Man spiller de arbejdsløse ud mod de lavtlønnede

Det skal bedre kunne betale sig, at arbejde, lyder det igen og igen fra stør­ste­delen af det poli­tiske spek­trum, særligt fra Venstre og Socialdemokratiet. I utal­lige udta­lelser har diverse poli­ti­kere, direkte såvel som indi­rekte givet udtryk for, at de lave­st­løn­nede, nærmest er til grin, når man sammen­ligner deres indkomst med dem på over­førsel. Således spiller man de arbejds­løse ud mod de lavt­løn­nede. Men det kan betale sig at arbejde.

Eksempelvis er det dispo­nible beløb for en enlig kontant­hjælps­mod­tager på 8.900 kr. og 12.400 kr. for en lavt­lønnet (forudsat en brutto løn på 17.700 kr.) – dvs. 3.500 kr. mere om måneden.

Mens det dispo­nible beløb for et gift par med et barn, er på 21.800 kr , hvor en tilsva­rende lavt­løns­fa­milie har 23.900 til bolig og faste udgifter. En forskel på 2.100 kr.(1)

Forskelle der bestemt kan mærkes, i budgetter på den størrelse.

Men selvom der altså er en markant og mærkbar forskel, ønsker en del poli­tiske partier alli­gevel, at gøre det ”endnu mere attrak­tivt at arbejde”, som det hedder sig.

Der er sammenhæng mellem overførsler og løn

For at skabe større forskel vil poli­ti­kerne typisk forringe netto-indkomsten for over­før­sels­mod­ta­gerne (fx via nedsatte ydelser, kontant­hjælpsloft, skift i metoden til bereg­ning af over­førs­lernes årlige takt­stig­ning) og / eller sætte skatten ned for dem som er i arbejde (fx via beskæftigelsesfradraget).

Problemet er, at den forskel man rigtigt nok skaber til at begynde med, udhules over tid. Det er fordi, at der er sammen­hæng mellem over­førs­lernes stør­relse og det mindste arbejds­gi­verne kan slippe afsted med, at betale lønmod­ta­gerne. Der er nemlig ingen lovpligtig mind­steløn i Danmark. Der findes overenskom­ster mellem dem som er fagligt orga­ni­seret og diverse virk­som­heder, men det er frivil­lige aftaler, som langt fra altid dækker alle indenfor en given branche. Og netop på lavt­løns­om­rå­derne, er den faglige orga­ni­se­ring, og overenskom­sternes dæknings­grad, ret lav. Det betyder, at det er over­før­sels­ind­kom­sternes stør­relse, som lægger bunden for hvad folk mindst vil arbejde for. Populært siges det således også, at over­før­sels­ind­kom­sterne fungerer som uoffi­ciel mind­steløn. I praksis betyder det altså, at de laveste lønninger til folk, som kan modtage hjælp fra den danske stat, er det stykke højere end over­før­sels­ind­kom­sterne, som rent økono­misk gør det lidt attrak­tivt at tage et arbejde.

Det vil med andre ord sige, at stør­relsen på de laveste lønninger er afhængig af stør­relsen på de sociale ydelser.

Lavere overførsler medfører lavere løn på arbejde

Sammenhængen mellem over­førsler og lav-løn betyder, at hvis du prøver at øge forskellen, via en nedsat ydelse eller et øget beskæf­ti­gel­ses­fradrag, så kan arbejds­gi­verne besætte nye jobs til en tilsva­rende lavere løn. Fordi der nu skal tilsva­rende mindre løn til, at gøre det økono­misk attrak­tivt at arbejde. Og i takt med, at stadig flere lavt­løn­nede ansættes billi­gere og følgelig bliver fatti­gere end tidli­gere, mind­skes ironisk nok den øgede forskel ,som poli­ti­kerne ønskede, at skabe, mellem over­førsler og lav løn.

Overførselsindkomstmodtagerne og de lavestlønnede har fælles interesser

Det er, altså i virke­lig­heden arbejds­gi­vernes og ikke de lave­st­løn­nedes inter­esser poli­ti­kerne vare­tager, når de forringer over­før­sels­ind­kom­sterne. Tværtimod medfører det over tid, at de lave­st­løn­nede også bliver fattigere.

Men inter­es­sant nok virker sammen­hængen mellem over­førsler og lav løn selv­føl­gelig også omvendt! Det betyder, at desto højere over­før­sels­ind­kom­sterne er, desto højere løn må arbejds­gi­verne betale de lave­st­løn­nede. Det er alt sammen fakta som eksem­pelvis Rockwool Fondens forsk­ning har påvist. Således skrev Torben Tranæs, forsk­nings­chef for Rockwool Fonden, sidste år i et debat­indlæg i Berlingske:

”Mens kontant­hjælpen fast­sættes af Folketinget, så bestemmes lønnin­gerne på arbejds­mar­kedet. Det lovgiver vi ikke om. Men lovgiv­ningen påvirker lønnen. Sættes kontant­hjælpen ned, falder de laveste lønninger, og sættes kontant­hjælpen op, stiger lønnin­gerne. Det kan tage tid, men det vil ske.” (2)

Højere over­før­sels­ind­kom­ster skaber altså ganske indis­kuta­belt også en højere leve­stan­dard for de fattigste arbejdende!

Dertil kommer, at det ofte er de mange lavt­løn­nede, som er i størst risiko for selv at miste arbejdet og i stedet skulle leve på lavere ydelser.

Derfor er det enormt vigtigt, at vi lavt­løns­ar­bej­dere og over­før­sels­mod­ta­gere erkender vores skæb­ne­fæl­les­skab, vores fælles inter­esser, og ikke lader os narre af hverken blå, lyseblå eller falmede ”røde” poli­ti­kere, der prøver at spille os ud mod hinanden.

Kilder:

1. Beskæftigelsesministeriets bereg­ninger på Familietypemodellen fra oktober 2015.

2. http://www.b.dk/kommentarer/positivt-at-kontanthjaelp-og-lav-loen-ligger-taet

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here