Deadline-studiet, Martin og Mette sidder overfor hinanden. I baggrunden et stort skilt med tallet ‘5.753 kr’

Kontanthjælps-reform

Martin Krasnik:

Velkommen til dig, beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster Mette Frederiksen. Lad mig først stille dig et konkret spørgsmål: 5.753 kr om måneden, kan man leve for det?

Mette Frederiksen:

Hvis man er ung, under uddan­nelse, på vej til uddan­nelse, og er der i livet hvor man skal inve­stere i sig selv, så kan man godt ja. Vi har som samfund besluttet at udover at vi skat­te­fi­nan­si­erer vores uddan­nel­ses­ssy­stem, så har vi også indrettet vores velfærds­sam­fund sådan at de unge der går i gang med en uddan­nelse er beret­tiget til SU. Alle ved jo godt at man ikke har mange penge når man er på SU, men det kan godt lade sig gøre.

Martin Krasnik:

Men dit svar er: Ja man kan godt leve for 5.753 kr om måneden?

Mette Frederiksen:

Det er da ikke sjovt! Og det er da ikke let! Og de fleste ville da ønske sig flere penge, men det er vilkå­rene for de unge der er under uddannelse.

Martin Krasnik:

Nej for det ER jo ikke vilkå­rene, for unge under uddan­nelse, altså på SU, de må arbejde ved siden af. De kan låne penge på ret favorable vilkår og de har adgang til billi­gere boliger. Så man er dårli­gere stillet end stude­rende på SU?

Mette Frederiksen:

Det vi gør med kontant­hjælps­re­formen (KH-reformen) for vores unge … lad os lige …

Martin Krasnik:

Lad os bare lige få det på plads, at man er dårli­gere stillet. Man er ikke lige­stillet med folk på SU, man er dårli­gere stillet?

Mette Frederiksen:

Vi laver en KH-ydelse nu til de unge der godt kan gå i gang med uddan­nelse der svarer til SU. Og hvorfor gør vi det?

Martin Krasnik:

Ja, men det er bare for at have udgangs­punktet på plads; man er dårli­gere stillet?

Mette Frederiksen:

Der gælder ikke de præcis samme regler om man er SU-modtager eller KH-modtager, men den ydelse man vil være beret­tiget til når man er under 30 år og vurderes til at ku’ gå i gang med en uddan­nelse, den svarer til SU.

Martin Krasnik:

Ja ja, men man er dårli­gere stillet når man ikke har [de samme muligheder ???] 

Mette Frederiksen:

Ja, man kan ikke tage SU-lån, det er rigtigt.

Martin Krasnik:

så man er dårli­gere stillet, okay … Men du siger man kan alli­gevel leve af det, selvom man altså har færre penge end en person på SU?

Mette Frederiksen:

Jamen prøv nu at høre her … altså vi er i den situ­a­tion at der er 50.000 unge i Danmark lige nu, der spilder vigtige måneder og år af deres liv på at være på KH-hjælp, i stedet for at være i gang med en uddan­nelse. De kommer i frem­tiden til, for nogens vedkom­mende, at få en bedre og mere aktiv indsats end den der er i dag, og en del af dem skal i gang med at uddannes. I dag er det sådan at hvis den unge der er i KH-systemet vælger det der er det rigtige, nemlig at gå i gang med uddan­nelse, så oplever de en ydel­ses­ned­gang. Det synes vi er forkert, og derfor kommer de i frem­tiden til at være på en ydelse svarende til. Så er det rigtigt: Når man er SU-modtager, så kan man låne ved siden af. Det er ikke alle der gør det, det er mange der gør det. [MK: arbejde?] … Ja, man kan også arbejde ved siden af. Det kan man altså også ved siden af sin KH. Det kan man godt ved siden af sin KH. Vi har i øvrigt finans­lo­vs­af­talen for næste år, lavet en mere lempelig modreg­ning hvis man arbejder ved siden af sin KH.

Martin Krasnik:

Altså, når man får 5.753 på en uddan­nel­se­sy­delse, så må man gerne arbejde på samme måde som hvis man var på SU uden at det bliver modregnet?

Mette Frederiksen:

Nej det var ikke det jeg sagde. Jeg sagde: Man må gerne arbejde ved siden af sin KH

Martin Krasnik:

Jaja, men det bliver modregnet?

Mette Frederiksen:

Ja!

Martin Krasnik:

OK, det er bare for at få fuld­stæn­digt på plads at den der sammen­lig­ning med andre folk der studerer egentlig slet ikke holder vand fordi at vilkå­rene er rigtigt meget ringere. Man kan ikke arbejde, man kan ikke tage SU-lån, man kan ikke få adgang til billi­gere boliger. Det er ringere vilkår?

Mette Frederiksen:

Nej, men du kan jo ikke sige at når ydelsen bliver den samme, at det ikke er væsent­ligt at have med i diskus­sionen for det er det da selvfølgelig?

Martin Krasnik:

Jo, men det er bare fordi at du svarer, når jeg spørger: Kan man leve af det? Så siger du straks: Ja, det kan man for man kan jo leve af en SU, og næsten … [MF: Jeg siger ikke ’sagtens’, nejnej­nejnej] … Du siger: Det kan man, det er svært, for man kan også leve af en SU, men alle stude­rende på SU ved at det kan man ikke leve af alene, man bliver nødt til at arbejde ved siden af. Lad os lige høre hvad soci­al­rå­d­gi­verne mener at konse­kvensen er af den her lave ydelse

Tlf-interview med Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Majbrit Berlau:

Vi er rigtigt bekymret for at når man sætter ydelsen så markant ned, at det så vil ende i bolig­løshed for en række af de unge. Fordi ydelsen er så lav at det vil være svært at finde en bolig hvor de kan betale husleje. Og det vil virke fuld­stæn­digt modsa­t­rettet af den effekt som man ønsker at opnå, nemlig at flytte de unge fra KH og over i uddannelse.

Tilbage i studiet

Martin Krasnik}} {{spørgsmål:Hvorfor skal uddan­nel­se­sy­delsen være så lav (5.753 kr)?:

Hvad er formålet med at den skal være så lav den ydelse?

Mette Frederiksen:

Formålet med KH-reformen, hvis vi bare starter med de unge … må jeg ikke … lad mig lige prøve at folde det ud.

Martin Krasnik:

Jeg spurgte hvad formålet med at den skulle være så lav den ydelse?

Mette Frederiksen:

Jamen jeg skal nok … komme hen til svaret på dit spørgsmål, men det er jo ikke altid at den poli­tiske bevæg­grund er helt lige­gyldig. Lige nu har vi 50.000 unge på KH, det er mange. De spilder værdi­fulde måneder og år af deres liv på KH i stedet for at være i gang med en uddan­nelse. Jeg er beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster. Når jeg ser på hvad er det der er af behov for arbejds­kraft på det danske arbejds­marked nu og i frem­tiden, så er den enty­dige melding fra virk­som­heder og arbejds­gi­vere at den arbejds­kraft de kommer til at mangle, det er en arbejds­kraft der kan noget. Det er en uddannet arbejds­kraft, der har færdig­heder og kompe­tencer. 9 ud af 10 af de unge der er i KH-systemet … 9 ud af 10, det vil stort set sige dem alle sammen, næsten dem alle sammen … de har ikke en erhvervskom­pe­ten­ce­gi­vende uddan­nelse. 75% af dem har kun deres folke­skole. Hvis vi skal give de unge en mulighed for at de får et bedre liv, hvor de kan reali­sere deres eget poten­tiale få en uddan­nelse og forsørge sig selv, så er det bedste friheds­brev vi kan give dem som samfund, det ER en uddan­nelse. Og derfor er sigtet, og nu kommer jeg til svaret på dit konkrete spørgsmål, hvad angår KH-reformen og de unge, så er svaret med vores øjne enty­digt: At de unge skal have en uddan­nelse så de får et stær­kere funda­ment at stå på i fremtiden.

Martin Krasnik:

Men hvorfor skal de have 5.753 kr om måneden imens de skal have den uddan­nelse og alt det som du siger … hvorfor?

Mette Frederiksen:

Martin Krasnik:

Hvorfor skal de leve for 5.700 kr?

Mette Frederiksen:

Det skal de fordi de skal vænne sig til at leve på en SU. Og husk nu, de er i KH-systemet nu. Det vigtigste vi kan gøre for dem det er at få dem væk fra KH-systemet og i gang med en uddan­nelse. Og derfor skal de også kun være modta­gere af den her ydelse i ganske kort tid indtil de kan starte på en ordinær uddannelse.

Martin Krasnik:

De skal vænne sig til at leve på SU, selvom folk på SU altså både må arbejde ved siden af, tage lån ved siden af osv … Det ligger langt under jeres egen fattig­doms­grænse på 103.000 kr om året, hvorfor skal man vænne sig til at leve under fattigdomsgrænsen?

Mette Frederiksen:

Men er du sikker på at du har fokus det rigtige sted? Fordi skal vi nu ende i aften med at konklu­dere at alle unge under uddan­nelse er fattige? Det er jo en forkert præmis

Martin Krasnik:

Nej nej, jeg vil bare gerne vide hvorfor det skal være så lavt? Altså du siger bare “fordi folk skal vænne sig til at leve på et langt lavere beløb

Mette Frederiksen:

Jeg siger ikke “bare noget”, jeg siger at vi har en forplig­telse til at sikre at de unge kommer væk fra kh-hjælpen, kommer væk fra arbejds­løs­heds­køen, får en uddan­nelse, et stær­kere funda­ment at stå på. Og der tror jeg hårdnakket ideo­lo­gisk, og jeg er fuld­stændig fast i kødet, at det vigtigste friheds­brev vi kan gi’ de unge, det ER en uddannelse

Martin Krasnik:

Men det er der ikke nogen der tvivler på, jeg spørger bare: Hvorfor i alverden skal de leve for 5.753 kr om måneden når de offent­lige boligsel­skaber, når soci­al­rå­d­gi­verne, når en række andre siger at det er simpelthen så lidt at de ryger på gaden. De bliver presset i en grad at det hele komme til at handle om over­le­velse, hvordan skal det hjælpe dem til plud­selig at kunne tage en uddannelse?

