Kontanthjælpsloft og 225-timers regel, tal og fakta

0
64

Loven


Øget incitament til arbejde, øget arbejdsudbud

I lovforslag L113, skriver forslagsstiller, beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen:

“Med lovforslaget indføres et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel for modtagere af kontanthjælp m.v. (integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp) med det formål, at det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig nedsættes retten til ferien fra 5 til 4 ugers ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere for at øge deres rådighed for arbejdsmarkedet.”

(egne fremhævelser)


Uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontanthjælp rammes

“Hvis man modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse er der risiko for at blive ramt af de nye regler. Modtager du en anden offentlig ydelse end de nævnte tre, bliver du ikke ramt af de nye regler. “

Kilde: ugh.uhdanmark


Hvornår træder loft og 225-timers regel i kraft?

Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen træder i kraft pr. 1. okt, 2016

Kilde: ugh.uhdanmark.


Loftet næsten dobbelt så hårdt som VKs fattigdomsydelser

“Regeringens nye kontanthjælpsloft (inkl. 225-timersreglen og integrationsydelse) er langt hårdere end det gamle. Det vil sende knap 12.000 personer under fattigdomsgrænsen. Det er næsten dobbelt så mange som VK-regeringens fattigdomsydelser
gjorde fattige i 00’erne.”

ALT-TEXT

Effekter


Beskæftigelseseffekten anslås til 650 fuldtidsstillinger, omregnet.

“Beskæftigelseseffekten” her, er i virkeligheden det samme som “øget arbejdsudbud”

Neergaard forventer at tusindvis vil kunne tage få timers arbejde. Det er uklart om sådant arbejde findes.


Statens besparelse: 530 mio. om året

Iflg. beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, vil kh-loftet og 225-regel, efter få års indkørsel, indbringe besparelser på 530 mio. om året.

Kh-loftets konsekvenser for statsbudgettet
Kritisk vinkel:
Det forekommer usandsynligt at ministeriernes regnemodeller medregner sociale omkostninger.

Stemt for, stemt imod, undlod
Vedtaget 17 marts ’16:
  • for: 51_(DF, V, LA, KF)_
  • imod: 49 (S, EL, ALT, RV, SF)
  • blank 0

Loftet og 225-reglen


Hvordan virker loftet

Loftet er et samlet loft over hvor meget man kan modtage i samlede ydelser. Der skæres ikke i selve kontanthjælpen, men i andre ydelser som angivet nedenfor.

Ydelser der underlægges loftet:
  • Uddannelseshjælp
  • Kontanthjælp
  • Integrationsydelse
Ydelser der skæres i, hvis loftet overskrides:
  • Aktivitetstillæg
  • Barselstillæg
  • Almindelig boligstøtte (det mange kalder boligsikring)
  • §34 hjælp til høje boligudgifter

Kilde: ugh.uhdanmark.


Hvor meget bliver der skåret med?

Der bliver ikke skåret med noget fast beløb. Der lægges en max. beløbsgrænse, på det samlede antal ydelser. Der er forskellige loftstørrelser, alt efter ydelsesmodtagerens husstandstype.


Hvor stor er forskellen ml. kontanthjælp og lavtlønsarbejde?

Beskæftigelsesministeriet har lavet følgende oversigt over kontanthjælpsloftes konsekvenser for det disponible beløb,

Disponible beløb før og efter loft sammenlignet med lavtløn
Disponible beløb, før og efter kontanthjælpsloft, sammenlignet med lavtløn.

Her er samme skema, tilføjet beregninger af forskelle før/efter loft.

Disponible beløb før og efter loft sammenlignet med lavtløn incl. forskelle
Disponible beløb, før og efter kontanthjælpsloft, sammenlignet med lavtløn, incl. forskelle.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet videre på de tal, og nået frem til følgende resultater for to forskellige familietyper:

Bemærk: Kontanthjælpsmodtagerens lavere boligstøtte, er en konsekvens af kh-loftet

Sammenligning af indkomst efter skat-lavtlønnet og kontanthjælpsmodtager m. 3 børn
Sammenligning af indkomst efter skat-lavtlønnet og kontanthjælpsmodtager m. 3 børn
Sammenligning af indkomst efter skat-lavtlønnet og kontanthjælpsmodtager m. 3 børn
Sammenligning af indkomst efter skat-lavtlønnet og kontanthjælpsmodtager 4 børn på 1, 5, 10 og 14 år

Hvordan virker 225-reglen?

Hvis en ydelsesmodtager ikke har sammenlagt 225-timers ustøttet lønarbejde, inden for de 12 sidste kalendermåneder, trækkes vedkommende i kontanthjælp. Der kan dispenseres for r
eglen, hvis ydelsesmodtageren vurderes for syg til ordinært arbejde.

