Uffe Elbæk: Kære venner …

Uffe Elbæk i Leone-cutTid­li­gere kul­tur­mi­ni­ster Uffe Elbæk træ­der ud af R.

Jeg synes, at I skal vide, at jeg har beslut­tet fra i dag at træde ud af den radi­kale gruppe .

via Uffe Elbæk — Kære facebook-​​venner ….

Fulde tekst:

Kære facebook-​​venner (I må meget gerne dele dette opslag)

Jeg synes, at I skal vide, at jeg har beslut­tet fra i dag at træde ud af den radi­kale gruppe og der­med også træde ud af det parti, jeg har været med­lem af gen­nem så mange år. For at blive poli­tisk løs­gæn­ger, eller mere præ­cist: At blive et par­tipo­li­tisk uaf­hæn­gigt med­lem af Folketinget.

Der er ikke tale om en hovsa-​​beslutning, men der­i­mod om et velover­ve­jet og gen­nemtænkt valg, som har været umå­de­ligt svært at træffe. For, som jeg altid har sagt, er Det Radi­kale Ven­stre det mindst ringe parti. Det sagde jeg, da jeg repræ­sen­te­rede par­tiet i Aar­hus Byråd og det siger jeg sta­dig, hvor jeg ind­til i dag har været en del af den radi­kale gruppe i Folketinget.

Det Radi­kale Ven­stre har været mit poli­ti­ske omdrej­nings­punkt gen­nem små 15 år, hvor jeg har haft det pri­vil­e­gium at arbejde sam­men med rig­tig mange gode radi­kale. I Aar­hus fra 2001 til 2007, hvor Peter Thys­sen og jeg udgjorde det radi­kale team i Aar­hus Byråd. Og i dag hvor jeg gen­nem de sid­ste to år har været en del af et dyg­tigt og seri­øst hold af radi­kale fol­ke­tings­med­lem­mer. Men­ne­sker jeg har respekt for, både fag­ligt som per­son­ligt. Alle har de en nuan­ce­ret og kon­struk­tiv til­gang til det poli­ti­ske arbejde.

Når jeg efter lang tids over­vej­else alli­ge­vel er nået frem til den beslut­ning, at det er bedst for både Det Radi­kale Ven­stre og under­teg­nede at vores veje skil­les, skyl­des det en række poli­ti­ske beslut­nin­ger og pri­o­ri­te­rin­ger både i par­tiet og i rege­rin­gen, som jeg har det meget svært med.

Længe har jeg befun­det mig i et dilemma mel­lem på den ene side min loy­a­li­tet over­for mit parti og min rege­ring og på den anden side min loy­a­li­tet over­for den kon­trakt jeg har til de væl­gere der har stemt på mig.

Jeg har i den radi­kale gruppe argu­men­te­ret for, hvor vig­tigt det er, at vi som parti og rege­ring for­mu­le­rer en pro­g­res­siv centrum-​​venstre-​​strategi for Dan­mark. Der­for vil jeg også frem­over pege på Helle Thorning-​​Schmidt som stats­mi­ni­ster. Også selvom det er den selv­samme centrum-​​venstre-​​regerings poli­tik og pri­o­ri­te­rin­ger, der er årsa­gen til min beslut­ning om at træde ud af den radi­kale gruppe. Det kan lyde som et para­doks, men det er det ikke. For jeg ved, hvad alter­na­ti­vet er til den nuvæ­rende rege­ring. Og det er på ingen måder ønskværdigt.

Jeg vil en centrum-​​venstre-​​retning for Dan­mark. Men jeg har sam­ti­dig behov for som fol­ke­valgt at kunne ytre mig – frit og uden stra­te­gisk fil­ter – i den offent­lige debat, når min rege­ring ikke lever op til de krav og for­vent­nin­ger, jeg har til den poli­tik den fører. Det har jeg ikke kun­net, hvis jeg sam­ti­dig skulle ind­ordne mig under de grup­pe­reg­ler for god kol­le­gial poli­tisk opfø­relse vi har i den radi­kale gruppe.