Mette Frederiksen:

Hvilken ydelse er de beret­tiget til når de går i gang med uddan­nelse? Der vil de være SU-berettiget. De vil være SU-berettiget. Når man er SU-berettiget så har man nogle mulig­heder. Vi talte om lån får, man kan arbejde ved siden af. Og det er der da også unge i den her målgruppe der vil gøre. Det ændrer jo altså ikke på at … et af proble­merne i dag, der er mange i vores kh-system, et af proble­merne er at den unge der måske skal bryde fami­lie­møn­stret, som måske skal gøre det modsatte af hvad de egentlig har lyst til, som skal gøre noget andet, end det kamme­ra­terne gør, nemlig at gå i gang med en uddan­nelse, de går i dag ned i ydelse. Så det vil sige at det samfundet siger til dem at når du gør det, der helt åben­lyst er det rigtige for dig, så går du ned i ydelse. [MK:”så straffer vi dig økono­misk …”] … Det er jo et ret hårdt benspænd at give dem i dag.

Nyttejob

Martin Krasnik:

Jo … Godt – det næste store spørgsmål, og det er også blevet disku­teret i de her dage, det er de såkaldte “nyttejob”. Altså det at både danskere under 30 på kh og over 30, skal tage et nyttejob for at kunne fort­sætte med en ydelse fra det offent­lige. Hvad er formålet for kh-modtageren ved sådan et nyttejob?

Mette Frederiksen:

Formålet er to ting. For det første at jeg gerne vil af med det der i mange år med rette er blevet kaldt meningsløs akti­ve­ring. Hvis ikke vi skal akti­vere de menne­sker der er ramt af arbejds­løshed, så skal vi ha’ en beskæf­ti­gel­ses­po­litik hvor der er indhold. Indhold for mig det er uddan­nelse, kompe­tencer og færdig­heder, og så er det at man kan blive pålagt at arbejde for sin ydelse. Og hvorfor så det? Jeg tror jo på at arbejde har en værdi i sig selv.

Martin Krasnik:

For den enkelte kh-modtager

Mette Frederiksen:

For det enkelte menneske …

Martin Krasnik:

og hvad er det for en værdi når vi taler om nyttejobs?

Mette Frederiksen:

Det er at … i stedet for, som det har været gældende i mange år, at du kan blive udsat for det ene mere mærke­lige akti­ve­rings­pro­jekt efter det andet, så laver vi nu et fuld­stæn­digt klart snit der hedder, at hvis du er en af dem der godt kan, så tør vi godt som samfund møde dig med nogle krav og nogle forvent­ninger, men også med et indhold der giver mening, som er menings­fuldt. Og derfor bliver det sådan: De unge skal i uddan­nelse, de voksne skal arbejde. Og har man været på kontant­hjælp i en periode, så kan man blive mødt med kravet om at arbejde for sin kontanthjælp.

Martin Krasnik:

Og der bruger du så selv ordet “menings­fuldt”, og det ville jo være fint hvis det var det der var, så ville det være et klart og vigtigt formål. Du siger altså at det er nyttigt at arbejde i sig selv, arbejde er en værdi og det arbejde der ligger i nyttejobsne også er menings­fuldt. Så er det jeg tænker: Hvad er det for nogle jobs? I et forsøgs­pro­jekt i Roskilde for unge, har der været tale om have­ar­bejde, snesko­v­ling, tælle biler, vedli­ge­holde hund­e­ind­heg­ninger. Hvordan kan det være menings­fyldt arbejde?

Mette Frederiksen:

Lige det sidste med at tælle biler kan jeg ikke nødven­digvis gennem­skue nytten af, men det at lave have­ar­bejde og rydde sne, altså holde tingene vedlige, sørge for at vores samfund ser ordent­ligt ud, det synes jeg da giver masser af mening.

Martin Krasnik:

Så det er menings­fuldt og kvali­fi­ce­rende for den enkelte at lave have­ar­bejde eller renover hundeindhegning?

Mette Frederiksen:

Det er menings­fuldt at gøre noget der har en nytte­værdi som samfund[sic], og jeg kan godt høre i debatten at der er nogen der siger at det at gøre rent, det at holde fælles­a­re­aler vedlige, det at rense en strand, at det ikke er menings­fuldt. Men prøv lige at tænke den tanke til ende fordi, hvis vi siger som samfund, at de tusindvis af danskere der hver nat står op for at passe et arbejde, hvor man henter skrald, hvor man gør rent, hvor man vedli­ge­holder, hvor man sørger for hjulene løber rundt …

Martin Krasnik:

Men nu taler du om rigtige funk­tioner i samfundet. Det er jo rigtige jobs,

Mette Frederiksen:

ja, det skal nyttejobs også være.

Martin Krasnik:

Hvis det er nødven­digt for at samfundet kan fungere som du har udtrykt, så er det jo rigtige jobs?

Mette Frederiksen:

jamen det er jo klart, de skal jo ikke …

Martin Krasnik:

hvorfor skal man så udføre disse jobs for meget meget få penge?

Mette Frederiksen:

Jamen det siger jo sig selv. Det skal jo ikke erstatte ordi­nære ansatte, det skal ikke fortrænge menne­sker der ellers ku’ gå på arbejde og få deres løn. Du jo en situ­a­tion hvor du har nogen borgere der er i hvores KH-system. Hvis vi skal sikre at de menne­sker ikke kommer til at hænge fast, men kommer derfra … så mener jeg at uddan­nelse er vejen ud for de unge. Men den indsats vi så tilbyder vores arbejds­løse skal da give mening. Og når det ikke skal være akti­ve­ring skal det være noget andet.

Martin Krasnik:

Men du siger jo til kh-modtageren at det her arbejde med at sætte det her hund­e­hegn op eller gøre rent på den her strand, det er ikke jobs som normalt eksi­sterer i samfundet. Det er nogle vi har opfundet til dig, du får heller ikke en rigtigt løn for det. Hvordan kan det være værdigt? Hvordan kan det være menings­fyldt? Hvordan er det et signal til et menneske om at vi har brug for dig?

Mette Frederiksen:

Jamen hvis du nu tager, hvis du nu tager et af de eksempler som har gjort det her i en årrække, nemlig Aalborg Kommune, som har bedt deres unge om f.eks. at lave have­ar­bejde for pensio­ni­ster og rydde sne når det er vinter. Det er jo opgaver der skal udføres. Der er nogle menne­sker der har behov for at hækken bliver klippet, at sneen bliver ryddet af fortorvet …

Martin Krasnik:

Ja, men hvis der er behov for alle disse funk­tioner … Det lyder jo som rigtigt vigtige ting, hvorfor ansætter man så ikke menne­sker i rigtige jobs, til rigtig løn til at gøre det?

Mette Frederiksen:

jo, men altså … når du er på KH, så mangler du et stykke arbejde. Det bedste der kan ske, det er jo at vi får skabt flere job, at vi får flyttet folk væk fra arbejds­løs­heds­køen. Men indtil det tids­punkt hvor vi har sikret fuld beskæf­ti­gelse, der vil jeg gerne ha’ ansvaret for en beskæf­ti­gel­ses­po­litik der reelt giver mening, og meget af den akti­ve­ring der har været gennem årerne har jo ikke været menings­fuld og derfor det para­dig­meskifte der er med KH-reformen

Martin Krasnik:

En række borg­me­stre er meget skep­tiske overfor det her. I Allerød siger borg­mesteren: “Alt det menings­fyldte, det har vi jo alle­rede fastan­satte menne­sker til. De får løn, de får pension, de får feri­e­penge og alt muligt”. Alt det gør vi jo i forvejen? Så det menings­fyldte … du forstår godt hvad det er jeg taler om ikke? Alt det menings­fyldte, det er der jo nogen der laver?

Mette Frederiksen:

Ja, men det lyder også som en sproglig tils­ni­gelse ikke? Fordi jeg synes ikke man skal kigge ud af ret mange vinduer når man kører i bil, eller hvorfra man måtte sidde i sin hverdag, for at se at der er opgaver der ikke bliver løst i det her samfund.

Martin Krasnik:

Men du taler noget op som jo egentlig alle og enhver kan se er rela­tivt menings­løst. Du har sagt “Opgaverne er en del … det her skal til for at få samfundet til at fungere”. Altså, de her nyttejobs skal til for at få samfundet til at fungere. Enhver kan høre i kalder det ‘nyttejobs’ fordi det er sådan noget man gør fordi man ved det ikke er nyttigt. Alle der udfører det ved at det ikke er nyttigt, alle der ser på det ved at det ikke er nyttigt, men i gør det bare fordi i gerne vil have folk ud af fjererne? Så sig det bare som det er!

Mette Frederiksen:

At hvad?

Martin Krasnik:

I vil ha’ folk ud af sofaen, i vil ha’ folk ud af fjererne – punktum – de skal bare lave et eller andet.

Mette Frederiksen:

mmmm … altså ….

