og nedvær­di­gende behandling

En læge må hverken aktivt eller passivt medvirke i proce­durer eller akti­vi­teter, der inde­bærer inhuman, nedvær­di­gende eller grusom behand­ling af mennesker.

Lægen sidder bare og glor

Hvis man bryder de læge­e­tiske regler bliver man smidt ud af læge­for­e­ningen – Men lægen sidder bare og glor og man kan ikke få at vide hvilke speci­aler han har. Han vil vist helst ikke iden­ti­fi­ceres på den faglighed. Han er vist blevet en anelse fortørnet fordi bisid­deren ikke udviser fornøden takt og accept af den proce­dure der i sin natur burde rejse hans egen protest.

Efter mødet vil patienten ud og se den dertil­hø­rende demon­stra­tion. Hun må ligge ned, hun er afkræftet og oprevet.

Det jeg var vidne til var tortur. Ikke raffi­neret tortur, men ufølsom, uempa­tisk tortur. Ingen knib­tænger af jern, intet glødende ciga­retskod, ingen bræk­kede fingre, derimod reto­riske og afstum­pede knib­tangs­ma­nøvre, bræn­dende tvivl og en sjæl der lang­somt og ubøn­hør­ligt knækkes. Borgeren, eller rettere patienten, ligger ned på en sofa, hun kan ikke sidde oprejst ret lang tid af gangen, og spørgs­må­lene kommer i ubøn­hørlig strøm. Hun har despe­ra­tion i stemmen. Hun får lov at tale, hun får lov at græde, men spørgs­må­lene saver videre. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det ville have været hvis vi ikke var her.

De tror hun lyver

Bisidder Bitten spørger: Hvad er formålet her? Hvad er det i vil? Svaret er at man undrer sig over hvorfor patienten er så syg. Men hvad har årsagen til en inope­rabel svulst i hjernen med dens virk­ninger at gøre? De skal jo ikke tage stil­ling til hvordan patienten er blevet syg, men ene og alene om der er helbre­delse i udsigt? Alt klinisk personel siger at “det er der ikke” – dvs. alt – undtagen den tilste­de­væ­rende læge, men han fungerer heller ikke som klinisk personel, han er alene en “faglig ressource” der ikke arbejder under læge­løfte. En faglig ressource der uden egne under­sø­gelser er i stand til at under­kende alle de kolle­gaer der rent faktisk har under­søgt? Det er en farce, en farce til et flere tusinde i timen.

Det er ikke de ansvar­liges ansvar

Og det her foregår under en beskæftigelses-borgmester hvis eneste reak­tion er at blive fornærmet over at man kalder hende ansvarsløs fordi hun intet skridt vil tage for at standse dette, men i stedet skriver breve til rege­ringen, som bestemt ikke er uden skyld, men som ikke har fore­skrevet udmønt­ning af denne karakter. Andre kommuner kan og gør det meget bedre. Da hun indrømmer at “man kan blive stresset af systemet” sætter beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­steren, Troels Lund Poulsen, foden ned: Det er en uaccep­tabel udta­lelse. Men det var hans eget parti under davæ­rende beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster Claus Hjort Frederiksen der lagde grund­stenen til hele dette system, en grund­sten som næste beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster Mette Frederiksen byggede videre på. En konstruk­tion der i fler­tallet af landets kommuner er endt som et veri­ta­belt rædsel­ska­binet for syge, skræmte, bange og hjæl­pe­løse borgere.

Av min arm!

Jeg nærer ikke længere nogen illu­sioner om dette lands syste­miske fortræf­fe­lig­heder og det har jeg ikke gjort længe. Landet har udviklet sig til et løgne­risk, oppu­lent, opportu­ni­stisk og kontra­fak­tisk morads af selvover­vur­de­rende, stor­s­kry­dende og alt-ekskluderende selvg­læde. Et makværkvælde af funk­tionel dumhed, og dog: Jeg rystet i min humane grund­vold. Jeg tænker på de forsøg hvor man bad folk om at sætte stød til andre. Jeg tænker på hvordan pæne og velud­dan­nede tyskere under krigen kunne afsted­komme utro­lige rædsler, alene ved tørre penne­strøg og hvordan de bagefter sagde “jeg fulgte bare ordrer” og jeg tænker på hvordan hjernen lang­somt kan tilvænnes og udvikle større og større kapa­citet for grusom­heder og jeg tænker:

…. og dette foregår i Danmark lige nu!

Bisidder Bitten Vivi Jensen efter mødet

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here