Sådan har jeg også selv argu­men­te­ret over­for mine nær­me­ste, når de ikke kunne for­stå, hvor­for jeg med mine hold­nin­ger til presse og ytrings­fri­hed og gen­nem­sig­tig­hed i offent­lig for­valt­ning, alli­ge­vel bak­kede eksem­pel­vis beslut­nin­gen om at tage sen­de­til­la­del­sen til Roj-​​TV, eller da jeg stemte for offent­lig­heds­lo­ven. Alle, der er tæt på mig ved jo, at jeg har haft mere end svært ved netop disse beslut­nin­ger. Ja, at jeg var direkte imod dem. Men hver gang jeg har fået disse undrende spørgs­mål, har jeg sagt – også offent­ligt – at min kri­tik har jeg rejst indadtil. Men når først den radi­kale gruppe har taget stil­ling, så bak­ker jeg grup­pens beslut­ning op.

Gen­nem de sid­ste tre-​​fire måne­der har jeg haft svæ­rere og svæ­rere ved at kunne stå inden­for den måde at være poli­ti­ker på. Det har været en dyb per­son­lig fru­stra­tion ikke at kunne kalde en skovl for en skovl og en spade en for spade. Og hvis jeg så alli­ge­vel gjorde det, som eksem­pel­vis i sagen om Edward Snow­den, eller da jeg kri­ti­se­rede først Bjarne Cory­don og bag­ef­ter Hen­rik Sass Lar­sens lov­pris­ning af kon­kur­ren­ce­sam­fun­det, har det natur­ligt nok skabt irri­ta­tion i den radi­kale gruppe. Så meget, at min grup­pe­for­mand flere gange har måtte mar­kere over­for mig, at mine solo-​​udmeldinger ikke var sær­ligt poli­tisk smarte og at de skabte en vok­sende irri­ta­tion hos mine radi­kale kollegaer.

Jeg ønsker hver­ken at være illoyal over for par­tiet eller for den sags skyld være en belast­ning for mine radi­kale kol­le­gaer. På den anden side ser jeg i de nævnte sager et poli­tisk møn­ster, der sæt­ter mine social-​​liberale vær­dier under et prin­ci­pi­elt pres.

Roj-​​TV-​​sagen og offent­lig­heds­lo­ven stri­der grund­læg­gende mod det, jeg opfat­ter som ker­nen i det dan­ske demo­krati. Nem­lig ytrings­fri­he­den og mulig­he­den for at se mag­ten over skul­drene – uag­tet hvem rege­rin­gen er. Og udta­lel­serne om, at kon­kur­ren­ce­sta­ten skulle være den nye vel­færds­stat, teg­ner et helt andet Danmarks-​​billede end det, jeg per­son­ligt gik på valg på. Grun­den til at jeg over­ho­ve­det stil­lede op ved sid­ste valg, var jo netop at få et langt mere soli­da­risk, fæl­les­skab­s­o­ri­en­te­ret, empa­tisk og kre­a­tivt Dan­mark. Abso­lut ikke en kon­kur­ren­ce­stat.
Som som­mer­må­ne­derne gik, blev det mere og mere tyde­ligt for mig, at der ikke læn­gere bare var tale om enkeltsa­ger, jeg var uenig i. Nej, der er tale om en egent­lig poli­tisk ret­ning og stra­tegi for Dan­mark, som jeg har svært ved at stå på mål for.

Oven­stå­ende hold­nin­ger har jeg på for­skel­lig vis og på for­skel­lige tids­punk­ter luf­tet både i grup­pen og over­for min grup­pe­for­mand. Så kon­kret, at jeg for nogle uger siden for­talte Sofie Car­sten Niel­sen, at jeg frem til 1. januar ville over­veje min poli­ti­ske frem­tid. Her­med ment, at jeg ville bruge tiden på at vur­dere, om jeg skabte nok poli­tisk værdi i min rolle som radi­kalt folketingsmedlem.