Martin Krasnik:

Nu tænker du dig godt om? [ler]

Mette Frederiksen:

Nej, jaaeh … ja, det synes jeg jo sådant set altid man skal efter­stræbe. Måske det er fordi jeg er soci­al­de­mo­krat, at jeg tænker det ander­ledes end dig …. Måske er det fordi at når man … når … soci­al­de­mo­kra­tiet er et arbej­der­parti, det er der vi har vores rødder. Jeg tror på at det at arbejde har en værdi i sig selv. Og det værste man i virke­lig­heden kan udsætte menne­sker for, det er at gøre dem over­flø­dige. At det ikke gør nogen forskel om man står op om morgenen eller ej. At der ikke er nogen der mangler dig hvis ikke du møder ind. Og det bedste der kan ske når menne­sket bliver ramt af arbejds­løshed, det er selv­føl­gelig at man kommer i et rigtigt job, og vejen derhen er for mange en uddan­nelse. Men indtil da …

Martin Krasnik:

Nu siger du det faktisk, det er jobbet i sig selv, uanset hvor menings­løst det er, der har værdi [MF: nej det var ikke det jeg sagde] … Det er det at man står op om morgen der betyder noget. Om man så går ud og fejer hund­el­orte op, skidt med det, for det er det at man står op om morgenen der er afgø­rende. Det er det der er værdien i sig selv

Mette Frederiksen:

Jamen selv­føl­gelig er det da afgø­rende om man står op om morgenen. [MK: punktum!] … nej ikke … [MK: så er det lige­gyl­digt hvad man laver] … Nix, jeg satte ikke et punktum, det gjorde du. Det HAR en værdi at komme afsted om morgenen, det har en værdi at man tager afsted, at man kommer hjem. Det har i øvrigt også en værdi for de børn der vokser op med en mor eller en far på KH. Lad mig lige nævne dig en ting. 40% af de helt unge på KH har en mor eller en far der enten er eller har været på KH. Hvad fortæller det os? Det fortæller os jo om en grund­læg­gende social uret­fær­dighed, fordi KH-systemet er blevet et af de elementer i det her samfund, der gives i arv fra en gene­ra­tion til en anden. Hvis vi gerne vil bryde det, hvis vi gerne vil nå derhen hvor det barn der vokser op med en mor på en KH har præcis de samme mulig­heder som alle andre for at klare sig godt, så skal mor eller far også på arbejde.

Martin Krasnik:

Men det er det der afslører at du fejl­skærer [stadig er soci­al­de­mo­krat(?)], fordi i siger til unge menne­sker at nu bestemmer vi hvad i skal lave. Vi kalder det alt muligt andet, men i er stadig på forsør­gelse. Det er jo ikke rigtige penge, det er jo ikke et rigtigt job. I er stadig på forsør­gelse, det er bare noget vi finder på? [MF: nej] … I bidrager ikke til noget vigtigt i samfundet, det er os der bare sender jer ud og lave det.

Mette Frederiksen:

Jeg er ikke enig med dig, fordi … i dit spørgsmål ligger jo … det er selv­føl­gelig en anklage jeg nu frem­fører … [MK: fyr løs …] … vel lidt skjult jobs­nob­beri, fordi i det ligger at den der vedli­ge­holder, den der holder de usyn­lige hjul i gang i samfundet, den der står op om morgenen og gør rent og rydder op, at det ikke er menings­fyldt arbejde, og det er jeg simpelthen ikke enig med dig i.

Martin Krasnik:

… [Tror du at] den 29-årige, eller den 35-årige, der af sin kommune bliver sendt ud for at renovere indheg­ningen til nogen hund­e­om­råder i Roskilde tænker, det er godt at jeg kommer ud af fjererne, det er menings­fuldt arbejde det her.

Mette Frederiksen:

Ja altså hvis .. det er et arbejde …

Martin Krasnik:

Nu har du påstået noget om mig, så påstår jeg: Det er simpelthen arro­gance overfor almin­delig mennesker?

Mette Frederiksen:

Hvordan i alverden kan det være arro­gance hvis der er en opgave der skal løses for at et samfund kan hænge sammen, at man be’r en ung 29-årig der godt kan løfte den arbejds­op­gave, om at gøre det? Hvordan kan det være arrogance?

Martin Krasnik:

Fordi hvis det er så menings­fuldt så opret dog nogle stil­linger og giv manden en ordentlig løn, en ordentlig feri­e­penge … efter overenskom­sterne osv. osv.

Mette Frederiksen:

Martin Krasnik, nu du taler jo nærmest for sådan en marked­s­ø­ko­nomi … eller hvad hedder det … planø­ko­nomi, at vi så skal plastre den offent­lige sektor med en masse nye stil­linger og en masse nye ansatte, hold nu op! Vi skal selv­føl­gelig køre den offent­lige sektor som den offent­lige sektor skal drives. Derudover har vi så en forhå­bentlig midler­tidig opgave med at sikre at menne­sker der måtte blive ramt af arbejds­løshed omgives af en menings­fuld indsats. Og det der er mit helt klare mål med KH-reformen, det er at at de unge der er i der i dag, de skal i uddan­nelse, og de voksne, ja de skal ud på arbejdsmarkedet.

Martin Krasnik:

Det kan godt være du siger jeg taler om planø­ko­nomi, men du taler altså om tvangs­ar­bejde. Det lyder meget sådan.

Mette Frederiksen:

Hvordan kan det være tvangs­ar­bejde? Det her er … det her er ret og pligt. Pligten, når du er en del af af det danske arbejds­marked, den består jo i, hvis du over­ho­vedet kan, skal forsørge dig selv eller sine. At du gør dig umage … men retten er at den indtægt […] giver dig …

Martin Krasnik:

Men man forsørger jo ikke sig selv Mette Frederiksen, det er stadigvæk kontanthjælp …

Mette Frederiksen:

Men målet med kh-reformen er ikke at holde folk fast på kontant­hjælpen, tvær­timod da.

Martin Krasnik:

Men er vi enige om at man forsørger ikke sig selv i et nyttejob?

Mette Frederiksen:

Det er fuld­stæn­digt rigtigt og derfor er sigtet selv­føl­gelig at få folk væk fra kontanthjælp.

Martin Krasnik:

Gensidig forsørgerpligt

Godt, OK. KH-reformen den betyder også at forsør­ger­pligt gælder for 25-30 årige samle­vende. Det betyder, og nu laver vi et helt tænkt eksempel – hvis vi to var samle­vende, jeg har et job med en løn på 23.500 [MF: Jeg tror der ville være nogen diskus­sioner under­vejs] … det ville der muligvis være under alle omstæn­dig­heder … 23.500 kroner ville jeg tjene, du er på kh, den ville så bort­falde. Du bliver afhængig af mig og min indkomst. Prøv at høre hvordan et par der bliver ramt af den reform fortæller det:

Martin Krasnik:

Tlf-interview med David Wedege Petersen, partner til kh-modtager}}x

David Wedege Petersen:

KH-reformen og prin­cippet om part­ner­for­sør­gelse gør jo at vi mister ca. 9.000 kr om måneden i den her husstand og … vi går ikke sultne i seng, men der er utro­ligt mange ting som alle andre fami­lier tager for givet, dem kan vi ikke bare længere tage for givet. Vi kan ikke længere have alle de forsik­ringer vi har. Hvis min kæreste har tand­pine, og det har hun for tiden, ja så kan vi kun gå og frygte at det er en rodbe­hand­ling der skal koste flere tusinde kroner. Sådan noget har vi slet og ret ikke råd til

Tilbage i studiet

Martin Krasnik:

Det her par går 9.000 kr ned om måneden, hvordan skal det hjælpe hans kæreste med at finde et arbejde?

Mette Frederiksen:

Jamen det er ikke det der gør om hun kommer i arbejde eller ej, lad mig bare slå det fast til en start …

Martin Krasnik:

Jamen hvorfor skal hun så ned i ….

Mette Frederiksen:

Du stiller to spørgsmål, hvaf­foret af dem vil du helst have svar på?

Martin Krasnik:

Hvad hjælper det det her par at de går 9.000 kr ned om måneden?

Mette Frederiksen:

Det hjælper ikke med at få nogen i arbejde. Lad os lige tage den først, jeg har aldrig troet på og jeg kommer heller ikke til at tro på, at hvis man bare sætter ydel­serne ned, så kommer folk i arbejde. [MK: Hvad er så formålet?] … jamen det vil jeg meget gerne svare på, så skal jeg bare lige have lov at vende tilbage til det andet, fordi i det ligger der også en meget meget vigtig diskus­sion. Formålet med at indføre den gensi­dige forsør­ger­pligt der i dag gælder for ægtepar, til også at gælde for samle­vende, er jo dybest set at sige at der er ikke forskel på om man er gift eller om man ikke er gift. I dag er det helt almin­de­ligt at bo sammen som et kære­stepar. Det lyder gammel­dags tror jeg, i manges ører, men det synes jeg sådan set ikke ændrer på vigtig­heden af et princip om at hvis man kan, så skal man og det gælder også den partner man lever sammen med.

Martin Krasnik:

Men Mette Frederiksen, nu snyder du altså igen på vægtskålen [MF: Jeg snyder ikke], for nu taler du om at lige­stille ægte­skaber og samle­vende, ligesom du talte om at lige­stille unge på uddan­nel­se­sy­delse og SU. Det er jo ikke lige vilkår! Samlevende kan ikke bruge hinan­dens skat­te­fradrag, der er ikke nogen arveret, man kan ikke bodele hvis man går fra hinanden. Det er IKKE lige vilkår.

Mette Frederiksen:

Jeg sagde “hvad angår kh-ydelsen” og det sagde selv­føl­gelig meget bevidst, fordi det har ikke været inten­tionen med den her reform gene­relt af …

Martin Krasnik:

Men resul­tatet er at man som samle­vende bliver dårli­gere stillet altså end ægte­fæller … ikke sandt?

Mette Frederiksen:

I den konkrete situ­a­tion er der et skat­te­fradrag til forskel, det er rigtigt. [MK: så man bliver dårli­gere stillet] … hvad angår skat­te­fradrag, ja det er rigtigt.

Martin Krasnik:

Hvad er så formålet med det, hvad er formålet? [pause] Hvad er formålet, hvad skal der komme ud af det?

