Paul Piff (ass. proff. UCLA), TED-foredrag:

Følgende afskrift er, af hensyn til læsbarheden, tillempet fra tale- til skriftsprog (red.)

Se video med foredraget nederst på siden, klik her.

Forestil dig at du spiller et spil Matador hvor den kombination af øvelse, talent og held der ellers, både i livet og Matador, er afgørende for hvordan du klarer dig, er sat ud af spillet. Spillet er blevet sat uretfærdigt op, og du har fået alle fordelene. Du får flere penge til at starte med, bedre muligheder for at komme rundt på brættet, og bedre adgang til de finansielle ressourcer. Spørg dig selv hvordan den oplevelse, at være den privilegerede spiller i et manipuleret spil, ville ændre dit syn på dig selv og din mere uheldige modspiller. Hvordan påvirker privilegier psyken?

På Berkeley Universitet satte vi os for at undersøge netop dette spørgsmål. I en række forsøg blev flere end 200 mennesker sat sammen i par og bedt om at spille et parti Matador. Ingen af spillerne kendte hinanden i forvejen, og der blev slået plat og krone om hvem af de to spillere der skulle være den rige og privilegerede i spillet. De rige spillere fik dobbelt så mange penge, dobbelt ”over start” beløb og de fik lov til at bruge to terninger i stedet for en. Det følgende er fra optagelser med skjult kamera af spillerne:

Rig: ”Hvor mange 500$ sedler har du?”

Fattig: ”Kun en”

Rig: ”Virkelig?”

Fattig: ”Ja”

Rig (ler): ”Jeg har tre. Jeg aner ikke hvorfor de gav mig så mange”

Den rige spiller begyndte at blive ubehøvlet overfor den fattige spiller og udviste mindre og mindre forståelse for den ufordelagtige situation den fattige spiller var sat i.

Det gik altså hurtigt op for spillerne at et eller andet var anderledes. Men selvom de var klar over at den ene spiller tydeligvis havde langt flere penge end den anden, begyndte en dramatisk forskel i deres attitude at udvikle sig efterhånden som spillet skred frem. Den rige spiller begyndte at slå brikken mere støjende ned i brættet når vedkommende havde tur, og fik i det hele taget ofte et mere dominerende og triumferende kropssprog.

En skål saltkringler vi havde placeret på bordet skulle også vise sig god for en lille historie

Rig: ”Er saltkringlerne et trick?”

Fattig: ”Aner det ikke”

Flere af deltagerne var således opmærksomme på at der kunne være en hensigt med saltkringlerne og en enkelt bemærkede endog at der kunne være tale om ”et trick”. Men selvom forsøgspersonerne altså var klar over at der kunne være en skjult hensigt med saltkringlerne, begyndte den rige spiller efter et stykke tid at spise flere saltkringler end den fattige.

Rig: ”Jeg elsker saltkringler” (latter)

Som spillet skred frem udviklede et interessant og dramatisk mønster sig. Den rige spiller begyndte at blive ubehøvlet overfor den fattige spiller og udviste mindre og mindre forståelse for den ufordelagtige situation den fattige spiller var sat i. De rige spillere begyndte at blive mere og mere demonstrative omkring deres succes i spillet.

Her vises række klip med eksempler på de rige spillere der godter sig over spillets udvikling.

Efter at spillerne havde spillet i et kvarter, spurgte vi spillerne hvordan de havde oplevet spillet, og her bliver det rigtigt interessant. Når de rige spillere talte om hvordan de ”naturligvis” havde vundet det skævt opsatte Matador-spil, talte de om hvad de havde gjort som sikrede dem deres fortjente succes i spillet. De forhold i situationen der gjorde at det tilfældigvis blev dem der var positionerede til succes som f.eks. spillets skæve natur, eller det faktum at de kun fik rollen som ”rige” fordi de vandt et spil plat og krone, blev nedtonet. En utrolig indsigt i hvordan hjernen rationaliserer egne (urimelige) fordele i en situation.

Det skæve spil Matador kan tjene som metafor for det hierarkiske samfund, hvor nogle har velstand og høj status, mens andre har lidt eller meget lidt samt lavere status og ringere adgang til samfundets ressourcer. Vi har studeret effekten af sådanne hierarkier de seneste syv år og det vi har set igennem en lang række forsøg med tusindvis af deltagere er, at efterhånden som en persons velstand stiger, falder personens niveau af empati og medfølelse. På den anden side stiger personens opfattelse af egen berettigelse. De mener i højere grad at de har gjort sig fortjent til deres status og deres ideologiske standpunkt omkring værdien af egennytte forstærkes til fordel for egennytten. Spørgeskemaundersøgelser viser at de mere velhavende også er mere tilbøjelige til at mene at grådighed er en moralsk dyd, og at egennyttig stræben er godt og moralsk.

