I Danmark holder vi lovlydige indespærret i to interneringslejre, som er værre end fængsler

Livet under interneringen

  • INGEN økonomisk hjælp fra staten. Overhovedet.
  • Der er mad tre gange om dagen på bestemte tidspunkter i kantinen. Også selvom man er gravid eller ammer.
  • Børn får et stykke frugt om dagen.
  • Voksne har ikke ret til frugt.
  • Det er forbudt at lave egen mad.
  • Køkkenlågerne er sømmede til.
  • Håndvaskene på værelserne er væk.
  • Man må ikke eje et køleskab.
  • Man må eje en computer på det ene interneringssted, men ikke have fjernsyn (kun voksne interneret).
  • Man må have en computer og et tv på det andet interneringssted (både voksne og børn interneret), men mange værelser har ikke antennestik. Samtidig får folk 0 kroner; så retten på papir er noget ganske andet end at kunne bruge retten i virkeligheden.
  • Værelsernes strømforbrug bliver overvåget, så man kan sikre, at ingen har noget strømførende, som de ikke må.
  • Der skal tjenes point for at få udleveret varmt tøj. Uanset om man er barn eller voksen.
  • Børn der taler godt dansk, (fordi de er opvokset her), har ikke ret til almindelig skolegang.
  • Personalet må til hver en tid ransage værelserne.
  • Centrene hører under kriminalforsorgen.
  • Centrene er tidligere fængsel og militærkasserne.

Hvem er så de internerede?

Først kom de efter de syge, kontanthjælpsmodtagerne og socialisterne og jeg reagerede ikke, for jeg var ikke en af dem.  Så kom de efter muslimer og flygtningene, men jeg sagde ikke fra, for jeg var kristen og gammeldansker.  Så kom de efter fagforeningsfolkene og jeg protesterede ikke, for jeg var ikke fagforeningsaktiv.  Så kom de efter mig, og der var ingen tilbage til at sige noget.  frit efter Martin Niemöller

  • De internerede er alle lovlydige asylansøgere, som ikke kan sendes til et andet land, men som har fået afslag på asyl i Danmark.
  • En ret stor del er statsløse kurdere, og intet land vil modtage dem.
  • Nogle er født i UHNCR flygtningelejre i ingenmandsland. De har intet hjemland, og kan derfor ikke “hjemsendes”.
  • Mange er flygtet fra Afganistan og Irak, der stadig er plaget af borgerkrig, hvor der dagligt falder bomber og skud, og hvor Taliban/Daesh og Asad slår ihjel, torterer, voldtager og rekrutterer med tvang. Ingen af de to lande ønsker at modtage hjemsendte flygtninge, da de ikke kan garantere for deres sikkerhed. Flygtningene herfra er skræmt fra vid og sans ved udsigten til at vende tilbage.
  • Børn der er født her.
  • Børn som er vokset op her, og som ikke husker noget andet land.
Internerede på Kærshovedgård har lige sultestrejket 19 dage

Hvem har bestemt det, og hvorfor?

Integrationsminister Inger Støjberg har sørget for oprettelsen af disse interneringslejre, Kærshovedgård i Jylland og Sjælsmark på Sjælland. De kaldes “udrejsecentre”, og det erklærede mål er “at gøre livet så utåleligt som muligt, indtil man samarbejder om hjemrejse”.
Men udsendelsescentrene/interneringslejrene er jo fyldt med mennesker, der på ingen måde kan rejse hjem, uanset om de har et hjemland eller ej. Det umuliggør det samarbejde om hjemrejse, som Inger Støjberg ønsker. Interneringen under umenneskelige vilkår kan vare uendeligt…

Sådan behandler Danmark mennesker. Hvorfor? Og hvordan kan det være, at Danmarks befolkning ikke rejser sig i larmende protester?

Folkelige protester i Norge

 

 

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here