Mette Frederiksen:

Det her … man kan sige når du laver en kh-reform, så skal man jo ikke være bleg for at tage nogle midler i brug for at opnå nogle mål. Det er det vi lige har disku… [MK: Jamen du har lige sagt] nej, men lad mig nu lige svare en gang i mellem …

Martin Krasnik:

Nej … prøv at hør, du har talt meget meget længe. Jeg har været meget meget tålmodig, du siger selv … du siger selv Mette Frederiksen at du ikke mener at pisk i sig selv er afgø­rende. Og derfor spørger jeg dig: Hvorfor skal det her par i nord­jyl­land ha’ den pisk som 9.000 kr færre om måneden gør?

Mette Frederiksen:

I dag er man bedre stillet hvis man er kære­stepar på KH end hvis man er gift på KH. Det er i vores øjne ikke tids­sva­rende, derfor over­føres den gensi­dige forsør­ger­pligt. Må jeg lige tilføje i forlæn­gelse af det at der er ikke nogen par der kommer til at have mindre i indtægt i det hele taget, end hvad der svarer til to gange kontant­hjælp. Og det er det niveau, om man kan li’ det eller ej, man kan være enig eller uenig, det er det niveau vi har besluttet er et minimum i vores samfund.

Martin Krasnik:

Jeg prøver at spørge til formålet, fordi hvis konse­kvensen … du ka’ ha’ alle mulige formål med denne [MF:mit formål var det jeg sagde lige før, ikke andre] … ja, men hvis konse­kvensen er at folk … og medi­erne er fuld med histo­rier om det her … at folk/par over­vejer at flytte fra hinanden, for de har simpelthen ikke råd til at blive boende sammen selvom de er kære­ster, så er det plud­selig en over­vej­else hvor man tænker “ok – så bliver den ene afhængig af den anden” det er jo helt klart, det er det der sker ikke? Er det ikke grundso­ci­al­de­mo­kra­tisk ideo­logi at gøre op med folks økono­miske uafhæn­gighed? Give dem mulighed for at frisætte sig selv? I gør det modsatte – i gør folk afhæn­gige af hinanden?

Mette Frederiksen:

Jamen du har helt ret i at det vil altid være et soci­al­de­mo­kra­tisk ærinde i sig selv, at sætte menne­sker så meget fri som over­ho­vedet muligt. Men det betyder altså ikke, heller ikke histo­risk, at vi påstår at indi­videt er frit svævende i forhold til hvem man i øvrigt måtte have et ansvar for. [MK: Men det er der jo ikke nogen der påstår, (det har jeg ikke rigtig sagt)] … nej men det måske mere for at forklare hvorfor vi når derhen hvor vi gør, for jeg synes man har et ansvar overfor hinanden. Jeg synes man har et ansvar hvis man er ægte­folk, jeg synes man har et ansvar overfor hinanden hvis man er kære­ster. Kan man forsørge sig selv skal man gøre det, og måske er det slet ikke så dumt at vi får en diskus­sion i det her samfund om ikke vi skal begynde i højere grad at sætte en ære i at gøre det?

Martin Krasnik:

Men … du begynder mere og mere at lyde som bagsiden af soci­al­de­mo­kra­tisme, altså det du begynder at sige hvad folk egentlig bør, sådan rent moralsk, ha’ ansvar for hinanden, for det her betyder jo at kvinder f.eks. der er på KH bliver nødt til at blive boende sammen med deres ægte­fælle, sammen med deres kæreste, selvom de måske ikke har lyst, fordi de er økono­misk afhæn­gige af dem.

Mette Frederiksen:

Nej, men det er jo ikke rigtigt, fordi hvis du er i den situ­a­tion at en kvinde, hvad enten hun har børn eller ej, siger “det her parfor­hold det skal slutte nu” af den ene eller den anden årsag, jeg flytter for mig selv, så vil hun jo være KH-berettiget som enlig, hvad enten hun er forsørger eller ej. Så det er ikke rigtigt det du siger

Martin Krasnik:

Ja lige bortset fra at hun så vil være dårli­gere stillet fordi hun nu ikke er gift fordi man ikke ka’ ha bode­ling på samme måde som hvis man var …

Mette Frederiksen:

Ja, det er så faktisk omvendt, fordi hvis hun vælger at flytte for sig selv, så vil hun være beret­tiget til flere ydelser, men det er så en helt anden diskussion.

Martin Krasnik:

Det her er et prin­ci­pielt spørgsmål der handler om hvor­vidt du som soci­al­de­mo­krat synes at det er afgø­rende at presse folk økono­misk for at få dem ud på arbejds­mar­kedet. Det afviser du vel ikke?

Mette Frederiksen:

Der er to svar på dit spørgsmål. For det første, bare lige for at gentage hvad jeg sagde før, målet med den her ændring af kh-reglerne er alene at det ikke skal så og sige være bedre at være kære­stepar end at være gift. Den har vi så været igennem, så er det den næste diskus­sion. Tror man på det med ydelser eller ej?

Martin Krasnik:

Gør du det?

Mette Frederiksen:

Traditionelt, og sådan set også i dag, så har vi jo en højre­fløj der siger at hvis bare vi sætter ydel­serne ned så løser vi proble­merne. Lidt karri­keret, det ved jeg godt, og firkantet – der er ikke nogen af dem der kan forsvare sig af de to parter. Så har vi en tradi­tionel venstre­fløj der siger at hvis bare vi sætter ydel­serne op så løser vi de sociale problemer. Jeg tror ikke nogen af dem har ret, jeg tror svaret skal findes midt i mellem fordi hvis … lad mig nu lige … bare den her ene gang svare færdigt … Hvis man er syg. Hvis man har massive sociale problemer, hvis der er alle mulige barri­erer der spænder ben for en, så kan højre­fløjen og borger­lige rege­ringer sætte ydel­serne nok så meget ned, så vil der stadig være en stor gruppe der ikke kommer i arbejde. Omvendt, hvis man sætter ydel­serne op og op og op og ikke løser de grund­læg­gende problemer, så risi­kerer man at det sociale sikker­hedsnet der er funda­mentet for velfærds­sam­fundet kommer til at spænde ben for …

Martin Krasnik:

Men Mette Frederiksen, jeg er kun optaget af at få at vide hvad du mener inden at tiden er løbet ud lige om lidt …

Mette Frederiksen:

Nej, jeg tror ikke på at hvis man sætter ydelser ned, så kommer folk i arbejde. Det kan ikke stå alene. Det har jeg aldrig troet på, og det tror jeg ikke på at jeg kommer til at tro på.

Martin Krasnik:

Hvorfor skal ydel­serne så sættes så langt ned? Hvad er formålet, vi er tilbage helt oppe i starten af det her inter­view. Du har stadig ikke forklaret, hvis du virkelig ikke mener at det hjælper at sætte ydel­serne ned … Hvis du bare sagde “Ja, det hjælper!”, det er der meget der tyder på, der er faktisk under­sø­gelser der viser at det rent faktisk kan hjælpe at presse folk lidt på økono­mien. Men du siger det jo ikke engang, du siger du tror ikke på det, og derfor spørger jeg så til sidst: Hvad i alverden er formålet, isoleret set, med at sætte ydel­serne ned?

Mette Frederiksen:

Nu ved jeg at du er seks år ældre end jeg. Det betyder at ungdoms­ar­bejds­løs­heden fra firserne er lidt tættere på dig end den er på min årgang [MK: Du har et halvt minut til at svare] … Det der skete dengang det var at man tabte en del af en ungdoms­ge­ne­ra­tion der aldrig kom fri af den krise. Hvis ikke vi passer på og ændrer vores kh-regler, så er der en over­hæn­gende risiko for at en del af de 50.000 der er i kh-systemet i dag ikke kommer derfra. Derfor siger vi: Dem der kan, de skal. Vi tør godt møde dem med forventninger.

Martin Krasnik:

Men du svarer stadig ikke på hvad formålet er med at sætte pengene ned?

Mette Frederiksen:

Husk nu på, når du kigger på den unge­gruppe der er i kh-systemet, hvem sætter vi ydel­serne ned overfor? Dem der godt kan! Vi sætter kun ydel­serne ned overfor dem der skal i gang med en uddan­nelse. Dem der ikke er klar endnu, dem der skal ha’ en stær­kere social indsats, dem sætter vi ikke ydel­serne ned for, fordi vi godt ved at gør vi det så risi­kerer vi fattigdom som følge.

Martin Krasnik:

OK, vi lægger det op til seerne her til sidst at konklu­dere om du så svarede eller ej [MF: Ja, det gjorde jeg jo] … Tak fordi du kom

Mette Frederiksen:

Selv tak!

SLUT

 

 

Deadline-studiet, Martin og Mette sidder overfor hinanden. I baggrunden et stort skilt med tallet ‘5.753 kr’
Kontanthjælps-reform
Martin Krasnik:

▸ Velkommen til dig, beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster Mette Frederiksen. Lad mig først stille dig et konkret spørgsmål: 5.753 kr om måneden, kan man leve for det?

Mette Frederiksen:

▸ Hvis man er ung, under uddan­nelse, på vej til uddan­nelse, og er der i livet hvor man skal inve­stere i sig selv, så kan man godt ja. Vi har som samfund besluttet at udover at vi skat­te­fi­nan­si­erer vores uddan­nel­ses­ssy­stem, så har vi også indrettet vores velfærds­sam­fund sådan at de unge der går i gang med en uddan­nelse er beret­tiget til SU. Alle ved jo godt at man ikke har mange penge når man er på SU, men det kan godt lade sig gøre.

Martin Krasnik:

▸ Men dit svar er: Ja man kan godt leve for 5.753 kr om måneden?

Mette Frederiksen:

▸ Det er da ikke sjovt! Og det er da ikke let! Og de fleste ville da ønske sig flere penge, men det er vilkå­rene for de unge der er under uddannelse.

