Fastansat stjernereporter med fed løn, pensionsordning og frynsegoder emeritus. Hestehvisker, staldforvalter og fodermester · januar 1998 til nu
Fastansat stjer­ne­reporter med fed løn, pensions­ord­ning og fryn­s­e­goder emeritus. Hestehvisker, stald­for­valter og foder­me­ster · januar 1998 til nu

Mens tusinder samles for at mindes ofrene for de seneste dages skyde­rier i hoved­staden, mens fælles­skabet hylder det de kalder dansk­heden og ytrings­fri­heden, tænder jeg lys for dem, der til daglig mærker forrå­elsen af vores samfund på krop og sjæl.

Jeg tænder lys for dem der, ikke kan eller tør ytre sig, af frygt for at blive udstødt og for dem, der konstant råber vagt i gevær uden at blive hørt eller taget alvorligt.

Jeg tænder lys for de udstødte – de syge, de arbejds­løse, de hjem­løse, de sinds­li­dende, de handi­cap­pede og for de gamle, der efter et langt og virk­somt liv er ramt af umen­ne­ske­lige nedskæ­ringer og får lov at rådne op i ensomhed.

Jeg tænder lys for de unge, der kæmper en ulige kamp for at finde fodfæste i et system, der stiller strenge krav, men ikke levner dem plads til eller mulighed for at indfri dem.

Jeg tænder lys for de sårbare fami­lier, der splittes i atomer, fremfor at få hjælp til at finde fodfæste og fungere.

Jeg tænder lys for de mange, der, som ofre for kyniske speku­lanter, mister deres eksi­stens­grundlag, ufor­va­rende kastes ud i bundløs gæld og bliver stemplet som dårlige beta­lere, med al den skyld og skam, det indebærer.

Jeg tænder lys for flygt­nin­gene, som vi modstræ­bende tager imod, men ikke ønsker eller magter at rumme og hjælpe. Flygtninge, som har oplevet krigens rædsler i yderste konse­kvens, ople­velser, der sætter de seneste dages hændelser i København i perspektiv.

Jeg tænder lys for de “frem­mede”, der hver dag mødes med modvilje og fjendt­lighed, alene på grund af deres fremtoning.

Min sorg og vrede over angrebet på dansk­heden og tryg­heden er ikke mindre end din, men mit fjen­de­bil­lede måske et andet. For mig er fjenden ikke blot en ung sinds­for­virret terr­o­rist, men den omsig­gri­bende frygt og mistænksomhed. Fjenden er fattig­dommen, ulig­heden, pola­ri­se­ringen – de rige bliver rigere, de ubemid­lede går til bunds. Fjenden er funda­men­ta­lismen og ekstre­mismen, der affødes af mental og mate­ri­a­li­stisk forar­melse, af umen­ne­ske­lige leve­vilkår og vold, der avler had, terror og krig.
Vi er danskere på godt og ondt, men nogle regnes for mere danske end andre. I dag samles vi for at hylde friheden, i morgen bryder de stærkes kamp mod de svagest stil­lede ud på ny og alt er ved det gamle. Tilbage til det Danmark, du kender.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here