Så meget trækkes, tommelfingerregel:
  • Under 30: 500,-
  • Over 30: 1.000,-
Vigtig undtagelse:

Gifte par, der begge er under 225-timers reglen, mister hele den ene støtte, hvis blot en af parterne falder for reglen.

Kilde: ugh.uhdanmark.


Oversigt over kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen

“En lille hjælp til alle, der gerne vil forstå, hvordan Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen rammer, og hvad de nye regler indebærer. Dokumentet er udarbejdet af en Facebook-bruger der ønsker at være anonym, men det er omhyggeligt fakta-tjekket. […​] Alle tal er hentet direkte fra det vedtagede lovforslag”

Kilde: ugh.uhdanmark.


Sociale konsekvenser


33.127 rammes direkte

33.127 mennesker rammes d. 1. okt. ’16 af de nye kontanthjælpsregler,. Det siger det seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet. Tallet er kun en ‘foreløbig reduktion’.

“Beskæftigelsesministeriet har tidligere skønnet, at cirka 27.800 fuldtidspersoner ville blive berørt af kontanthjælpsloftet i 2016.”


7 ud af 10 har børn

” Når regeringens kontanthjælpsloft træder i kraft til efteråret, er det især børnene, der står for skud. Knap 70 procent af alle de, der berøres af loftet, er nemlig forsørgere. Kun omkring en tredjedel af de voksne har ikke børn.”


Næsten hver 5. ramte bor i København

“De nye tal viser, at det især er borgere i København, der står til at få reduceret deres ydelser. Næsten hver femte af dem, der rammes, bor i København.”


6.000 rammes i København, 3.500 vurderes udsætningstruet

“Socialforvaltningen tør ikke sætte et præcist tal på, hvor mange borgere, der reelt er tale om. Men forvaltningen skønner, at 3.500 borgere vil få reduceret deres boligstøtte og/eller særlig støtte på årsbasis. Dertil forventes det, at 1.150 ugifte og 100 ægtepar får reduceret eller stoppet deres ydelse på baggrund af 225-timers reglen. Desuden skønnes det, at 1.200 borgere overgår fra kontant- og uddannelseshjælp til den lavere integrationsydelse. Der kan være et overlap mellem tallene, som Socialforvaltningen i første omgang ikke tog højde for.”


Kvinder


72% af de ramte er kvinder

Kun 28% er mænd.

“Regeringens kontanhjælpsloft rammer flere kvinder end mænd. 72 procent af dem, der bliver berørt er kvinder, mens kun 28 procent er mænd.”

Det skyldes, at de enlige forsørgere, i langt højere grad, er kvinder.

Beskæftigelsesministeriet har foretaget en såkaldt “ligestillingsvurdering”:

_”‘Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser’, lyder det i vurderingen. Godt nok rammer det flere kvinder. Men det er fordi, der i forvejen er en kønsforskel i forhold til enlige forsørgere, hvor kvinderne udgør 80 procent.

‘Forslaget om kontanthjælpsloftet forventes på den baggrund at berøre væsentligt flere kvinder end mænd, men dette vurderes ikke at være en følge af de gældende regler eller forslaget’, lyder det. Samme begrundelse gentager beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i et svar til Leif Lahn Jense”_

_”Professor og ligestillingsekspert Anette Borchorst ved Aalborg Universitet vurderer også, at ministeriets konklusion er skudt ved siden af:

  • Man konkluderer, at fordi der i forvejen er en kønsforskel, så er der ikke noget ligestillingsproblem. Det giver ingen mening. Det er en helt tom kønsmainstreaming, der er foretaget. I ligestillingsloven står der, at man skal fremme ligestilling, siger Anette Borchorst, som vurderer, at lovforslaget øger enlige mødres risiko for fattigdom.”_

Enlige forsørgere


16.200 enlige forsørgere rammes

” Omkring 30.000 kontanthjælpsmodtagere står til at ramme loftet. I alt er 21.000 af dem enlige, hvoraf 16.200 af de enlige har et eller flere børn. Det viser tallene fra AE.”

“Ifølge tallene fra AE er 11.200 af de enlige forsørgere danskere, mens 5000 er indvandrere eller efterkommere.”


Enlige med flere end 2 børn mister 50.000 om året

“Kontanthjælpsloftet vil ramme de enlige forsørgere hårdt. Enlige med mere end 2 børn og en høj husleje vil miste op imod 50.000 kr. eller mere om året – alt afhængigt af antallet af børn og størrelsen på boligudgifterne.”


Enlige forsørgere rammes hårde end samlevende.