Martin Krasnik:

▸ Nej for det ER jo ikke vilkå­rene, for unge under uddan­nelse, altså på SU, de må arbejde ved siden af. De kan låne penge på ret favorable vilkår og de har adgang til billi­gere boliger. Så man er dårli­gere stillet end stude­rende på SU?

Mette Frederiksen:

▸ Det vi gør med kontant­hjælps­re­formen (KH-reformen) for vores unge … lad os lige …

Martin Krasnik:

▸ Lad os bare lige få det på plads, at man er dårli­gere stillet. Man er ikke lige­stillet med folk på SU, man er dårli­gere stillet?

Mette Frederiksen:

▸ Vi laver en KH-ydelse nu til de unge der godt kan gå i gang med uddan­nelse der svarer til SU. Og hvorfor gør vi det?

Martin Krasnik:

▸ Ja, men det er bare for at have udgangs­punktet på plads; man er dårli­gere stillet?

Mette Frederiksen:

▸ Der gælder ikke de præcis samme regler om man er SU-modtager eller KH-modtager, men den ydelse man vil være beret­tiget til når man er under 30 år og vurderes til at ku’ gå i gang med en uddan­nelse, den svarer til SU.

Martin Krasnik:

▸ Ja ja, men man er dårli­gere stillet når man ikke har [de samme muligheder ???] 

Mette Frederiksen:

▸ Ja, man kan ikke tage SU-lån, det er rigtigt.

Martin Krasnik:

▸ så man er dårli­gere stillet, okay … Men du siger man kan alli­gevel leve af det, selvom man altså har færre penge end en person på SU?

Mette Frederiksen:

▸ Jamen prøv nu at høre her … altså vi er i den situ­a­tion at der er 50.000 unge i Danmark lige nu, der spilder vigtige måneder og år af deres liv på at være på KH-hjælp, i stedet for at være i gang med en uddan­nelse. De kommer i frem­tiden til, for nogens vedkom­mende, at få en bedre og mere aktiv indsats end den der er i dag, og en del af dem skal i gang med at uddannes. I dag er det sådan at hvis den unge der er i KH-systemet vælger det der er det rigtige, nemlig at gå i gang med uddan­nelse, så oplever de en ydel­ses­ned­gang. Det synes vi er forkert, og derfor kommer de i frem­tiden til at være på en ydelse svarende til. Så er det rigtigt: Når man er SU-modtager, så kan man låne ved siden af. Det er ikke alle der gør det, det er mange der gør det. [MK: arbejde?] … Ja, man kan også arbejde ved siden af. Det kan man altså også ved siden af sin KH. Det kan man godt ved siden af sin KH. Vi har i øvrigt finans­lo­vs­af­talen for næste år, lavet en mere lempelig modreg­ning hvis man arbejder ved siden af sin KH.

Martin Krasnik:

▸ Altså, når man får 5.753 på en uddan­nel­se­sy­delse, så må man gerne arbejde på samme måde som hvis man var på SU uden at det bliver modregnet?

Mette Frederiksen:

▸ Nej det var ikke det jeg sagde. Jeg sagde: Man må gerne arbejde ved siden af sin KH

Martin Krasnik:

▸ Jaja, men det bliver modregnet?

Mette Frederiksen:

▸ Ja!

Martin Krasnik:

▸ OK, det er bare for at få fuld­stæn­digt på plads at den der sammen­lig­ning med andre folk der studerer egentlig slet ikke holder vand fordi at vilkå­rene er rigtigt meget ringere. Man kan ikke arbejde, man kan ikke tage SU-lån, man kan ikke få adgang til billi­gere boliger. Det er ringere vilkår?

Mette Frederiksen:

▸ Nej, men du kan jo ikke sige at når ydelsen bliver den samme, at det ikke er væsent­ligt at have med i diskus­sionen for det er det da selvfølgelig?

Martin Krasnik:

▸ Jo, men det er bare fordi at du svarer, når jeg spørger: Kan man leve af det? Så siger du straks: Ja, det kan man for man kan jo leve af en SU, og næsten … [MF: Jeg siger ikke ’sagtens’, nejnej­nejnej] … Du siger: Det kan man, det er svært, for man kan også leve af en SU, men alle stude­rende på SU ved at det kan man ikke leve af alene, man bliver nødt til at arbejde ved siden af. Lad os lige høre hvad soci­al­rå­d­gi­verne mener at konse­kvensen er af den her lave ydelse

Tlf-interview med Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening
Majbrit Berlau:

▸ Vi er rigtigt bekymret for at når man sætter ydelsen så markant ned, at det så vil ende i bolig­løshed for en række af de unge. Fordi ydelsen er så lav at det vil være svært at finde en bolig hvor de kan betale husleje. Og det vil virke fuld­stæn­digt modsa­t­rettet af den effekt som man ønsker at opnå, nemlig at flytte de unge fra KH og over i uddannelse.

Tilbage i studiet
Martin Krasnik}} {{spørgsmål:Hvorfor skal uddan­nel­se­sy­delsen være så lav (5.753 kr)?:

▸ Hvad er formålet med at den skal være så lav den ydelse?

Mette Frederiksen:

▸ Formålet med KH-reformen, hvis vi bare starter med de unge … må jeg ikke … lad mig lige prøve at folde det ud.

Martin Krasnik:

▸ Jeg spurgte hvad formålet med at den skulle være så lav den ydelse?

Mette Frederiksen:

▸ Jamen jeg skal nok … komme hen til svaret på dit spørgsmål, men det er jo ikke altid at den poli­tiske bevæg­grund er helt lige­gyldig. Lige nu har vi 50.000 unge på KH, det er mange. De spilder værdi­fulde måneder og år af deres liv på KH i stedet for at være i gang med en uddan­nelse. Jeg er beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster. Når jeg ser på hvad er det der er af behov for arbejds­kraft på det danske arbejds­marked nu og i frem­tiden, så er den enty­dige melding fra virk­som­heder og arbejds­gi­vere at den arbejds­kraft de kommer til at mangle, det er en arbejds­kraft der kan noget. Det er en uddannet arbejds­kraft, der har færdig­heder og kompe­tencer. 9 ud af 10 af de unge der er i KH-systemet … 9 ud af 10, det vil stort set sige dem alle sammen, næsten dem alle sammen … de har ikke en erhvervskom­pe­ten­ce­gi­vende uddan­nelse. 75% af dem har kun deres folke­skole. Hvis vi skal give de unge en mulighed for at de får et bedre liv, hvor de kan reali­sere deres eget poten­tiale få en uddan­nelse og forsørge sig selv, så er det bedste friheds­brev vi kan give dem som samfund, det ER en uddan­nelse. Og derfor er sigtet, og nu kommer jeg til svaret på dit konkrete spørgsmål, hvad angår KH-reformen og de unge, så er svaret med vores øjne enty­digt: At de unge skal have en uddan­nelse så de får et stær­kere funda­ment at stå på i fremtiden.

Martin Krasnik:

▸ Men hvorfor skal de have 5.753 kr om måneden imens de skal have den uddan­nelse og alt det som du siger … hvorfor?

Mette Frederiksen:
Martin Krasnik:

▸ Hvorfor skal de leve for 5.700 kr?

Mette Frederiksen:

▸ Det skal de fordi de skal vænne sig til at leve på en SU. Og husk nu, de er i KH-systemet nu. Det vigtigste vi kan gøre for dem det er at få dem væk fra KH-systemet og i gang med en uddan­nelse. Og derfor skal de også kun være modta­gere af den her ydelse i ganske kort tid indtil de kan starte på en ordinær uddannelse.

Martin Krasnik:

▸ De skal vænne sig til at leve på SU, selvom folk på SU altså både må arbejde ved siden af, tage lån ved siden af osv … Det ligger langt under jeres egen fattig­doms­grænse på 103.000 kr om året, hvorfor skal man vænne sig til at leve under fattigdomsgrænsen?

Mette Frederiksen:

▸ Men er du sikker på at du har fokus det rigtige sted? Fordi skal vi nu ende i aften med at konklu­dere at alle unge under uddan­nelse er fattige? Det er jo en forkert præmis

Martin Krasnik:

▸ Nej nej, jeg vil bare gerne vide hvorfor det skal være så lavt? Altså du siger bare “fordi folk skal vænne sig til at leve på et langt lavere beløb

Mette Frederiksen:

▸ Jeg siger ikke “bare noget”, jeg siger at vi har en forplig­telse til at sikre at de unge kommer væk fra kh-hjælpen, kommer væk fra arbejds­løs­heds­køen, får en uddan­nelse, et stær­kere funda­ment at stå på. Og der tror jeg hårdnakket ideo­lo­gisk, og jeg er fuld­stændig fast i kødet, at det vigtigste friheds­brev vi kan gi’ de unge, det ER en uddannelse

Martin Krasnik:

▸ Men det er der ikke nogen der tvivler på, jeg spørger bare: Hvorfor i alverden skal de leve for 5.753 kr om måneden når de offent­lige boligsel­skaber, når soci­al­rå­d­gi­verne, når en række andre siger at det er simpelthen så lidt at de ryger på gaden. De bliver presset i en grad at det hele komme til at handle om over­le­velse, hvordan skal det hjælpe dem til plud­selig at kunne tage en uddannelse?

Mette Frederiksen:

▸ Hvilken ydelse er de beret­tiget til når de går i gang med uddan­nelse? Der vil de være SU-berettiget. De vil være SU-berettiget. Når man er SU-berettiget så har man nogle mulig­heder. Vi talte om lån får, man kan arbejde ved siden af. Og det er der da også unge i den her målgruppe der vil gøre. Det ændrer jo altså ikke på at … et af proble­merne i dag, der er mange i vores kh-system, et af proble­merne er at den unge der måske skal bryde fami­lie­møn­stret, som måske skal gøre det modsatte af hvad de egentlig har lyst til, som skal gøre noget andet, end det kamme­ra­terne gør, nemlig at gå i gang med en uddan­nelse, de går i dag ned i ydelse. Så det vil sige at det samfundet siger til dem at når du gør det, der helt åben­lyst er det rigtige for dig, så går du ned i ydelse. [MK:”så straffer vi dig økono­misk …”] … Det er jo et ret hårdt benspænd at give dem i dag.