I dette foredrag vil jeg beskæftige mig lidt med følgerne af denne egennyttens ideologi. Jeg vil komme ind på hvorfor vi disse følger bør interessere os, og til sidst vil jeg beskæftige mig med hvad man eventuelt kan stille op overfor disse følger.

Andre forsøg peger i samme retning

Nogle af vores første studier i dette område undersøgte ”hjælpe-adfærd”, eller som social-psykologerne kalder det: ”pro-social adfærd”. Vi fokuserede på spørgsmålet ”Er rige eller fattige generelt mest hjælpsomme overfor fremmede?”. I et forsøg hentede vi rige og fattige ind fra lokalsamfundet og gav dem hver det der svarer til 10$. Deltagerne kunne selv vælge at beholde alle pengene eller de kunne vælge at forære nogle af dem væk til en anonym fremmed, som de ikke kendte og ikke mødte. Det viste sig at individer der tjente under 25.000$, nogen gange under 15.000$, om året, gav 44% mere til den fremmede end folk der tjente 150.000$ eller endog 200.000$ om året.

Vi lod også folk spille forskellige spil for at undersøge hvem der var mest tilbøjelige til at snyde for at øge deres gevinst. I et spil manipulerede vi et terninge-computerspil så det ikke var muligt at slå højere end 12. Det viste sig at jo rigere man var, des større blev sandsynligheden for at man forsøgte at snyde i spillet, så man ku’ opnå flere point i kampen om en 50$ kontant-præmie. Nogle gange snød de rige med op til 3 eller 4 gange så meget.

I en anden undersøgelse satte vi deltagerne foran en skål slik. Vi fortalte dem at slikket var reserveret til nogle børn der deltog i nogle andre forsøg og lod dem så alene med skålen. De deltagere der opfattede sig selv som velhavende tog to gange så meget af slikket som deltagere der følte sig fattige.

Førere af dyrere biler bryder oftere færdselsloven end andre
Førere af dyrere biler bryder oftere færdselsloven end andre

Vi undersøgte også biler, eller rettere hvordan førerne af forskellige typer biler er mere eller mindre tilbøjelige til at bryde loven. F.eks. så vi på, hvilke biler der overholdt loven og stoppede for en fodgænger som vi havde placeret afventende ved fodgængerovergangen. Her er et eksempel (en video vises) hvor vi ser at den røde bil stopper som den skal for fodgængeren. Måske typisk for Californien forsøger den bagvedliggende bus at overhale den røde bil og er lige ved at ramme vores fodgænger, men her kommer et par dyrere biler, først en Prius og så en BMW. Begge ignorerer fodgængeren og kører videre. Dette forsøg gentog vi med hundredevis af biler over flere dage, vi registrerede hvem der stoppede og hvem der ikke gjorde det. Og vi fandt en klar sammenhæng; jo dyrere bil, des større tendens til at bryde loven. Jo dyrere bilen var, desto større var sandsynligheden for at den ikke ville stoppe. Ingen af bilerne i den mindst kostbare kategori brød loven, mens tæt ved 50% af bilerne i den mest kostbare kategori gjorde.

Vi har foretaget andre studier der viser at rigere individer er mere tilbøjelige til at lyve i forhandlinger eller at forsvare uetiske handlinger på arbejdspladsen så som at stjæle penge fra kasseapparatet, tage mod bestikkelse, eller at lyve overfor kunder.

Ulighed

Det er ikke hensigten her at give det indtryk at kun velhavende mennesker udviser disse adfærdsmønstre, overhovedet ikke. Vi er formentlig alle splittede mellem konkurrerende motivationer; Hvor og hvornår skal man sætte egeninteressen over andre menneskers interesse? Og det er fuldt forståeligt, for det ligger i ideen om den Amerikanske Drøm at, så længe vi bare arbejder hårdt og dedikeret, har vi alle lige muligheder for succes og fremgang. Og det medfører at man nogen gange SKAL sætte dine egne interesser over andre folks interesser og velbefindende. Men vores undersøgelser viser at jo rigere du er, des mere tilbøjelig er du til at stræbe efter personlig succes, belønning og selvrealisering på bekostning af andre mennesker omkring dig.

gennemsnits husstandsindkomst femtedele og øverste fem procent
Uligheden er vokset voldsomt de sidste 20 år.

