Krads kritik

I en kronik i Information retter den private soci­al­rå­d­giver Puk Sabber en sønder­lem­mende kritik af forhol­dene på Jobcenter Lærkevej. Sager bliver ikke fulgt op på, perso­nalet er ikke fagligt parate til opgaven, sags­stam­merne er alt for store og reha­bi­li­te­rings­mø­derne har karakter af forhør.

Puk Sabber, der nu arbejder som privat soci­al­rå­d­giver, kender Jobcenter Lærkevej i København ret godt. I de sidste to år har hun bisiddet ved omkring 100 sager på centret, og hendes kritik af forhol­dene er skarp. Hun bekræfter at sags­be­hand­lerne har ret, når de en kronik i Information klager over at de har alt for mange sager.

Men hvorfor finder de sig i det? Spørger Puk Sabber.

Socialrådgiverne på Lærkevej er fumlende skrivebordssoldater | Information

Socialrådgiverne på Lærkevej er fumlende skrivebordssoldater | Information

KRONIK. Engang var en soci­al­rå­d­giver soci­al­fag­ligt udannet og havde bevillings- og beslut­nings­kom­pe­tence. I dag er de læge­se­kre­tærer, filmstu­de­rende, psyko­te­ra­pe­uter eller hånd­vær­kere. Når man sætter folk uden nødvendig faglighed til at hånd­tere 225 ’tunge’ sager, går det helt galt.

Sagsbyrden er alt for stor

I Slagelse står sags­be­hand­lerne i jobcen­tret frem og fortæller, at »de drukner« – de er gået fra de anbe­fa­lede 50 til 100 sager, på Lærkevej har de 225 sager. Det er helt uhørt at påtage sig.

Den store sags­byrde gør at sags­be­hand­lerne ikke har tid til at tale ordent­ligt med borgerne, men det største problem bliver at de ikke har tid til at følge sagerne til dørs. På den måde fast­holdes folk på kontant­hjælp i årevis

Mange bliver mere syge af at være på kontant­hjælp, og det tror pokker, når man ser, hvad de udsættes for undervejs

Sagsbehandlerne er gene­relt slet ikke forbe­redt, og der er næsten ingen frem­drift i borgernes sag, hvilket bort­for­klares med hvide løgne om sags­akter der bliver væk, mails der ender i spam­filtre og tele­fo­nopkald der ikke kom igennem. Efterfølgende aktind­sigter viser at der slet ikke er gjort noget, og borgerne har ingen mulighed for selv at holde sags­be­hand­lerne til ilden, da man ikke kan kontakte dem – man kan hverken få deres mailadresser eller telefonnumre

Jeg ved ikke, om denne praksis er lovlig, men der er åben­bart ingen grænser for juri­sternes tolk­ning af loven i Københavns Kommune.

Forhørslignende rehabiliteringsmøder

Rehabiliteringsmøderne har karakter af forhør og Puk Sabber har oplevet at syge borgere bliver både hånet, ydmyget og udspioneret

Jeg har oplevet en borger med doku­men­teret hjer­neskade, stamme sig igennem et reha­bi­li­te­rings­møde, fordi hun ikke kunne forstå spørgs­må­lene rent kogni­tivt. Mødet havde karakter af et forhør, og man fik mistanke om, at det skulle bevise, at hun ikke var så syg, som hun påstod.

Og det foregår i Danmark lige nu…

Indtryk fra et reha­bi­li­te­rings­møde på jobcenter Lærkevej i København: Ren tortur 
Indtryk fra et reha­bi­li­te­rings­møde - ren tortur

Det kan kun gå galt

Det går galt når man sætter folk uden soci­al­faglig baggrund til at hånd­tere for mange og for tunge sager

I dag er det alt fra læge­se­kre­tærer, filmstu­de­rende, psyko­te­ra­pe­uter, akade­mi­kere eller fagud­dan­nede inden for service og hånd­værk, der er de nye soci­al­rå­d­gi­vere. Når man sætter skri­ve­bord­s­sol­dater uden soci­al­faglig baggrund til at hånd­tere 225 ’tunge’ sager, kan det kun gå galt. Og derfor går det galt.

Læs hele Puk Sabbers kronik her, eller følg hele Dagbladet Informations dækning af Striden på Lærkevej her

Serie: Striden på Lærkevej | Information

Serie: Striden på Lærkevej | Information

Her finder du de seneste artikler om Striden på Lærkevej på information.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here