Nyttejob
Martin Krasnik:

▸ Jo … Godt – det næste store spørgsmål, og det er også blevet disku­teret i de her dage, det er de såkaldte “nyttejob”. Altså det at både danskere under 30 på kh og over 30, skal tage et nyttejob for at kunne fort­sætte med en ydelse fra det offent­lige. Hvad er formålet for kh-modtageren ved sådan et nyttejob?

Mette Frederiksen:

▸ Formålet er to ting. For det første at jeg gerne vil af med det der i mange år med rette er blevet kaldt meningsløs akti­ve­ring. Hvis ikke vi skal akti­vere de menne­sker der er ramt af arbejds­løshed, så skal vi ha’ en beskæf­ti­gel­ses­po­litik hvor der er indhold. Indhold for mig det er uddan­nelse, kompe­tencer og færdig­heder, og så er det at man kan blive pålagt at arbejde for sin ydelse. Og hvorfor så det? Jeg tror jo på at arbejde har en værdi i sig selv.

Martin Krasnik:

▸ For den enkelte kh-modtager

Mette Frederiksen:

▸ For det enkelte menneske …

Martin Krasnik:

▸ og hvad er det for en værdi når vi taler om nyttejobs?

Mette Frederiksen:

▸ Det er at … i stedet for, som det har været gældende i mange år, at du kan blive udsat for det ene mere mærke­lige akti­ve­rings­pro­jekt efter det andet, så laver vi nu et fuld­stæn­digt klart snit der hedder, at hvis du er en af dem der godt kan, så tør vi godt som samfund møde dig med nogle krav og nogle forvent­ninger, men også med et indhold der giver mening, som er menings­fuldt. Og derfor bliver det sådan: De unge skal i uddan­nelse, de voksne skal arbejde. Og har man været på kontant­hjælp i en periode, så kan man blive mødt med kravet om at arbejde for sin kontanthjælp.

Martin Krasnik:

▸ Og der bruger du så selv ordet “menings­fuldt”, og det ville jo være fint hvis det var det der var, så ville det være et klart og vigtigt formål. Du siger altså at det er nyttigt at arbejde i sig selv, arbejde er en værdi og det arbejde der ligger i nyttejobsne også er menings­fuldt. Så er det jeg tænker: Hvad er det for nogle jobs? I et forsøgs­pro­jekt i Roskilde for unge, har der været tale om have­ar­bejde, snesko­v­ling, tælle biler, vedli­ge­holde hund­e­ind­heg­ninger. Hvordan kan det være menings­fyldt arbejde?

Mette Frederiksen:

▸ Lige det sidste med at tælle biler kan jeg ikke nødven­digvis gennem­skue nytten af, men det at lave have­ar­bejde og rydde sne, altså holde tingene vedlige, sørge for at vores samfund ser ordent­ligt ud, det synes jeg da giver masser af mening.

Martin Krasnik:

▸ Så det er menings­fuldt og kvali­fi­ce­rende for den enkelte at lave have­ar­bejde eller renover hundeindhegning?

Mette Frederiksen:

▸ Det er menings­fuldt at gøre noget der har en nytte­værdi som samfund[sic], og jeg kan godt høre i debatten at der er nogen der siger at det at gøre rent, det at holde fælles­a­re­aler vedlige, det at rense en strand, at det ikke er menings­fuldt. Men prøv lige at tænke den tanke til ende fordi, hvis vi siger som samfund, at de tusindvis af danskere der hver nat står op for at passe et arbejde, hvor man henter skrald, hvor man gør rent, hvor man vedli­ge­holder, hvor man sørger for hjulene løber rundt …

Martin Krasnik:

▸ Men nu taler du om rigtige funk­tioner i samfundet. Det er jo rigtige jobs,

Mette Frederiksen:

▸ ja, det skal nyttejobs også være.

Martin Krasnik:

▸ Hvis det er nødven­digt for at samfundet kan fungere som du har udtrykt, så er det jo rigtige jobs?

Mette Frederiksen:

▸ jamen det er jo klart, de skal jo ikke …

Martin Krasnik:

▸ hvorfor skal man så udføre disse jobs for meget meget få penge?

Mette Frederiksen:

▸ Jamen det siger jo sig selv. Det skal jo ikke erstatte ordi­nære ansatte, det skal ikke fortrænge menne­sker der ellers ku’ gå på arbejde og få deres løn. Du jo en situ­a­tion hvor du har nogen borgere der er i hvores KH-system. Hvis vi skal sikre at de menne­sker ikke kommer til at hænge fast, men kommer derfra … så mener jeg at uddan­nelse er vejen ud for de unge. Men den indsats vi så tilbyder vores arbejds­løse skal da give mening. Og når det ikke skal være akti­ve­ring skal det være noget andet.

Martin Krasnik:

▸ Men du siger jo til kh-modtageren at det her arbejde med at sætte det her hund­e­hegn op eller gøre rent på den her strand, det er ikke jobs som normalt eksi­sterer i samfundet. Det er nogle vi har opfundet til dig, du får heller ikke en rigtigt løn for det. Hvordan kan det være værdigt? Hvordan kan det være menings­fyldt? Hvordan er det et signal til et menneske om at vi har brug for dig?

Mette Frederiksen:

▸ Jamen hvis du nu tager, hvis du nu tager et af de eksempler som har gjort det her i en årrække, nemlig Aalborg Kommune, som har bedt deres unge om f.eks. at lave have­ar­bejde for pensio­ni­ster og rydde sne når det er vinter. Det er jo opgaver der skal udføres. Der er nogle menne­sker der har behov for at hækken bliver klippet, at sneen bliver ryddet af fortorvet …

Martin Krasnik:

▸ Ja, men hvis der er behov for alle disse funk­tioner … Det lyder jo som rigtigt vigtige ting, hvorfor ansætter man så ikke menne­sker i rigtige jobs, til rigtig løn til at gøre det?

Mette Frederiksen:

▸ jo, men altså … når du er på KH, så mangler du et stykke arbejde. Det bedste der kan ske, det er jo at vi får skabt flere job, at vi får flyttet folk væk fra arbejds­løs­heds­køen. Men indtil det tids­punkt hvor vi har sikret fuld beskæf­ti­gelse, der vil jeg gerne ha’ ansvaret for en beskæf­ti­gel­ses­po­litik der reelt giver mening, og meget af den akti­ve­ring der har været gennem årerne har jo ikke været menings­fuld og derfor det para­dig­meskifte der er med KH-reformen

Martin Krasnik:

▸ En række borg­me­stre er meget skep­tiske overfor det her. I Allerød siger borg­mesteren: “Alt det menings­fyldte, det har vi jo alle­rede fastan­satte menne­sker til. De får løn, de får pension, de får feri­e­penge og alt muligt”. Alt det gør vi jo i forvejen? Så det menings­fyldte … du forstår godt hvad det er jeg taler om ikke? Alt det menings­fyldte, det er der jo nogen der laver?

Mette Frederiksen:

▸ Ja, men det lyder også som en sproglig tils­ni­gelse ikke? Fordi jeg synes ikke man skal kigge ud af ret mange vinduer når man kører i bil, eller hvorfra man måtte sidde i sin hverdag, for at se at der er opgaver der ikke bliver løst i det her samfund.

Martin Krasnik:

▸ Men du taler noget op som jo egentlig alle og enhver kan se er rela­tivt menings­løst. Du har sagt “Opgaverne er en del … det her skal til for at få samfundet til at fungere”. Altså, de her nyttejobs skal til for at få samfundet til at fungere. Enhver kan høre i kalder det ‘nyttejobs’ fordi det er sådan noget man gør fordi man ved det ikke er nyttigt. Alle der udfører det ved at det ikke er nyttigt, alle der ser på det ved at det ikke er nyttigt, men i gør det bare fordi i gerne vil have folk ud af fjererne? Så sig det bare som det er!

Mette Frederiksen:

▸ At hvad?

Martin Krasnik:

▸ I vil ha’ folk ud af sofaen, i vil ha’ folk ud af fjererne – punktum – de skal bare lave et eller andet.

Mette Frederiksen:

▸ mmmm … altså ….

Martin Krasnik:

▸ Nu tænker du dig godt om? [ler]

Mette Frederiksen:

▸ Nej, jaaeh … ja, det synes jeg jo sådant set altid man skal efter­stræbe. Måske det er fordi jeg er soci­al­de­mo­krat, at jeg tænker det ander­ledes end dig …. Måske er det fordi at når man … når … soci­al­de­mo­kra­tiet er et arbej­der­parti, det er der vi har vores rødder. Jeg tror på at det at arbejde har en værdi i sig selv. Og det værste man i virke­lig­heden kan udsætte menne­sker for, det er at gøre dem over­flø­dige. At det ikke gør nogen forskel om man står op om morgenen eller ej. At der ikke er nogen der mangler dig hvis ikke du møder ind. Og det bedste der kan ske når menne­sket bliver ramt af arbejds­løshed, det er selv­føl­gelig at man kommer i et rigtigt job, og vejen derhen er for mange en uddan­nelse. Men indtil da …

Martin Krasnik:

▸ Nu siger du det faktisk, det er jobbet i sig selv, uanset hvor menings­løst det er, der har værdi [MF: nej det var ikke det jeg sagde] … Det er det at man står op om morgen der betyder noget. Om man så går ud og fejer hund­el­orte op, skidt med det, for det er det at man står op om morgenen der er afgø­rende. Det er det der er værdien i sig selv

Mette Frederiksen:

▸ Jamen selv­føl­gelig er det da afgø­rende om man står op om morgenen. [MK: punktum!] … nej ikke … [MK: så er det lige­gyl­digt hvad man laver] … Nix, jeg satte ikke et punktum, det gjorde du. Det HAR en værdi at komme afsted om morgenen, det har en værdi at man tager afsted, at man kommer hjem. Det har i øvrigt også en værdi for de børn der vokser op med en mor eller en far på KH. Lad mig lige nævne dig en ting. 40% af de helt unge på KH har en mor eller en far der enten er eller har været på KH. Hvad fortæller det os? Det fortæller os jo om en grund­læg­gende social uret­fær­dighed, fordi KH-systemet er blevet et af de elementer i det her samfund, der gives i arv fra en gene­ra­tion til en anden. Hvis vi gerne vil bryde det, hvis vi gerne vil nå derhen hvor det barn der vokser op med en mor på en KH har præcis de samme mulig­heder som alle andre for at klare sig godt, så skal mor eller far også på arbejde.

