Opråb til alle Næstehjælpere og Jobcentrets Ofre

Foto: Aage Christensen
Vi skal ikke nøjes med pæne ord, siger fatti­grøven Troels Christian Jakobsen

Valgkampen er begyndt. I bedes lytte til de pæne ord og forholde jer roligt.

Nu er valg­kampen om landets rådhuse begyndt. Kommunalpolitikere vil sige pæne ord og udtrykke støtte. De vil love under­sø­gelser og forbed­ringer. De vil bede jer opføre jer pænt, før at de gider lytte til jer. Og så forvente, at når kryd­serne er sat d.21. november, så holder I jer pænt udenfor døren til magtens rum – at den sociale modstands­be­væ­gelse så pænt venter på, at næste valg kommer.

Så kan makværkvæl­dets folk hæve deres løn og pynte deres CV’er

For så kan makværkvældet fort­sætte ufortrø­dent. I ro og mag lave lang­va­rige sags­be­hand­linger, evalu­e­ringer, under­sø­gelser, forhand­linger og nedsætte endnu en task force, mens tiden går og makværkvæl­dets folk i ro og mag kan hæve deres sikre løn og pynte på deres flotte CV’er, mens de leder efter et endnu bedre job med højere bonus og flere privilegier.

Men den er helt gal, cv-ryttere der hopper fra stil­ling til stil­ling og et fucked-up jobcenter

Det er bare ikke godt nok. Vi har set det ske i årtier. Vi har vidst længe, at den er helt gal. Et makværkvælde af regler, regneark og cv-ryttere, der hopper fra stil­ling til stil­ling, men ikke tager et egent­ligt ansvar for et bedre samfund. Vi ved at jobcen­trene er fucked up – og vi ved, det ikke bare ændres med lidt god vilje og et par lappe­løs­ninger. Den indgroede funk­tio­nelle dumhed har simpelthen forpe­stet hele systemet.

Vi skal ikke nøjes med pæne ord og lappe­løs­ninger, vi er despe­rate efter forbedringer

Vi – de reform­ramte – er så despe­rate efter forbed­ringer, efter et lys for enden af tunnellen, efter den mindste lydhørhed hos poli­ti­kerne – at vi nemt giver efter, når vi får et lille håb; en ekstra pulje penge, et løfte om forbed­ringer eller en invi­ta­tion fra poli­ti­kerne. Ofte er det en omgang bull-shit. Vi skal ikke lade os nøjes med snak og lappe­løs­ninger. Vi skal finde hinanden, lytte til hinanden og ikke til makværkvældet – for sammen er vi stærkere.

Vi har intet at miste og hvis vi ikke rækker ud efter magten taber vi (igen)

Vi skal indse, at vores stær­keste våben er vores despe­ra­tion. Vi er alle­rede på røven. Vi har meget lidt at miste, selvom det nemt føles som alt. Makværkvældets folk har langt mere at miste. Magten. Et bekvemt liv. En rolig natte­søvn. Det her er en magt­kamp og hvis vi ikke laver larm, hvis vi ikke gør det særdeles ubekvemt for dem og hvis vi ikke rækker ud efter magten, så taber vi (igen).

Hvis vi tipper balancen i København, vil de huske os

I København er der meget på spil. Både for os og for de siddende poli­ti­kerne på rådhuset. Hvis akti­visme og kampagner fra Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre kan medvirke til at magt­ba­lancen skifter, så har bevæ­gelsen bevist sig som en poli­tisk magt-faktor. Det vil alle karriere-politikere huske og derfor blive meget mere lyttende, når vi i frem­tiden tropper op.

Det gælder også alle andre kommuner

Næstehjælpere og medlemmer af Jobcentrets Ofre kan gøre det samme i andre af landets kommuner. Stå stærkt sammen og have et klart mål og vise de lokale poli­ti­kere, at de ikke længere kan tillade sig at glemme de reform­ramte. Kan vi magte det, så har vi forbe­redt vejen til også at blive en magt­fuld bevæ­gelse, når det næste folke­tings­valg kommer.

Vi har hamret løs i København – vi fik en lappe­løs­ning og en under­sø­gelse, og vi  må ikke engang være med

Lige nu står den kamp i København om et opgør med makværkvældet. København er den værste kommune, når det gælder udred­ning af kronisk syge borgere til enten førtids­pen­sion eller fleksjob. Vi har hamret løs på dem, så der måtte ske noget. Nu er der så aftalt endnu en lappe­løs­ning og endnu en under­sø­gelse – så går tiden jo med det. Beskæftigelsesborgmesteren og forvalt­ningen forsøger oveni­købet at holde Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne udenfor døren. De tør ikke lukke os ind og tage del i den eksterne undersøgelse.

De taler om “borge­r­ind­dra­gelse” – lad os tage dem på ordet

Her ligger nøglen til at for alvor at fucke med makværkvældet. De pæne, velud­dan­nede menne­sker har nemlig skrevet pæne ord om borge­r­ind­dra­gelse. Der skal vi tage dem på ordet og kræve at komme med til bordet. Vi er hver­da­gens eksperter – vi kender på egen krop alt til, hvad der ikke virker i systemet. Nu skal de ikke bare lytte til os, men tage os med ind i magtens rum. Her kan vi lære af de hjem­løses slogan: Nothing about us without us. De skal ikke bestemme over os, men give os med-bestemmelse.

Sammen er vi stærkere!

Vær med, sæt et fælles mål, giv ikke op – for sammen er vi stærkere.

Unfuck the system!

Unfuck the system!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here