Så min plan var egent­lig først at tage en beslut­ning om min poten­ti­elle poli­ti­ske frem­tid ved års­skif­tet. Men så skete der to ting. Den før­ste var, at jeg fik endnu en iret­te­sæt­telse pga. af min kri­tik af Hen­rik Sass Lar­sens udta­lel­ser i Infor­ma­tion. Det andet var rege­rin­gens beslut­ning om at droppe den øre­mær­kede bar­selsor­lov til mænd. Det var de to begi­ven­he­der, der fik det berømte bæger til at flyde over.

Der­for har jeg nu i ti dage tænkt, tænkt og atter tænkt. Jeg har gen­nem­gået alle mulige og umu­lige fremtids-​​scenarier. Hvad var for­dele og ulem­per ved at blive i grup­pen? Hvad var for­dele og ulem­per ved at for­lade grup­pen?
Jeg har lig­get søvn­løs op til flere næt­ter. Fordi jeg selv­føl­ge­lig befandt mig i et stort dilemma både følel­ses­mæs­sigt og poli­tisk. Mel­lem på den ene side min loy­a­li­tet over­for rege­rin­gen og ikke mindst mit parti og på den anden side min loy­a­li­tet over­for mine grund­vær­dier, sam­funds­syn og den poli­ti­ske kul­tur, jeg tror på.

Det var det sid­ste der vandt. Der­for har jeg beslut­tet at blive løs­gæn­ger. Det har som sagt på ingen måde været et let valg. Men til gen­gæld et nød­ven­digt valg.
Jeg ved, at jeg kom­mer til at savne det poli­ti­ske fæl­les­skab, jeg har haft med mine radi­kale kol­le­gaer og min respekt for den radi­kale gruppe er intakt. Jeg vil bare noget andet. Jeg vil en anden poli­tisk vej – en anden poli­tisk kultur.

Så nu skil­les mine og Det Radi­kale Ven­stres veje altså og jeg tager de før­ste skridt ud af en poli­tisk sti, som jeg endnu ikke ved, hvor ender. Dog ved jeg, at jeg ikke kom­mer til at melde mig ind i et af de andre centrum-​​venstre-​​partier i Fol­ke­tin­get. Jeg er jo sta­dig social-​​liberal. Jeg tror på vig­tig­he­den af det soci­ale fæl­les­skabs for­plig­ti­gende nød­ven­dig­hed, men sam­ti­dig også på det enkelte men­ne­skes ukræn­ke­lige fri­hed, entre­prenante ska­be­revne og der­med ansvar for eget liv.

Hvor­dan ram­merne for mit nye poli­ti­ske liv skal se ud, ved jeg som sagt endnu ikke. Det vil jeg bruge de næste par måne­der til at afsøge. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg har lyst til at skabe en ny poli­tisk plat­form. Så jeg er ikke fær­dig med politik.

De bed­ste hilsener

Uffe

1 comment for “Uffe Elbæk: Kære venner …

  1. Esben Maaløe
    26. september 2013 at 15:36

    - Jeg synes, det er en god plan. Men jeg vil gerne spørge, hvor­for der ikke er mere fokus på iværk­sæt­tere, spør­ger Linda Kri­sti­an­sen (som på dette tids­punkt fun­ge­rede som bar­selsvi­kar for Zenia Stampe, red.). Hun spør­ger, fordi hun ved, at hen­des eget bag­land vil spørge hende om det.- Du skal bare bakke op, lyder det koldt fra Mar­grethe Vestager.”

    http://​www​.bt​.dk/​p​o​l​i​t​i​k​/​k​r​i​t​i​s​e​r​e​s​-​f​o​r​-​t​o​p​s​t​y​r​i​n​g​-​s​a​a​-​e​n​e​v​a​e​l​d​i​g​-​e​r​-​m​a​r​g​r​e​the

Add Comment Register



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menneske eller robot? *