Martin Krasnik:

▸ Men det er det der afslører at du fejl­skærer [stadig er soci­al­de­mo­krat(?)], fordi i siger til unge menne­sker at nu bestemmer vi hvad i skal lave. Vi kalder det alt muligt andet, men i er stadig på forsør­gelse. Det er jo ikke rigtige penge, det er jo ikke et rigtigt job. I er stadig på forsør­gelse, det er bare noget vi finder på? [MF: nej] … I bidrager ikke til noget vigtigt i samfundet, det er os der bare sender jer ud og lave det.

Mette Frederiksen:

▸ Jeg er ikke enig med dig, fordi … i dit spørgsmål ligger jo … det er selv­føl­gelig en anklage jeg nu frem­fører … [MK: fyr løs …] … vel lidt skjult jobs­nob­beri, fordi i det ligger at den der vedli­ge­holder, den der holder de usyn­lige hjul i gang i samfundet, den der står op om morgenen og gør rent og rydder op, at det ikke er menings­fyldt arbejde, og det er jeg simpelthen ikke enig med dig i.

Martin Krasnik:

▸ … [Tror du at] den 29-årige, eller den 35-årige, der af sin kommune bliver sendt ud for at renovere indheg­ningen til nogen hund­e­om­råder i Roskilde tænker, det er godt at jeg kommer ud af fjererne, det er menings­fuldt arbejde det her.

Mette Frederiksen:

▸ Ja altså hvis .. det er et arbejde …

Martin Krasnik:

▸ Nu har du påstået noget om mig, så påstår jeg: Det er simpelthen arro­gance overfor almin­delig mennesker?

Mette Frederiksen:

▸ Hvordan i alverden kan det være arro­gance hvis der er en opgave der skal løses for at et samfund kan hænge sammen, at man be’r en ung 29-årig der godt kan løfte den arbejds­op­gave, om at gøre det? Hvordan kan det være arrogance?

Martin Krasnik:

▸ Fordi hvis det er så menings­fuldt så opret dog nogle stil­linger og giv manden en ordentlig løn, en ordentlig feri­e­penge … efter overenskom­sterne osv. osv.

Mette Frederiksen:

▸ Martin Krasnik, nu du taler jo nærmest for sådan en marked­s­ø­ko­nomi … eller hvad hedder det … planø­ko­nomi, at vi så skal plastre den offent­lige sektor med en masse nye stil­linger og en masse nye ansatte, hold nu op! Vi skal selv­føl­gelig køre den offent­lige sektor som den offent­lige sektor skal drives. Derudover har vi så en forhå­bentlig midler­tidig opgave med at sikre at menne­sker der måtte blive ramt af arbejds­løshed omgives af en menings­fuld indsats. Og det der er mit helt klare mål med KH-reformen, det er at at de unge der er i der i dag, de skal i uddan­nelse, og de voksne, ja de skal ud på arbejdsmarkedet.

Martin Krasnik:

▸ Det kan godt være du siger jeg taler om planø­ko­nomi, men du taler altså om tvangs­ar­bejde. Det lyder meget sådan.

Mette Frederiksen:

▸ Hvordan kan det være tvangs­ar­bejde? Det her er … det her er ret og pligt. Pligten, når du er en del af af det danske arbejds­marked, den består jo i, hvis du over­ho­vedet kan, skal forsørge dig selv eller sine. At du gør dig umage … men retten er at den indtægt […] giver dig …

Martin Krasnik:

▸ Men man forsørger jo ikke sig selv Mette Frederiksen, det er stadigvæk kontanthjælp …

Mette Frederiksen:

▸ Men målet med kh-reformen er ikke at holde folk fast på kontant­hjælpen, tvær­timod da.

Martin Krasnik:

▸ Men er vi enige om at man forsørger ikke sig selv i et nyttejob?

Mette Frederiksen:

▸ Det er fuld­stæn­digt rigtigt og derfor er sigtet selv­føl­gelig at få folk væk fra kontanthjælp.

Martin Krasnik:
Gensidig forsørgerpligt

▸ Godt, OK. KH-reformen den betyder også at forsør­ger­pligt gælder for 25-30 årige samle­vende. Det betyder, og nu laver vi et helt tænkt eksempel – hvis vi to var samle­vende, jeg har et job med en løn på 23.500 [MF: Jeg tror der ville være nogen diskus­sioner under­vejs] … det ville der muligvis være under alle omstæn­dig­heder … 23.500 kroner ville jeg tjene, du er på kh, den ville så bort­falde. Du bliver afhængig af mig og min indkomst. Prøv at høre hvordan et par der bliver ramt af den reform fortæller det:

Martin Krasnik:
Tlf-interview med David Wedege Petersen, partner til kh-modtager}}x
David Wedege Petersen:

▸ KH-reformen og prin­cippet om part­ner­for­sør­gelse gør jo at vi mister ca. 9.000 kr om måneden i den her husstand og … vi går ikke sultne i seng, men der er utro­ligt mange ting som alle andre fami­lier tager for givet, dem kan vi ikke bare længere tage for givet. Vi kan ikke længere have alle de forsik­ringer vi har. Hvis min kæreste har tand­pine, og det har hun for tiden, ja så kan vi kun gå og frygte at det er en rodbe­hand­ling der skal koste flere tusinde kroner. Sådan noget har vi slet og ret ikke råd til

Tilbage i studiet
Martin Krasnik:

▸ Det her par går 9.000 kr ned om måneden, hvordan skal det hjælpe hans kæreste med at finde et arbejde?

Mette Frederiksen:

▸ Jamen det er ikke det der gør om hun kommer i arbejde eller ej, lad mig bare slå det fast til en start …

Martin Krasnik:

▸ Jamen hvorfor skal hun så ned i ….

Mette Frederiksen:

▸ Du stiller to spørgsmål, hvaf­foret af dem vil du helst have svar på?

Martin Krasnik:

▸ Hvad hjælper det det her par at de går 9.000 kr ned om måneden?

Mette Frederiksen:

▸ Det hjælper ikke med at få nogen i arbejde. Lad os lige tage den først, jeg har aldrig troet på og jeg kommer heller ikke til at tro på, at hvis man bare sætter ydel­serne ned, så kommer folk i arbejde. [MK: Hvad er så formålet?] … jamen det vil jeg meget gerne svare på, så skal jeg bare lige have lov at vende tilbage til det andet, fordi i det ligger der også en meget meget vigtig diskus­sion. Formålet med at indføre den gensi­dige forsør­ger­pligt der i dag gælder for ægtepar, til også at gælde for samle­vende, er jo dybest set at sige at der er ikke forskel på om man er gift eller om man ikke er gift. I dag er det helt almin­de­ligt at bo sammen som et kære­stepar. Det lyder gammel­dags tror jeg, i manges ører, men det synes jeg sådan set ikke ændrer på vigtig­heden af et princip om at hvis man kan, så skal man og det gælder også den partner man lever sammen med.

Martin Krasnik:

▸ Men Mette Frederiksen, nu snyder du altså igen på vægtskålen [MF: Jeg snyder ikke], for nu taler du om at lige­stille ægte­skaber og samle­vende, ligesom du talte om at lige­stille unge på uddan­nel­se­sy­delse og SU. Det er jo ikke lige vilkår! Samlevende kan ikke bruge hinan­dens skat­te­fradrag, der er ikke nogen arveret, man kan ikke bodele hvis man går fra hinanden. Det er IKKE lige vilkår.

Mette Frederiksen:

▸ Jeg sagde “hvad angår kh-ydelsen” og det sagde selv­føl­gelig meget bevidst, fordi det har ikke været inten­tionen med den her reform gene­relt af …

Martin Krasnik:

▸ Men resul­tatet er at man som samle­vende bliver dårli­gere stillet altså end ægte­fæller … ikke sandt?

Mette Frederiksen:

▸ I den konkrete situ­a­tion er der et skat­te­fradrag til forskel, det er rigtigt. [MK: så man bliver dårli­gere stillet] … hvad angår skat­te­fradrag, ja det er rigtigt.

Martin Krasnik:

▸ Hvad er så formålet med det, hvad er formålet? [pause] Hvad er formålet, hvad skal der komme ud af det?

Mette Frederiksen:

▸ Det her … man kan sige når du laver en kh-reform, så skal man jo ikke være bleg for at tage nogle midler i brug for at opnå nogle mål. Det er det vi lige har disku… [MK: Jamen du har lige sagt] nej, men lad mig nu lige svare en gang i mellem …

Martin Krasnik:

▸ Nej … prøv at hør, du har talt meget meget længe. Jeg har været meget meget tålmodig, du siger selv … du siger selv Mette Frederiksen at du ikke mener at pisk i sig selv er afgø­rende. Og derfor spørger jeg dig: Hvorfor skal det her par i nord­jyl­land ha’ den pisk som 9.000 kr færre om måneden gør?

