LA-​​politikere teg­ner et skræm­me­bil­lede af Dansk økonomi

jbo piketty blastedLA-​​politikere benyt­ter ikke de mest ret­vi­sende mål for dansk øko­nomi. Såle­des byg­ger deres poli­ti­ske postu­la­ter på et mis­vi­sende skræm­me­bil­lede.

BNP vs. BNP pr. indbygger

Poli­ti­kere fra Libe­ral Alli­ance påstår gerne, at Dan­mark har haft og fort­sat vil have en af de lave­ste væk­stra­ter i OECD. Fx skrev Joakim B. Olsen (JBO) på Face­book d. 23−06−15:

Dan­mark har haft den fjerde lave­ste øko­no­mi­ske vækst i OECD de sid­ste 20 år. Vi har udsigt til den sjette lave­ste vækst frem mod 2030.

JBO ulej­li­ger sig desværre ikke med at angive hvil­ken kilde og hvil­ket mål for vækst han benyt­ter. Men sand­syn­lig­vis er det data fra OECD og Brut­to­na­tio­nal­pro­duk­tet (BNP) han base­rer sit udsagn på. Kig­ger man iso­le­ret på BNP så ser det rig­tigt nok ikke vold­somt impo­ne­rende ud. Det frem­går f.eks. af gra­fen neden­for som en anden LA-​​politiker Ole Birk Ole­sen (OBO) slog op på sin face­book side d. 12−06−15.

Danmark sejlet agterud

Bil­le­det taler sit tyde­lige sprog. Dan­mark — den lidt tri­ste røde graf — sak­ker bagud, sær­ligt i de sid­ste tyve år i for­hold til gen­nem­snit­tet af OECD lande. MEN såvel JBO som OBO und­la­der desværre at nævne to væsent­lige for­hold der giver et noget andet, og mere ret­vi­sende bil­lede af situationen.

For det før­ste er væk­stra­ten stort set altid højere i en min­dre udvik­let øko­nomi: Dan­mark har udvik­let sin øko­nomi og pro­duk­ti­vi­tet tid­li­gere histo­risk end mange andre lande. Det bety­der selv­føl­ge­lig, at poten­ti­a­let for vækst i de senere år i disse øko­no­misk min­dre udvik­lede lande både har været og mange ste­der sta­dig er højere. Der­for er det altså gan­ske for­ven­te­ligt at DK har en rela­tivt lavere vækst end disse lande nu og i de kom­mende år.

For det andet siger BNP kun noget om øko­no­mi­ens stør­relse i sig selv, ikke om bor­ger­nes vel­stand. Der­for er det natur­lig­vis mere inter­es­sant, at vide hvor stor øko­no­mien er i for­hold til hvor mange men­ne­sker, som skal leve af den. Altså BNP pr. ind­byg­ger. Og her teg­ner der sig et helt andet posi­tivt bil­lede af dansk øko­nomi end det JBO og OBO teg­ner. Som det ses af neden­stå­ende graf over BNP pr. ind­byg­ger (ifølge OECD) lig­ger Dan­mark (stip­lede rød linje) fak­tisk over gen­nem­snit­tet i OECD (stip­lede mør­ke­blå linje):

mz-bnp per indbygger

BNP vs. real BNI

JBO og OBO benyt­ter typisk BNP som mål for øko­no­mi­ens stør­relse og udvik­ling, mens øko­no­mer i sti­gende grad benyt­ter et lidt ander­le­des og mere ret­vi­sende mål nem­lig real Brut­to­na­tio­na­lind­kom­sten (BNI). Finans­rå­det for­kla­rer for­skel­len således:

Vel­stand er kil­den til at skabe større øko­no­misk fri­hed og selv­stæn­dig­hed i et land. I en lille åben øko­nomi som den dan­ske giver BNI et mere ret­vi­sende bil­lede for et lands vel­stand end eksem­pel­vis BNP, da den tager højde for den yder­li­gere vel­stand, som ska­bes via for­drin­ger på udlandet.

