Intentionen med den ny kontant­hjælpslov er, at gøre det mere attrak­tivt at arbejde, frem for at være på offentlig forsør­gelse, via et loft på summen af de samlede offent­lige ydelser. At under­sø­gelse efter under­sø­gelse har vist, at det faktisk økono­misk kan betale sig, og at der er så mange andre fordele ved at have et arbejde, springer man let hen over. For mange betyder det at boligsik­ringen fjernes eller mind­skes. Men det er som bekendt svært for mange kontanthjælps-modtagere at finde et arbejde. Og hvis folk ikke kan finde et arbejde, så presses de i stedet, til at finde billi­gere boliger, for at opret­holde deres leve­stan­dard eller måske bare, for at få budgettet til, at række til det vigtigste. Da de billigste boliger typisk findes der, hvor arbejds­løs­heden er størst, det der kaldes ”udkants-danmark”, bliver det, stik mod lovens hensigt, meget sværere for dem som må flytte, at komme i arbejde, end før kontant­hjælpslof­tets indførelse.

Rådighedsbeløbet skal dække over meget

Beskæftigelsesministeriet har beregnet rådig­heds­be­lø­bene før og efter reformen. Hvis man vil vurdere rime­lig­heden af rådig­heds­be­løbet, skal man huske, at dette beløb IKKE er, hvad der er tilbage, når alle regnin­gerne er betalt. Tværtimod skal rådig­heds­be­løbet dække alle udgifter udover husleje, el, vand og varme, egen beta­ling til dagin­sti­tu­tion, som alle er medregnet. Rådighedsbeløbet skal altså dække mad, hushold­nings­ar­tikler, tøj, sko, forsik­ring, internet, licens, tv-pakke, tlf. abon­ne­ment, evt. afbe­ta­ling af gæld, opspa­ring til indbo når det gamle skal udskiftes og fx børns konfir­ma­tion mv., fødsels­dage, gaver, fritidsak­ti­vi­teter, ferie osv..

Beregninger tager udgangspunkt i urealistisk lav husleje

tabel 1 rådighedsbeløbI tabellen ses Beskæftigelsesministeriets bereg­ninger på refor­mens konse­kvense for rådig­heds­beløb . Det springer straks i øjnene, at enlige forsør­gere rammes af hårde nedskæ­ringer, men bemærk også anmærk­nin­gerne forneden hvori der står, at der er forudsat en måned­lige husleje for enlige uden børn på 2.801 kroner! Det er trods alt nok de færrest enlige, der bor så billigt og i de største byer er det prak­tisk talt umuligt at finde så billig en bolig. Ergo skabes et pres på de enlige uden børn, for at søge billi­gere græs­gange på bolig­mar­kedet, der som sagt oftest findes der hvor det er sværest at komme i arbejde.

For alle de øvrige familie typer, er der forudsat en husleje på 6.138 kr.. Det kan også være ganske svært at finde fx tre og fire-værelses lejlig­heder til den pris i de store byer, så der er også her et større pres end beregnet på mange familier.

Tallene er gode nok, de gælder bare næsten ikke for nogen.

Copyright-vanskeligheder gør, at vi desværre er nødt til at mani­p­u­lere dette billede af finans­mi­ni­ster Claus Hjort Frederiksen, der jo selv, ved gentagne lejlig­heder, har demon­streret at han ikke har noget imod et mani­p­u­leret virkelighedsbillede.

Beskæftigelsesministeriets tal er selv­føl­gelig ikke taget ud af den blå luft. Kigger man udeluk­kende på husleje-gennemsnittet pr kvadrat­meter i de almene boliger, passer pengene nogen­lunde. Således viser Landsbyggefondens opgø­relse fra november 2015 (Se kilder nederst) en gennem­snitlig årlig kvadratmeter-pris på 774 kr. i de almene boliger. Det svarer til, at enlige uden børn gennem­snit­ligt kan opret­holde en 43,5 kvadrat­meter bolig for 2801 kr. pr måned.