Mette Frederiksen:

▸ I dag er man bedre stillet hvis man er kære­stepar på KH end hvis man er gift på KH. Det er i vores øjne ikke tids­sva­rende, derfor over­føres den gensi­dige forsør­ger­pligt. Må jeg lige tilføje i forlæn­gelse af det at der er ikke nogen par der kommer til at have mindre i indtægt i det hele taget, end hvad der svarer til to gange kontant­hjælp. Og det er det niveau, om man kan li’ det eller ej, man kan være enig eller uenig, det er det niveau vi har besluttet er et minimum i vores samfund.

Martin Krasnik:

▸ Jeg prøver at spørge til formålet, fordi hvis konse­kvensen … du ka’ ha’ alle mulige formål med denne [MF:mit formål var det jeg sagde lige før, ikke andre] … ja, men hvis konse­kvensen er at folk … og medi­erne er fuld med histo­rier om det her … at folk/par over­vejer at flytte fra hinanden, for de har simpelthen ikke råd til at blive boende sammen selvom de er kære­ster, så er det plud­selig en over­vej­else hvor man tænker “ok – så bliver den ene afhængig af den anden” det er jo helt klart, det er det der sker ikke? Er det ikke grundso­ci­al­de­mo­kra­tisk ideo­logi at gøre op med folks økono­miske uafhæn­gighed? Give dem mulighed for at frisætte sig selv? I gør det modsatte – i gør folk afhæn­gige af hinanden?

Mette Frederiksen:

▸ Jamen du har helt ret i at det vil altid være et soci­al­de­mo­kra­tisk ærinde i sig selv, at sætte menne­sker så meget fri som over­ho­vedet muligt. Men det betyder altså ikke, heller ikke histo­risk, at vi påstår at indi­videt er frit svævende i forhold til hvem man i øvrigt måtte have et ansvar for. [MK: Men det er der jo ikke nogen der påstår, (det har jeg ikke rigtig sagt)] … nej men det måske mere for at forklare hvorfor vi når derhen hvor vi gør, for jeg synes man har et ansvar overfor hinanden. Jeg synes man har et ansvar hvis man er ægte­folk, jeg synes man har et ansvar overfor hinanden hvis man er kære­ster. Kan man forsørge sig selv skal man gøre det, og måske er det slet ikke så dumt at vi får en diskus­sion i det her samfund om ikke vi skal begynde i højere grad at sætte en ære i at gøre det?

Martin Krasnik:

▸ Men … du begynder mere og mere at lyde som bagsiden af soci­al­de­mo­kra­tisme, altså det du begynder at sige hvad folk egentlig bør, sådan rent moralsk, ha’ ansvar for hinanden, for det her betyder jo at kvinder f.eks. der er på KH bliver nødt til at blive boende sammen med deres ægte­fælle, sammen med deres kæreste, selvom de måske ikke har lyst, fordi de er økono­misk afhæn­gige af dem.

Mette Frederiksen:

▸ Nej, men det er jo ikke rigtigt, fordi hvis du er i den situ­a­tion at en kvinde, hvad enten hun har børn eller ej, siger “det her parfor­hold det skal slutte nu” af den ene eller den anden årsag, jeg flytter for mig selv, så vil hun jo være KH-berettiget som enlig, hvad enten hun er forsørger eller ej. Så det er ikke rigtigt det du siger

Martin Krasnik:

▸ Ja lige bortset fra at hun så vil være dårli­gere stillet fordi hun nu ikke er gift fordi man ikke ka’ ha bode­ling på samme måde som hvis man var …

Mette Frederiksen:

▸ Ja, det er så faktisk omvendt, fordi hvis hun vælger at flytte for sig selv, så vil hun være beret­tiget til flere ydelser, men det er så en helt anden diskussion.

Martin Krasnik:

▸ Det her er et prin­ci­pielt spørgsmål der handler om hvor­vidt du som soci­al­de­mo­krat synes at det er afgø­rende at presse folk økono­misk for at få dem ud på arbejds­mar­kedet. Det afviser du vel ikke?

Mette Frederiksen:

▸ Der er to svar på dit spørgsmål. For det første, bare lige for at gentage hvad jeg sagde før, målet med den her ændring af kh-reglerne er alene at det ikke skal så og sige være bedre at være kære­stepar end at være gift. Den har vi så været igennem, så er det den næste diskus­sion. Tror man på det med ydelser eller ej?

Martin Krasnik:

▸ Gør du det?

Mette Frederiksen:

▸ Traditionelt, og sådan set også i dag, så har vi jo en højre­fløj der siger at hvis bare vi sætter ydel­serne ned så løser vi proble­merne. Lidt karri­keret, det ved jeg godt, og firkantet – der er ikke nogen af dem der kan forsvare sig af de to parter. Så har vi en tradi­tionel venstre­fløj der siger at hvis bare vi sætter ydel­serne op så løser vi de sociale problemer. Jeg tror ikke nogen af dem har ret, jeg tror svaret skal findes midt i mellem fordi hvis … lad mig nu lige … bare den her ene gang svare færdigt … Hvis man er syg. Hvis man har massive sociale problemer, hvis der er alle mulige barri­erer der spænder ben for en, så kan højre­fløjen og borger­lige rege­ringer sætte ydel­serne nok så meget ned, så vil der stadig være en stor gruppe der ikke kommer i arbejde. Omvendt, hvis man sætter ydel­serne op og op og op og ikke løser de grund­læg­gende problemer, så risi­kerer man at det sociale sikker­hedsnet der er funda­mentet for velfærds­sam­fundet kommer til at spænde ben for …

Martin Krasnik:

▸ Men Mette Frederiksen, jeg er kun optaget af at få at vide hvad du mener inden at tiden er løbet ud lige om lidt …

Mette Frederiksen:

▸ Nej, jeg tror ikke på at hvis man sætter ydelser ned, så kommer folk i arbejde. Det kan ikke stå alene. Det har jeg aldrig troet på, og det tror jeg ikke på at jeg kommer til at tro på.

Martin Krasnik:

▸ Hvorfor skal ydel­serne så sættes så langt ned? Hvad er formålet, vi er tilbage helt oppe i starten af det her inter­view. Du har stadig ikke forklaret, hvis du virkelig ikke mener at det hjælper at sætte ydel­serne ned … Hvis du bare sagde “Ja, det hjælper!”, det er der meget der tyder på, der er faktisk under­sø­gelser der viser at det rent faktisk kan hjælpe at presse folk lidt på økono­mien. Men du siger det jo ikke engang, du siger du tror ikke på det, og derfor spørger jeg så til sidst: Hvad i alverden er formålet, isoleret set, med at sætte ydel­serne ned?

Mette Frederiksen:

▸ Nu ved jeg at du er seks år ældre end jeg. Det betyder at ungdoms­ar­bejds­løs­heden fra firserne er lidt tættere på dig end den er på min årgang [MK: Du har et halvt minut til at svare] … Det der skete dengang det var at man tabte en del af en ungdoms­ge­ne­ra­tion der aldrig kom fri af den krise. Hvis ikke vi passer på og ændrer vores kh-regler, så er der en over­hæn­gende risiko for at en del af de 50.000 der er i kh-systemet i dag ikke kommer derfra. Derfor siger vi: Dem der kan, de skal. Vi tør godt møde dem med forventninger.

Martin Krasnik:

▸ Men du svarer stadig ikke på hvad formålet er med at sætte pengene ned?

Mette Frederiksen:

▸ Husk nu på, når du kigger på den unge­gruppe der er i kh-systemet, hvem sætter vi ydel­serne ned overfor? Dem der godt kan! Vi sætter kun ydel­serne ned overfor dem der skal i gang med en uddan­nelse. Dem der ikke er klar endnu, dem der skal ha’ en stær­kere social indsats, dem sætter vi ikke ydel­serne ned for, fordi vi godt ved at gør vi det så risi­kerer vi fattigdom som følge.

Martin Krasnik:

▸ OK, vi lægger det op til seerne her til sidst at konklu­dere om du så svarede eller ej [MF: Ja, det gjorde jeg jo] … Tak fordi du kom

Mette Frederiksen:

▸ Selv tak!

SLUT

2 KOMMENTARER

  1. Hold da op, hun kan jo stort set ikke forsvare den reform hun selv har været med til at lave. Hun bliver ved med at tale om at de lige­stiller unge på kontant­hjælp med dem på SU, selvom de bliver ringere stillet. Nyttejobs er jobs der er nødven­dige for samfundet…men ikke så nødven­dige at det kan kaste et job af sig. Kærestepar skal lige­stilles med ægte­folk, selvom de bliver ringere stillet for det er så gammel­dags ikke at være afhængig af sit skaf­fe­dyrs velvilje. Har Mette Frederiksen nogen­sinde været nødt til at bede om penge til at købe en pakke tampax og fået at vide at bind fra Aldi er billi­gere så hun må nøjes? Skide flot, man kommer ikke til at leve for mindre end to gange kontant­hjælp, så lønmod­ta­geren i forholdet får en afklaps­ning for at arbejde. Fuldtidsjob med hvad der svarer til en en kontant­hjælp som resultat, hvorfor skulle man dog gøre det?? Jeg ville ikke have råd til at gå til tand­lægen eller massør på trods af at jeg har et godt fuld­tids arbejde. I skaber en lavere kaste i Danmark, for hvem vil da være kæreste med en kontant­hjælps­mod­tager når man skal betale halv­delen af sin løn for det? Kan slet ikke få luft for hvor arrig jeg er over det her makværk.

  2. To velha­vende og elitære menne­sker sidder og disku­terer hvor få krummer deres svageste under­såtter kan over­leve på.

    Kæmpe stykke arbejde du har udført her, Esben, tak.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here