BNI er målt som brut­to­na­tio­nal­pro­duk­tet (BNP) til­lagt løn– og for­mu­e­ind­komst m.m. fra udlan­det (netto). Kor­ri­ge­res end­vi­dere for de vel­stands­for­bed­rin­ger, der kan komme af en for­bed­ring af byt­te­for­hol­det, fås realt BNI

(Kilde: Finans­rå­det Nyt, ”Dan­mark har flere penge til gode i udlan­det” 16–05-13.)

Hvor­for JBO og OBO fra LA ikke benyt­ter dette mere præ­cise mål for øko­no­mien kan man kun gisne om, men igen teg­ner der sig et lysere bil­lede af væk­sten i Dan­mark når man anven­der mere sigende nøg­le­tal. Såle­des kunne man for­le­den læse føl­gende i artik­len ”Vi er rigere, end vi tror” i Ber­ling­ske Busi­ness (D. 19−06−15):

Dan­marks sam­lede pro­duk­tion målt på Brut­to­na­tio­nal­pro­duk­tet (BNP) lig­ger godt nok fort­sat 3,2 pro­cent lavere, end før kri­sen begyndte i 2008. Det er bety­de­ligt dår­li­gere end i Tys­kland, Sve­rige, USA og mange andre lande, som for længst har ind­hen­tet kri­sens tab.
Men efter­slæ­bet fra kri­sen for­svin­der som dug fra solen, hvis der i ste­det foku­se­res på udvik­lin­gen i ind­kom­sterne. Brut­to­na­tio­na­lind­kom­sten (BNI) er såle­des nu 1,9 pro­cent over niveauet fra 2008. Væk­sten i denne ind­komst har været sær­lig kraf­tig over det sene­ste år, hvor BNI er ste­get med hele 3,5 procent.

Det viser en ana­lyse fra Nykre­dit, der sam­let set på denne bag­grund vur­de­rer, at den dan­ske vel­stand er under­vur­de­ret med så meget som 20 mil­li­ar­der kro­ner. Det er hele 3.600 kro­ner pr. indbygger

Beling­ske Busi­ness illu­stre­rer for­skel­len således:

mz berlingske business

Joakim B. Olsens og Ole Birk Ole­sens brug af BNP teg­ner altså et mis­vi­sende og for nega­tivt bil­lede af dansk økonomi.

Vel­stand

Øko­no­mi­ens stør­relse for­tæl­ler noget om lan­dets sam­lede rig­dom, men ikke nød­ven­dig­vis om bor­ger­nes gene­relle vel­stand. Man kan sige, at hvis de få har det meste, er øko­no­mi­ens stør­relse og væk­stra­ter rime­lig uin­ter­es­sant for de fle­ste, fordi den gene­relle vel­stand natur­lig­vis også afhæn­ger af fordelingen.

I de skan­di­na­vi­ske vel­færds­sta­ter har vi en høj omfor­de­ling af ind­komst på arbejde via en pro­g­res­siv beskat­ning. Altså en skat som sti­ger med ind­kom­sten. De bor­ger­lige har igen­nem mange år hæv­det, at den store vel­færds­stat og de høje skat­ter er en hæm­sko for øko­no­mien. Men ikke desto min­dre fly­ver hum­le­bien sta­dig. Såle­des er de tre skan­di­na­vi­ske lande ifølge ver­dens­ban­ken blandt de 8 rige­ste i ver­den (BNP pr. ind­byg­ger). Og Sve­rige og Dan­mark de to rige­ste lande, som ikke pri­mært får sin rig­dom fra naturre­s­sour­cer, finans­sek­to­ren eller gam­bling.
(Ifølge bor​sen​.dk, ”Dan­mark ryk­ker frem: Her er ver­dens rige­ste land”, d. 07–07-14.)

Den rela­tivt høje omfor­de­ling af arbejds­ind­komst er bety­der dog ikke at den sam­lede ulig­hed er til­sva­rende lav. Det skyl­des at for­mu­erne er bety­de­ligt mere ulige for­delt, hvil­ket du kan læse mere om i artik­len ”For­muer: Den skjulte ulig­hed i Dan­mark” her på UhDanmark.

Add Comment Register



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menneske eller robot? *