EU’s spare­kurs koster i disse år tusinder af danske arbejds­pladser. Beregninger viser, at de finans­po­li­tiske stram­ninger, der lige nu ligger i støbe­skeen i EU, vil komme til at koste ca. 20.000 danske arbejds­pladser frem mod 2016. Sparekursen vil næste år mindske BNP-væksten med ca. 0,4 pct. point.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har pba. EUs bereg­ninger lavet en analyse der viser at:

  • Sparekursen koster arbejdspladser
    Den euro­pæ­iske spare­kurs koster under­lig­gende tusinder af danske arbejdspladser.
    De finans­po­li­tiske stram­ninger, der i øjeblikket ligger i støbe­skeen frem mod 2016 i EU, koster under­lig­gende ca. 20.000 danske arbejdspladser.
  • Sparekursen hæmmer væksten
    Sparevejen betyder, at væksten herhjemme bliver ca. 0,4 pct. point lavere i 2014.
    I 2015 og 2016 vil BNP være hhv. 0,75 pct. lavere og godt 1,2 pct. lavere sammen­lignet med et forløb uden sparepakkerne.Selv om et stem­nings­skifte ser ud til at være på vej i dansk økonomi, er der således fortsat hård modvind fra udlandet.
  • Købmandslogik duer ikke i nationaløkonomi
    Mens EU’s krav om bespa­relser umid­del­bart kan fremstå ansvar­ligt i en tid med store euro­pæ­iske under­skud, kan det reelt være økono­misk uansvar­ligt, da det forlænger krisen. De umid­del­bare bespa­relser bliver desuden udhulet af stigende udgifter til arbejds­løse og færre skatteindtægter.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver:

Med en meget stram finans­po­litik mind­skes efter­spørgslen efter varer … hvilket påvirker landenes produk­tion og beskæf­ti­gelse negativt

EU’s henstil­linger om over­hol­delse af Stabilitets- og Vækstpagten har tvunget EU-landene ud i en finans­po­li­tisk kurs, der skal redu­cere den offent­lige gæld og nedbringe under­skud­dene på de offent­lige budgetter (Se rapporten her).

For at imøde­komme EU-henstillingerne fører flere medlem­slande en meget stram finans­po­litik og må de kommende år gennem­føre store bespa­relser for at begrænse de offent­lige udgifter. Med en meget stram finans­po­litik mind­skes efter­spørgslen efter varer i de enkelte EU-lande, hvilket påvirker landenes produk­tion og beskæf­ti­gelse negativt.

Som følge af den store samhandel mellem EU-landene vil også dansk økonomi og beskæf­ti­gelse rammes af de finans­po­li­tiske stram­ninger, som EU-landene gennemfører.

læs også: Hvorfor underskrev Danmark EUs finanspagt?

Sparepakker koster vækst og arbejdspladser

En række EU-lande – herunder … Danmark … – har råderum til at under­støtte vækst og beskæftigelse

I 2014 bliver Danmarks BNP således ca. 0,4 pct. lavere sammen­lignet med et forløb uden spare­pak­kerne. Derudover vil beskæf­ti­gelsen i Danmark være ca. 6.000 personer lavere i 2014, godt 13.500 personer lavere i 2015 og knap 23.000 personer lavere i 2016 sammen­lignet med et forløb uden EU-stramningerne.

EU’s sparepo­litik medfører, at den forbed­ring, man ville forvente af de offent­lige budgetter, mind­skes, fordi væksten og beskæf­ti­gelsen rammes hårdt. Som følge af spare­kursen vil vi opleve højere udgifter til arbejds­løs­heds­un­der­støt­telse og færre skat­te­ind­tægter, hvorved den umid­del­bare forbed­ring af de offent­lige budgetter delvist udhules.

Problemet ved EU’s kollek­tive sparevej er, at de nega­tive konse­kvenser på vækst og beskæf­ti­gelse forstørres af, at alle EU-landene strammer samti­digt. I den forstand er EU’s sparepo­litik med til at trække gældskrisen i langdrag.

AE mener, at de lande, der har råd, bør få lov til at lempe deres finans­po­litik en anelse. Der er i dag stor forskel på EU-landenes økono­miske udgangs­punkter. En række EU-lande – herunder Tyskland, Danmark, Sverige, Finland og Østrig – har råderum til at under­støtte vækst og beskæf­ti­gelse. Men EU’s regler forhin­drer, at disse lande kan lette foden lidt fra den finans­po­li­tiske bremse.

Læs mere

Læs hele AEs rapport her:  EU’s spare­kurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here