I denne graf ser vi kurver der viser indkomsterne for hhv. hver femtedel, samt de øverste 5%, af befolkningen gennem de sidste 20 år. Det fremgår tydeligt at allerede i ’93 er forskellene markante, det er ikke svært at se at der er forskelle. Men over de sidste 20 år har disse forskelle udviklet sig til en decideret kløft mellem toppen og alle andre. Faktisk ejer top 20% i dag tæt ved 90% af den totale velstand i dette land. Vi har nået højder i økonomisk ulighed der ikke er set før.

gennemsnits husstandsindkomst femtedele og øverste fem procent - fremskrevet
Sådan ser uligheden ud hvis vi ikke ændrer kurs.

Dette medfører ikke blot at en stadigt stigende del af velstanden koncentreres på ganske få individers hænder, men også at den Amerikanske Drøm bliver stadigt mere uopnåelig for et stadigt stigende flertal af os. Og hvis det er tilfældet, som vores undersøgelser viser, at jo rigere man er, des mere føler man at man har fortjent denne rigdom og jo mere tilbøjelig er man til at sætte egennytte over andre menneskers ve og vel og handle derefter, ja så er der ingen grund til at formode at dette mønster med stigende ulighed vil ændre sig, og kurven kan måske komme til at se ud som i graf nr. 2.

Økonomisk ulighed er noget vi alle bør være optaget af. Ikke bare for bunden af hierarkiets skyld, men fordi alle individer i grupper med høj ulighed klarer sig dårligere, ikke bare dem på bunden.

Der er meget vitterligt overbevisende forskning fra top-institutter over hele verden, der viser det spektrum af ting der bliver undermineret når den økonomiske ulighed stiger. Det gælder f.eks.

  • Social mobilitet

  • Økonomisk vækst

  • Lokalsamfundslivet

  • Tillid i befolkningen

  • Forventet levealder

  • Uddannelsesmæssige præstationer

  • Fysisk helbred.

På samme måde bliver en række negative faktorer forstærket af økonomisk ulighed, så som:

  • Overvægt/fedme

  • Stofmisbrug

  • Teenage-graviditeter

  • Voldsniveau

  • Fængslings-rater

  • Straf-rater

Alle disse faktorer påvirker hele befolkningen, ikke kun bunden.

Kan man stille noget op?

Hvad kan man stille op? Denne kaskade af selvforstærkende, negative og skadelige effekter kan virke som om den er ude af kontrol og at vi ikke, og da slet ikke som individer, kan gøre noget ved det. Men faktisk har vores forskning vist at bittesmå psykologiske indgreb, små ændringer i folks værdier, små skub i bestemte retninger, kan genetablere niveauet af lighedstænkning og empati hos de velhavende så det svarer til det niveau man ser hos de knapt så velhavende. F.eks. hjælper det at minde folk om fordelene ved samarbejde eller om fordelene ved et tæt lokalsamfund.

I et forsøg, bad vi folk om at se en meget kort video, 46 sekunder lang. Videoen handlede om børnefattigdom og den viste sig at tjene godt som en påmindelse om at der er andre folk med behov her i verden end én selv. Efter at have set videoen var velhaverne lige så villige til at ofre noget af deres egen tid på at hjælpe en fremmed i nød som de fattige var. Det tyder på at forskellene ml. rig og fattig mht. empati og medfølelse ikke er medfødte egenskaber hos mennesker, men derimod er ganske påvirkelige gennem små ændringer af folks værdi-system.

Selv uden for laboratoriets virkelighed er vi begyndt at se tegn på ændringer i samfundet. Bill Gates, et af USAs rigeste individer, valgte i sin tale til dimittenderne fra Harvard Universit at fokusere på de problemer samfundet står overfor og her fremhævede han uligheden som den største udfordring vi står overfor og talte om hvad vi kan gøre for at bekæmpe den. Han sagde bl. a. at:

”Menneskehedens største fremskridt ligger ikke i dens opdagelser, men i hvordan disse opdagelser anvendes til at mindske uligheden”

Og vi har tiltag som f.eks. The Giving Pledge, hvor mere end 100 af de mest velhavende individer i vort samfund har forpligtet sig til at donere halvdelen af deres formuer til velgørenhed. Vi ser også fremkomsten af dusinvis græsrodsbevægelser som ”We are the 1%, and we stand with the 99%” ”Ressource Generation” eller ”Wealth for Common Good” (hhv. ”Vi er 1% og vi støtter de 99%”, ”Ressource-generationen” og ”Velstand for fælles bedste”) hvor de mest privilegerede medlemmer af samfundet, medlemmer af top 1% og andre velhavere både voksne og unge, bruger deres egne økonomiske ressourcer, til at bekæmpe ulighed. F.eks. ved at tale for social politik, ændring af sociale normer og adfærdsændringer og andre ting der i første omgang modarbejder deres egne økonomiske interesser, men som på sigt kan være med til at genetablere den amerikanske drøm.

Video

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here