_”For eksempel vil en mor, der bor alene med sine to børn, have 2900 kroner mindre til rådighed hver måned med det nye kontanthjælpsloft.

Et ægtepar eller samlevende par med to børn vil til sammenligning have 1200 kroner mindre til rådighed om måneden.”_


Børn


34.500 ude- og hjemmeboende børn rammes

“Faktisk rammer kontanthjælpsloftet, som regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative har indgået aftale om, 34.500 ude- og hjemmeboende børn under 18 år.”


16.400 flere fattige, 11.000 er børn

“Samlet vil det nye kontanthjælpsloft betyde, at 16.400 personer vil komme under fattigdomsgrænsen og komme i gruppen af étårs-fattige. Heraf er de knap 11.00 børn, mens de resterende 5.500 er voksne.”

Anvendt fattigdomsgrænse

AE bruger en 1-års udgave af den afskaffede fattigdomsgrænse, der ellers krævede en sammenhængende periode på 3 år, før man kunne defineres som fattig. Begge grænser er strammere end f.eks. OECDs eller EUs, iflg. hvilke der ville være flerfold så mange fattige i DK.

  • Indkomsten er halvdelen af medianindkomsten opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst.
  • Ingen forsørger i husstanden er studerende,
  • Opsparing ikke over 100.000,
  • I 1 år

7.000 flere fattige børn; næsten en fordobling

“Der er i dag 8.000 økonomisk fattige børn i Danmark. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de nye fattigdomsydelser (kontanthjælpsloft, 225-timersreglen og integrationsydelsen) vil sende yderligere 7.000 børn under fattigdomsgrænsen. Dermed vil regeringen næsten fordoble antallet af fattige børn i Danmark.”

Anvendt fattigdomsgrænse

Beskæftigelsesministeriet bruger formentlig den, ellers afskaffede, danske definition af fattigdomsgrænsen:

  • Indkomsten er halvdelen af medianindkomsten opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst.
  • Ingen forsørger i husstanden er studerende,
  • Opsparing ikke over 100.000,
  • I 3 år i træk

Atter stigning i børnefattigdom

“Ser man på antallet af fattige børn, har der de seneste år været et fald. Siden 2011 er antallet af økonomisk fattige børn faldet med 1.400, og antallet af étårs-fattige børn er faldet med over 8.000. Den positive historie om, at børnefattigdommen falder, slutter desværre når regeringens nye fattigdomsydelser træder i kraft.”


Integration


Ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede
  • 7% af den 16-64-årige befolkning i Danmark, er ikke-vestlige indvandrere
  • 22% af alle 16-64-årige kontanthjælpsmodtagere er ikke-vestlige indvandrere

Fald i andelen af ikke-vestlige modtagere af kh

“Antallet af personer, der modtager kontanthjælp i løbet af året, er generelt faldet. I løbet af 1994 modtog otte procent af de 18-64-årige kontanthjælp, mens samme tal i 2012 var på seks procent. 39 procent af de ikke-vestlige indvandrere var på kontanthjælp i 1994, mens det blot var 17 procent i 2012. Samme bevægelse, men knap så markant er der for efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, hvor andelen faldt fra 27 til 16 procent. “

Andel på kh     1994    2012   Fald i %
 ----------------------------------------
 af:
 Befolkningen     8%      6%     25%
 Ej vestl. indv. 39%     17%     56%
 Efterkommere    27%     16%     40%

32% af de ramte er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere

“32 procent af dem, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Ser man på de børnefamilier, der bliver ramt af loftet, har knap 40 procent af dem anden etnisk baggrund end dansk.”

Grafikken viser den procentvise fordeling af personer med dansk og anden etnisk baggrund blandt henholdsvis ramte af kontanthjælpsloftet

40% af de ramte børnefamilier er indvandrere eller efterkommere

“32 procent af dem, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Ser man på de børnefamilier, der bliver ramt af loftet, har knap 40 procent af dem anden etnisk baggrund end dansk.”


En tredjedel vil miste over 2.000,- om måneden

“Det er ret høje tal. Faktisk vil en tredjedel miste over 2.000 kroner om måneden. Og det er enlige med børn, der rammes hårdest. Loftet rammer også hårdere end det gamle kontanthjælpsloft, siger [analysechef hos AE] Jonas Schytz Juul.”


Ægtepar der rammes af 225 mister 50%

“225-timersreglen kræver nemlig, at begge ægtefæller skal opfyldet kravet om 225 timers arbejde. Hvis ikke begge ægtefæller opfylder kravet, så bortfalder den enes kontanthjælp helt. Ægtepar, der rammes af timereglen, får reduceret rådighedsbeløbet med 5-8.000 kr. om måneden næsten uafhængigt af antallet af børn og boligudgifter. Det svarer til op imod 40-50 pct. af rådighedsbeløbet.”


