Mikroøkonomi er læren om økonomi i f.eks. en husstand eller et firma.

hvor­imod

Makroøkonomi er læren om samspillet mellem flere mikroøkonomier

Da samfund består af en masse mikroø­ko­no­mier, er makroø­ko­nomi også læren om søko­no­mien i et samfund.

  • Mikroøkonomi er tovejs
    En mikroø­ko­nomi har indtægter og udgifter
  • Makroøkonomi er cirkulær
    Den ene mikroø­ko­nomis udgift er en anden mikroø­ko­nomis indtægt

Eksempel

Forestil dig et samfund bestå­ende af to mikroø­ko­no­mier, dig selv og en ven. I bor på en øde ø, så der er ikke andre mikroø­ko­no­mier. Du har 100 kr og din ven har ingen penge. I alt har jeres samfund altså 100 kr.

Mikroøkonomi 1 (dig): 100 kr
Mikroøkonomi 2 (din ven): 0 kr
Makroøkonomi: 100 kr (100 + 0)

Nu køber du en tjeneste af din ven, han er f.eks. god til at male – så du beder ham male dit plan­ke­værk. I aftaler at det skal koste 50 kr. Efter endt arbejde betaler du ham.

Mikroøkonomi 1 (dig): 50 kr (100 – 50)
Mikroøkonomi 2 (din ven): 50 kr (0 + 50)
Makroøkonomi: 100 kr (50 + 50)

Vi ser at Mikroøkonomi 1 havde en udgift på 50 kr. De penge er simpelthen fors­vundet ud af Mikro1s regn­skab, de er væk.

Derimod havde Mikroøkonomi 2 en indtægt på 50  kr. Før var der 0 kr – nu er der plud­selig 50 kr.

Mikroøkonomier er tovejs, de har indtægter og udgifter.

Men hvad skete der med Makroøkonomien? Ja, hvis vi udeluk­kende kigger på hvor mange penge der er i din og din vens lille samfund, så er der intet sket. Der er sket en ændring i forde­lingen af de 100 kr. men der er stadig 100 kr i alt.

Makroøkonomier er cirkulære

Kan makroøkonomi have udgifter eller indtægter?

Jo, en makroø­ko­nomi kan godt have udgifter og indtægter. Man kunne f.eks. fore­stille sig at jeres øde ø en dag fik besøg fra nabo-øen (en anden makroø­ko­nomi). De flinke folk fra naboøen vil gerne hjælpe jer ved at vise hvordan man kan lave en bue og en pil, men de vil have penge for det. Det koster 50 kr. Du bliver enig med din ven om at det splejser i til for det ville være smart at kunne jage.

Når i har betalt nabo­fol­kene har jeres samlede økonomi, jeres makroø­ko­nomi, kun 50kr tilbage. Jeres makroø­ko­nomi har haft en udgift. Til gengæld har naboøens makroø­ko­nomi nu 50kr mere end den havde før. Deres makroø­ko­nomi har haft en indtægt på 50 kr.

Hvis jeres samhandel med den anden ø stopper her og aldrig bliver genop­taget så giver det mening at tale om to forskel­lige makroø­ko­no­mier, men hvis samhandlen fort­satte og de to makroø­ko­no­mier derfor begyndte at have fortsat indfly­delse på hinanden, ja så ville der opstå en ny makroø­ko­no­misk sammen­hæng – nemlig den samlede økonomi for de to samfund. Hvert samfunds makroø­ko­nomi ville overfor denne nye makroø­ko­no­miske sammen­hæng spille en rolle som mikroø­ko­nomi – men dog stadig være makroø­ko­no­mier i forhold til hver ø’s mikroøkonomier.

Addendum

Vi skal have styr på vores fælles husholdningskasse

Næste gang du hører en poli­tiker bruge en husholdnings-metafor om landets økonomi, så spørg dig selv om det er rime­ligt. Kan man bare hive logikken fra mikroø­ko­no­mien over i makroø­ko­no­mien? Svaret er at det kan man ikke uden videre, og det er i hvert fald sjæl­dent hørt at en poli­tiker har brugt en forsvarlig husholdnings-metafor om landets økonomi 🙂

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here