DONG-​​aktier til Gold­man Sachs

dong_energyI udsen­del­sen “Det Røde Felt” 9. dec. 2013 på Radio 24 /​ 7 invi­te­rede stu­di­e­vært Lars Trier Mogen­sen tre gæster ind og dis­ku­tere sta­tens salg af DONG-​​aktier til inve­ste­rings­ban­ken Gold­man Sachs.
De invi­te­rede er:

  • Klaus Riskjær Peter­sen, erhvervsmand
  • Mogens Rüdi­ger, pro­fes­sor. Har skre­vet en doktor-​​afhandling om DONG
  • Peter Hum­mel­gaard Thom­sen. Fol­ke­tings­kan­di­dat (S), cand. jur.

Hør udsen­del­sen

Det Røde Felt uge 50, 2013 (2) - Radio24syv | Arkiv

Det Røde Felt uge 50, 2013 (2) — Radio24syv | ArkivHør pro­fes­sor Mogens Rüdi­ger, finans­mand Klaus Riskær Peder­sen og den kri­ti­ske soci­al­de­mo­krat Peter Hum­mel­gaard debat­tere, hvor dumt sta­tens salg egent­lig er? Smi­des guld på gaden?

Down­load afskrift af udsendelsen

Sam­men­fat­ning

Sta­tens fra­salg af DONG-​​aktier til Gold­man Sachs fore­går på betin­gel­ser der gør hele for­ret­nin­gen til en ren foræ­ring for Gold­man Sachs.

  1. DONG er vær­di­sat til halv­de­len af alle andre skæn hvil­ket natur­lig­vis gør aktierne billigere.
  2. Gold­man Sachs får en risi­kofri spe­ku­la­tions­mu­lig­hed fordi sta­ten garan­te­rer at Gold­man Sachs ikke vil lide tab.
  3. Gold­man Sachs får alt for meget ind­fly­delse ifht. stør­rel­sen af deres ind­skud. De køber 19% af aktierne, men får en række ret­tig­he­der der nor­malt kræ­ver 12 eller 23 aktiemajoritet.
  4. Sta­ten har ikke afsøgt mulig­he­der for afta­ler med andre end Gold­man Sachs. Der har altså ingen kon­kur­rence været.
  5. Afta­len er så dår­lig at man må undre sig over de bag­ved­lig­gende bevæg­grunde. Pane­let i udsen­del­sen synes enige om at afta­len har gået et tra­di­tio­nelt sags­be­hand­lings­for­løb hvor ingen poli­ti­ske over­vej­el­ser har fun­det sted og at det er her fejlen lig­ger. Men da for­ret­nings­mo­del­len er så dår­lig for den ene part, nem­lig sta­ten, synes dette at være en util­stræk­ke­lig forklaring.
  6. Da Gold­man Sachs ingen risiko løber er der reelt ikke tale om et ind­skud af egen­ka­pi­tal, men der­i­mod en kom­pli­ce­ret lån-​​ordning. Dette sæt­ter et alvor­ligt spørgs­måls­tegn ved om afta­len over­ho­ve­det lever op til det poli­ti­ske for­lig der lig­ger til grund for fra­salg og pri­va­ti­se­ring af et så vig­tigt stykke infra­struk­tur som DONG-​​Energy repræsenterer.

Hoved­po­in­ter i udsendelsen:

  1. ▸ I 2006 fusio­ne­rede man en lang række energi-​​selskaber til det nuvæ­rende DONG-​​Energy
  2. ▸ Gold­man Sachs får hånds– og hals­ret over alle væsent­lige beslut­nin­ger i DONG i en årrække frem­over. De får veto på alt der ved­rø­rer ledel­ses­for­hold, for­ret­nings­pla­ner og køb/​salg af virk­som­he­den. Dette kræ­ver nor­malt en aktie­ma­jo­ri­tet. De får endog ret­tig­he­der der nor­malt kræ­ver næsten 23 aktie­ma­jo­ri­tet, i det de får “minority-​​power” hvor de kan blo­kere vedtægts­æn­drir­n­ger o.l. (KRP)
  3. ▸ Sta­ten garan­te­rer at GS ikke lider tab: Afta­len har en såkaldt put-​​option der sik­rer at GS kan sælge aktierne til­bage til sta­ten hvis det går galt.
  4. ▸ I DONG-​​forliget (der lig­ger til grund for denne han­del) var det en mål­sæt­ning at give DONG egen­ka­pi­tal. Men KRP sæt­ter spørgs­måls­tegn ved om afta­len opfyl­des. Godt nok er der regn­sk­ab­s­tek­nisk tale om en udvi­delse af egen­ka­pi­ta­len, men efter­som de ind­skudte penge ikke er behæf­tet med tabs­ri­siko jvf. sta­tens garanti er der mere tale om en låne-​​konstruktion, og der­med er det oprin­de­lige DONG-​​forlig ikke opfyldt
  5. ▸ DONG har brug for udvi­del­sen af kapi­tal fordi de fører en aggres­siv grøn inve­ste­rings­po­li­tik (MR)
  6. ▸ Det er Dan­ske Bank(Corporate Finance) der på vegne af finans­mi­ni­ste­riet har teg­net afta­len op. Dan­ske Bank har kun invol­ve­ret en mulig inve­stor: Gold­man Sachs
  7. ▸ Hvis Gold­man Sachs er inter­es­se­ret i det her, er der med garanti også mange andre der er inter­es­se­ret. Ingen er ble­vet spurgt
  8. ▸ Gold­man Sachs entre­rer med en række fonde. Her­un­der deres “Employee fond” der ikke består af ansat­tes mid­ler men som er en fond for ejer­kred­sen. Denne fond går kun ind hvis udbyt­tet er meget sik­kert. De andre fonde er “Pri­vate Equity” fonde. De for­modes at ope­rere med en for­vent­ning om 2–300% afkast inden for 5–7 år. Dvs. 8–16 mia. i fortjeneste.
  9. ▸ KRP mener at sagen bare er gået igen­nem syste­met uden at nogen har sat sig ned og under­søgt de poli­ti­ske kon­se­kven­ser. Altså en ren tek­nisk sagsbehandling
  10. ▸ Uan­set arten af DONGs behov for egen­ka­pi­tal, kunne denne kapi­tal nemt rej­ses af sta­ten. En mulig­hed ville være at låne pen­gene af natio­nal­ban­ken. Skat­tey­de­rene ville på den måde nyde godt af 4–500 mio i rente om året, samt høste gevin­sten såfremt inve­ste­rin­gen lyk­kes. Det er i for­vejen skat­tey­derne der løber den finan­si­elle risiko qua put-​​option aftalen
  11. ▸ Dan­ske Bank er nok ikke den bed­ste til at udforme sådan en aftale. Man kunne have talt med f.eks. inve­ste­rings­ban­ken Bla­ck­Rock som er større end Gold­man Sachs.
  12. ▸ KRP mener at man har entre­ret med Gold­man Sachs fordi man skal have en lead-​​manager til at hånd­tere børsno­te­rin­gen af DONG. Det kunne man have fået dem til meget bil­li­gere ved sim­pelt­hen at hyre dem ind som kon­su­len­ter mod en lille andel af over­skud­det ved noteringen.
  13. ▸ akt­styk­ket inde­hol­der et aktie­pro­gram for DONGs ledelse der vil give dem aktier til for­del­ag­tig pris. Aktier som de senere kan tjene stort på. Men man hyrer Gold­man Sachs ind for netop at levere en ydelse som besty­rel­sen selv burde levere. Hvor­for skal de så belønnes?
  14. ▸ Hvis man ønsker en lead-​​manager kan man købe den ser­vice af Gold­man Sachs for 3%. Det vil give dem en god føling med DONG-​​aktien og de vil slå og betragte det som en god han­del (KRP)
  15. ▸ Der kan træk­kes paral­lel­ler til sal­get af TDC i sin tid. Et salg der også inde­holdt en afhæn­delse af væsent­lig infra­struk­tur, nem­lig kob­ber­kab­lerne der er gra­vet ned over hele lan­det, eller sal­get af Køben­havns Luft­havn. To ting der ikke med for­nuft kan for­ven­tes kon­kur­rence på og som angi­ve­ligt selv bor­ger­lige poli­ti­kere har fortrudt
  16. ▸ Hand­len bli­ver til på bag­grund af et for­lig der kræ­ver at DONGs egen­ka­pi­tal udvi­des, men her er ikke tale om en reel udvi­delse af egen­ka­pi­ta­len. De nye aktio­næ­rer vil ikke have “noget i klemme” via deres inve­ste­ring, der­for er det et spørgs­mål om for­li­get over­ho­ve­det bli­ver over­holdt med denne aftale.
  17. ▸ Sta­tens garanti af Gold­mans 8 mia. skal på en eller anden måde fremgå af finans­regn­ska­bet som en hen­sæt­telse el. lgn. Hvad vil rigs­re­vi­sio­nen sige til det?
  18. ▸ De tre til­ste­de­væ­rende i stu­diet synes at afvise mulig­he­den for kor­rup­tion på et per­son­ligt plan, eller på noget plan overhovedet.
  19. ▸ I akt­styk­ket er DONG vær­di­sat til ca 30 mia. kr. Denne vær­di­sæt­telse er fore­ta­get af Dan­ske Bank og er meget meget lav. Da man over­ve­jede børsno­te­rin­gen i 2008 talte man om en mar­keds­værdi for DONG på 55 mia. Man har med andre ord næsten hal­ve­ret skøn­net for DONGs værdi.
  20. ▸ KRP mener at afta­len må have lig­get urørt længe og at man ikke har juste­ret tal­lene efterfølgende
  21. ▸ Selvom aktie-​​niveauet gene­relt er lavere i dag bør dette ikke have afsmit­ning på DONG da energi-​​virksomhed gene­relt ikke har lidt af pres på aktier­nes priser
  22. ▸ KRP poin­te­rer at det vær­ste i hans øjne ikke er det pen­ge­mæs­sige tab det her med­fø­rer, men selve det fak­tum at vi over­la­der en utro­ligt vig­tig infrastruktur-​​komponent til en uden­landsk inve­ste­rings­bank der er både kendt og dømt adskil­lige gange for sin mang­lende etik.
  23. ▸ PHT vil gøre folk i bag­lan­dene hos for­ligs­par­terne opmærk­somme på det pro­ble­ma­ti­ske i det her

1 comment for “DONG-​​aktier til Gold­man Sachs

Add Comment Register



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menneske eller robot? *