LA-politikere benytter ikke de mest retvi­sende mål for dansk økonomi. Således bygger deres poli­tiske postu­later på et misvi­sende skræmmebillede.

BNP vs. BNP pr. indbygger

Politikere fra Liberal Alliance påstår gerne, at Danmark har haft og fortsat vil have en af de laveste vækstrater i OECD. Fx skrev Joakim B. Olsen (JBO) på Facebook d. 23-06-15:

Danmark har haft den fjerde laveste økono­miske vækst i OECD de sidste 20 år. Vi har udsigt til den sjette laveste vækst frem mod 2030.

JBO ulej­liger sig desværre ikke med at angive hvilken kilde og hvilket mål for vækst han benytter. Men sand­syn­ligvis er det data fra OECD og Bruttonationalproduktet (BNP) han baserer sit udsagn på. Kigger man isoleret på BNP så ser det rigtigt nok ikke vold­somt impo­ne­rende ud. Det fremgår f.eks. af grafen nedenfor som en anden LA-politiker Ole Birk Olesen (OBO) slog op på sin face­book side d. 12-06-15.

Danmark sejlet agterud

Billedet taler sit tyde­lige sprog. Danmark – den lidt triste røde graf – sakker bagud, særligt i de sidste tyve år i forhold til gennem­snittet af OECD lande. MEN såvel JBO som OBO undlader desværre at nævne to væsent­lige forhold der giver et noget andet, og mere retvi­sende billede af situationen.

For det første er vækstraten stort set altid højere i en mindre udviklet økonomi: Danmark har udviklet sin økonomi og produk­ti­vitet tidli­gere histo­risk end mange andre lande. Det betyder selv­føl­gelig, at poten­ti­alet for vækst i de senere år i disse økono­misk mindre udvik­lede lande både har været og mange steder stadig er højere. Derfor er det altså ganske forven­te­ligt at DK har en rela­tivt lavere vækst end disse lande nu og i de kommende år.

For det andet siger BNP kun noget om økono­miens stør­relse i sig selv, ikke om borgernes velstand. Derfor er det natur­ligvis mere inter­es­sant, at vide hvor stor økono­mien er i forhold til hvor mange menne­sker, som skal leve af den. Altså BNP pr. indbygger. Og her tegner der sig et helt andet posi­tivt billede af dansk økonomi end det JBO og OBO tegner. Som det ses af neden­stå­ende graf over BNP pr. indbygger (ifølge OECD) ligger Danmark (stip­lede rød linje) faktisk over gennem­snittet i OECD (stip­lede mørkeblå linje):

mz-bnp per indbygger

BNP vs. real BNI

JBO og OBO benytter typisk BNP som mål for økono­miens stør­relse og udvik­ling, mens økonomer i stigende grad benytter et lidt ander­ledes og mere retvi­sende mål nemlig real Bruttonationalindkomsten (BNI). Finansrådet forklarer forskellen således:

Velstand er kilden til at skabe større økono­misk frihed og selv­stæn­dighed i et land. I en lille åben økonomi som den danske giver BNI et mere retvi­sende billede for et lands velstand end eksem­pelvis BNP, da den tager højde for den yder­li­gere velstand, som skabes via fordringer på udlandet.

BNI er målt som brut­to­na­tio­nal­pro­duktet (BNP) tillagt løn- og formu­e­ind­komst m.m. fra udlandet (netto). Korrigeres endvi­dere for de velstands­for­bed­ringer, der kan komme af en forbed­ring af bytte­for­holdet, fås realt BNI

(Kilde: Finansrådet Nyt, ”Danmark har flere penge til gode i udlandet” 16-05-13.)

Hvorfor JBO og OBO fra LA ikke benytter dette mere præcise mål for økono­mien kan man kun gisne om, men igen tegner der sig et lysere billede af væksten i Danmark når man anvender mere sigende nøgletal. Således kunne man forleden læse følgende i artiklen ”Vi er rigere, end vi tror” i Berlingske Business (D. 19-06-15):

Danmarks samlede produk­tion målt på Bruttonationalproduktet (BNP) ligger godt nok fortsat 3,2 procent lavere, end før krisen begyndte i 2008. Det er bety­de­ligt dårli­gere end i Tyskland, Sverige, USA og mange andre lande, som for længst har indhentet krisens tab.
Men efter­slæbet fra krisen forsvinder som dug fra solen, hvis der i stedet foku­seres på udvik­lingen i indkom­sterne. Bruttonationalindkomsten (BNI) er således nu 1,9 procent over niveauet fra 2008. Væksten i denne indkomst har været særlig kraftig over det seneste år, hvor BNI er steget med hele 3,5 procent.

Det viser en analyse fra Nykredit, der samlet set på denne baggrund vurderer, at den danske velstand er under­vur­deret med så meget som 20 milli­arder kroner. Det er hele 3.600 kroner pr. indbygger

Belingske Business illu­strerer forskellen således:

mz berlingske business

Joakim B. Olsens og Ole Birk Olesens brug af BNP tegner altså et misvi­sende og for nega­tivt billede af dansk økonomi. 

Velstand

Økonomiens stør­relse fortæller noget om landets samlede rigdom, men ikke nødven­digvis om borgernes gene­relle velstand. Man kan sige, at hvis de få har det meste, er økono­miens stør­relse og vækstrater rimelig uinter­es­sant for de fleste, fordi den gene­relle velstand natur­ligvis også afhænger af fordelingen.

I de skan­di­na­viske velfærds­stater har vi en høj omfor­de­ling af indkomst på arbejde via en prog­ressiv beskat­ning. Altså en skat som stiger med indkom­sten. De borger­lige har igennem mange år hævdet, at den store velfærds­stat og de høje skatter er en hæmsko for økono­mien. Men ikke desto mindre flyver humle­bien stadig. Således er de tre skan­di­na­viske lande ifølge verdens­banken blandt de 8 rigeste i verden (BNP pr. indbygger). Og Sverige og Danmark de to rigeste lande, som ikke primært får sin rigdom fra naturre­s­sourcer, finans­sek­toren eller gambling.
(Ifølge borsen.dk, ”Danmark rykker frem: Her er verdens rigeste land”, d. 07-07-14.)

Den rela­tivt høje omfor­de­ling af arbejds­ind­komst er betyder dog ikke at den samlede ulighed er tilsva­rende lav. Det skyldes at formu­erne er bety­de­ligt mere ulige fordelt, hvilket du kan læse mere om i artiklen ”For­muer: Den skjulte ulig­hed i Danmark” her på UhDanmark.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here