Om kontanthjælpsmodtagere


Hvor mange er på kontanthjælp?

Personer på kontanthjælp, juni 2016:
  • I alt: 175.487
  • Mænd: 89.934
  • Kvinder: 85.553
Kontanthjælpsmodtagere - efter køn og i alt.
Kontanthjælpsmodtagere, efter køn og i alt.

Kilde: Danmarks Statistik, Tabel KY01: Kontanthjælpsmodtagere efter visitation, alder og køn


Hvor mange er job- eller aktivitetsparate?

Tal fra maj, 2016:
Status                       Antal        Andel -----------------------------------------------
 Aktivitetsparat             105.230        60%
 Jobparate                    34.639        20%
 Uddannelsesparat             18.233        10%
 Uoplyst                      13.494         8%
 Åbenlyst Uddannelsesparat     3.891         2%
 -----------------------------------------------
 I alt:                      175.487       100%
Udvikling:
Kontanthjælpsmodtagere - efter visitation og tid.
Kontanthjælpsmodtagere, efter visitation og tid.

Kilde: Danmarks Statistik, Tabel KY01: Kontanthjælpsmodtagere efter visitation, alder og køn


11 kh-modtagere pr. ledig stilling

“Der er langt flere kontanthjælpsmodtagere, end der er ledige stillinger. For hver ledige stilling i Jobnet, som er de arbejdsløses jobportal, er der omkring 11 kontanthjælpsmodtagere. Nogle steder står det værre til. På Vest- og Sydsjælland er der mere end 24 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling.”

“Generelt er der flest kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling i Vest-og sydsjælland og på Fyn, hvor der er omkring 24 og 16 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling i Jobnet.”


Hvor længe er man gennemsnitligt på kontanthjælp?

Det er svært at svare på, eller i hvert fald svært at finde svar på. Det bedste jeg har indtil videre er SFI 2006, der skriver:

“Kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig ydelse. For en del modtagere er tiden med kontanthjælp imidlertid lang. I 2000-2005 modtog lidt flere end 400.000 personer kontanthjælp i kortere eller længere tid. Lidt flere end 10 pct. (mere end 40.000 personer) modtog kontanthjælp i mindst 5 år i nævnte 6-års periode, og 24 pct. (næsten 100.000 personer) modtog kontanthjælp i mindst 3 år i perioden, dvs. i mindst halvdelen af den 6-årige periode. “


Tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere kan ikke tage et arbejde

“Men ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er 72 procent af kontanthjælpmodtagerne slet ikke parate til at tage et arbejde – de har nemlig andre problemer end det faktum, at de er arbejdsløse.”


Tre ud af fire på kontanthjælp er forgældede

“I gennemsnit har den voksne befolkning i Danmark en nettoformue på 365.000 kr., når boligformuen medregnes. Ser man kun på kontanthjælpsmodtagere, så har de i gennemsnit en nettogæld på 117.000 kr.”



Befolkningens opfattelse


Et lille flertal imod loftet

  • 47% af borgerne ser negativt, eller overvejende negativt, på loftet
  • 42% af borgerne ser positivt, eller overvejende positivt, på loftet

Stort befolkningsflertal: Det skal kunne betale sig at arbejde

69% af borgerne, er enige, eller overvejende enige, med regeringen i, at ydelserne skal være lavere end lavtlønsjob, så det kan betale sig at arbejde

Kritisk vinkel:
  • Ydelserne er allerede lavere end minimumslønnen.
  • Størrelsen på minimumslønnen følger størrelsen på arbejdsløshedsoverførslerne. Hvis disse sættes ned, falder lavtlønsniveauet, omvendt hvis de sættes op, så stiger lavtlønsniveauet.
  • Det er et fåtal der kan påstås ikke at få økonomisk gevinst v. skift fra kontanthjælp til lavtlønsjob. Typisk stiger den disponible indkomst med mellem 2-3.000,-. Før kh-loftet var der iflg. Beskæftigelsesministeriet 14.000, der ikke ville opnå mere end 1.000 kr. ved at skifte til job, efter loftet vil der stadig være 14.000, der ikke opnår mere end 1.000 ved skifte til job

Over halvdelen af befolkningen: Kh-modtagere kan generelt godt arbejde

56% af borgerne er enige, eller overvejende enige, i at kontanthjælpsmodtagere generelt er i stand til at arbejde.

Kun 25% af kh-modtagerne er i stand til at tage et arbejde.


EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here