Kvadratmeter-prisen for almene fami­lie­bo­liger er lidt lavere, nemlig 741 kr. årligt, hvilket svarer til at den gennem­snit­lige kontant­hjælps­fa­milie efter reformen kan opret­holde en bolig på ca 99,5 kvadratmeter.

Det er næppe særlig mange almene-bolig-lejligheder på små fyrre kvadrat­meter, og mindre. Derfor virker den forud­satte husleje på 2.801 urea­li­stisk lav for de fleste enlige uden børn, selv når man kun sætter det i forhold til almene boliger. Til gengæld er den gennem­snit­lige familie-husleje-udgift nok rimelig sat, altså set på land­s­plan for de almene boliger.

MEN! Dels bor, særligt dem i de største byer, jo dyrere end gennem­snittet. Dels er det ikke alle som har en almen bolig. Faktisk udgør priva­t­ud­lej­ning en næsten lige så stor del af bolig­massen som de almene boliger. Og i de priva­t­ud­lejet boliger er huslejen gennem­snit­ligt meget større i de største byer. Således viser bereg­ninger fra Home, Realkredit Danmark og boligportal.dk, at en 85 kvadrat­meter stor lejlighed i stor-københavn koster 10.906 kr. om måneden i leje. Det svarer til en kvadratmeter-pris på ca 1.540 kr. om året. Altså cirka det dobbelte af priserne på almene boliger. Hvilket selvsagt betyder at kontant­hjælps­mod­ta­gere i stor­kø­ben­havn og i Århus (som er næsten lige så dyr) kun kan få omtrent halv så meget plads at leve på som dem i de almene boliger, hvis de altså over­ho­vedet kan finde en bolig.
Der vil altså være et stort pres på dem ,som ikke er så heldig at have en almen bolig, for at finde noget billi­gere. Og som bekendt kræver det ofte års ancien­nitet, at få en almen bolig i de største byer. Det betyder alt i alt, at man må formode at mange kontant­hjælps­mod­ta­gere har større boli­g­ud­gifter end beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­riet forud­sætter, og at de ikke umid­del­bart kan få en billi­gere bolig i kommunen, og derfor skabes sand­syn­ligvis et større pres på kontant­hjælps­mod­ta­gerne, til at flytte hen hvor der er billi­gere boliger, men altså også typisk større arbejdsløshed.

Således forringes både leve­vil­kå­rene og sand­syn­lig­heden for at komme i arbejde for de fattigste. Ved mindre, selv­føl­gelig, at et mirakel indfinder sig, og at udbuddet af arbejde, der matcher kontant­hjælps­mod­ta­gerne, plud­selig stiger drastisk.

Lidt ironisk kunne problemet imødegås, hvis den samlede ydelse vari­e­rede med boli­g­ud­gif­terne alla den boligsik­ring, som nu frafalder når kontant­hjælpsloftet rammes.

Hvad skal det nytte?

Bortset fra at det ikke løser arbejds­løs­heden, så er det jo ikke nødven­digvis trist, at folk flytter på landet. Til gengæld tegner der sig et andet ganske trist scenarie for dem som ikke har person­ligt over­skud eller råd til at flytte langt væk, eller som af andre grunde, måske ønsket om uddan­nelse, er knyttet eller bundet til den by de bor i. En del af dem kan i stedet nemt blive til tørre tal i en stigende hjemløse-statistik. Bag tallene gemmer sig menne­ske­skæbner, måske misbrug, lidelser og forfald, men også i stadig stigende grad, helt almin­de­lige liv uden øvrige, store, sociale udsving. Liv der ikke havde behø­vedes at tage en sådan trist drej­ning. Og for hvad? Ja, ifølge bereg­nin­gerne: Alt dette for skide 700 job!

Kilder:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here