dong_energyI udsen­delsen “Det Røde Felt” 9. dec. 2013 på Radio 24 / 7 invi­te­rede studi­e­vært Lars Trier Mogensen tre gæster ind og disku­tere statens salg af DONG-aktier til inve­ste­rings­banken Goldman Sachs.
De invi­te­rede er:

  • Klaus Riskjær Petersen, erhvervsmand
  • Mogens Rüdiger, professor. Har skrevet en doktor-afhandling om DONG
  • Peter Hummelgaard Thomsen. Folketingskandidat (S), cand. jur.

Hør udsendelsen

Det Røde Felt uge 50, 2013 (2) - Radio24syv | Arkiv

Det Røde Felt uge 50, 2013 (2) – Radio24syv | ArkivHør professor Mogens Rüdiger, finans­mand Klaus Riskær Pedersen og den kritiske soci­al­de­mo­krat Peter Hummelgaard debat­tere, hvor dumt statens salg egentlig er? Smides guld på gaden?

Download afskrift af udsendelsen

[wpdm_file id=18 ]

Sammenfatning

Statens frasalg af DONG-aktier til Goldman Sachs foregår på betin­gelser der gør hele forret­ningen til en ren foræ­ring for Goldman Sachs.

  1. DONG er værdisat til halv­delen af alle andre skæn hvilket natur­ligvis gør aktierne billigere.
  2. Goldman Sachs får en risi­kofri speku­la­tions­mu­lighed fordi staten garan­terer at Goldman Sachs ikke vil lide tab.
  3. Goldman Sachs får alt for meget indfly­delse ifht. stør­relsen af deres indskud. De køber 19% af aktierne, men får en række rettig­heder der normalt kræver 1/2 eller 2/3 aktiemajoritet.
  4. Staten har ikke afsøgt mulig­heder for aftaler med andre end Goldman Sachs. Der har altså ingen konkur­rence været.
  5. Aftalen er så dårlig at man må undre sig over de bagved­lig­gende bevæg­grunde. Panelet i udsen­delsen synes enige om at aftalen har gået et tradi­tio­nelt sags­be­hand­lings­forløb hvor ingen poli­tiske over­vej­elser har fundet sted og at det er her fejlen ligger. Men da forret­nings­mo­dellen er så dårlig for den ene part, nemlig staten, synes dette at være en util­stræk­kelig forklaring.
  6. Da Goldman Sachs ingen risiko løber er der reelt ikke tale om et indskud af egen­ka­pital, men derimod en kompli­ceret lån-ordning. Dette sætter et alvor­ligt spørgs­måls­tegn ved om aftalen over­ho­vedet lever op til det poli­tiske forlig der ligger til grund for frasalg og priva­ti­se­ring af et så vigtigt stykke infra­struktur som DONG-Energy repræsenterer.

Hovedpointer i udsendelsen:

  1. ▸ I 2006 fusio­ne­rede man en lang række energi-selskaber til det nuvæ­rende DONG-Energy
  2. ▸ Goldman Sachs får hånds- og halsret over alle væsent­lige beslut­ninger i DONG i en årrække frem­over. De får veto på alt der vedrører ledel­ses­for­hold, forret­nings­planer og køb/salg af virk­som­heden. Dette kræver normalt en aktie­ma­jo­ritet. De får endog rettig­heder der normalt kræver næsten 2/3 aktie­ma­jo­ritet, i det de får “minority-power” hvor de kan blokere vedtægts­æn­drir­nger o.l. (KRP)
  3. ▸ Staten garan­terer at GS ikke lider tab: Aftalen har en såkaldt put-option der sikrer at GS kan sælge aktierne tilbage til staten hvis det går galt.
  4. ▸ I DONG-forliget (der ligger til grund for denne handel) var det en målsæt­ning at give DONG egen­ka­pital. Men KRP sætter spørgs­måls­tegn ved om aftalen opfyldes. Godt nok er der regn­sk­ab­s­tek­nisk tale om en udvi­delse af egen­ka­pi­talen, men eftersom de indskudte penge ikke er behæftet med tabs­ri­siko jvf. statens garanti er der mere tale om en låne-konstruktion, og dermed er det oprin­de­lige DONG-forlig ikke opfyldt
  5. ▸ DONG har brug for udvi­delsen af kapital fordi de fører en aggressiv grøn inve­ste­rings­po­litik (MR)
  6. ▸ Det er Danske Bank(Corporate Finance) der på vegne af finans­mi­ni­ste­riet har tegnet aftalen op. Danske Bank har kun invol­veret en mulig inve­stor: Goldman Sachs
  7. ▸ Hvis Goldman Sachs er inter­es­seret i det her, er der med garanti også mange andre der er inter­es­seret. Ingen er blevet spurgt
  8. ▸ Goldman Sachs entrerer med en række fonde. Herunder deres “Employee fond” der ikke består af ansattes midler men som er en fond for ejer­kredsen. Denne fond går kun ind hvis udbyttet er meget sikkert. De andre fonde er “Private Equity” fonde. De formodes at operere med en forvent­ning om 2-300% afkast inden for 5-7 år. Dvs. 8-16 mia. i fortjeneste.
  9. ▸ KRP mener at sagen bare er gået igennem systemet uden at nogen har sat sig ned og under­søgt de poli­tiske konse­kvenser. Altså en ren teknisk sagsbehandling
  10. ▸ Uanset arten af DONGs behov for egen­ka­pital, kunne denne kapital nemt rejses af staten. En mulighed ville være at låne pengene af natio­nal­banken. Skatteyderene ville på den måde nyde godt af 4-500 mio i rente om året, samt høste gevin­sten såfremt inve­ste­ringen lykkes. Det er i forvejen skat­tey­derne der løber den finan­si­elle risiko qua put-option aftalen
  11. ▸ Danske Bank er nok ikke den bedste til at udforme sådan en aftale. Man kunne have talt med f.eks. inve­ste­rings­banken BlackRock som er større end Goldman Sachs.
  12. ▸ KRP mener at man har entreret med Goldman Sachs fordi man skal have en lead-manager til at hånd­tere børsno­te­ringen af DONG. Det kunne man have fået dem til meget billi­gere ved simpelthen at hyre dem ind som konsu­lenter mod en lille andel af over­skuddet ved noteringen.
  13. ▸ aktstykket inde­holder et aktie­pro­gram for DONGs ledelse der vil give dem aktier til fordel­agtig pris. Aktier som de senere kan tjene stort på. Men man hyrer Goldman Sachs ind for netop at levere en ydelse som besty­relsen selv burde levere. Hvorfor skal de så belønnes?
  14. ▸ Hvis man ønsker en lead-manager kan man købe den service af Goldman Sachs for 3%. Det vil give dem en god føling med DONG-aktien og de vil slå og betragte det som en god handel (KRP)
  15. ▸ Der kan trækkes paral­leller til salget af TDC i sin tid. Et salg der også inde­holdt en afhæn­delse af væsentlig infra­struktur, nemlig kobber­kab­lerne der er gravet ned over hele landet, eller salget af Københavns Lufthavn. To ting der ikke med fornuft kan forventes konkur­rence på og som angi­ve­ligt selv borger­lige poli­ti­kere har fortrudt
  16. ▸ Handlen bliver til på baggrund af et forlig der kræver at DONGs egen­ka­pital udvides, men her er ikke tale om en reel udvi­delse af egen­ka­pi­talen. De nye aktio­nærer vil ikke have “noget i klemme” via deres inve­ste­ring, derfor er det et spørgsmål om forliget over­ho­vedet bliver over­holdt med denne aftale.
  17. ▸ Statens garanti af Goldmans 8 mia. skal på en eller anden måde fremgå af finans­regn­skabet som en hensæt­telse el. lgn. Hvad vil rigs­re­vi­sionen sige til det?
  18. ▸ De tre tilste­de­væ­rende i studiet synes at afvise mulig­heden for korrup­tion på et person­ligt plan, eller på noget plan overhovedet.
  19. ▸ I aktstykket er DONG værdisat til ca 30 mia. kr. Denne værdi­sæt­telse er fore­taget af Danske Bank og er meget meget lav. Da man over­ve­jede børsno­te­ringen i 2008 talte man om en markeds­værdi for DONG på 55 mia. Man har med andre ord næsten halveret skønnet for DONGs værdi.
  20. ▸ KRP mener at aftalen må have ligget urørt længe og at man ikke har justeret tallene efterfølgende
  21. ▸ Selvom aktie-niveauet gene­relt er lavere i dag bør dette ikke have afsmit­ning på DONG da energi-virksomhed gene­relt ikke har lidt af pres på aktiernes priser
  22. ▸ KRP poin­terer at det værste i hans øjne ikke er det penge­mæs­sige tab det her medfører, men selve det faktum at vi over­lader en utro­ligt vigtig infrastruktur-komponent til en uden­landsk inve­ste­rings­bank der er både kendt og dømt adskil­lige gange for sin mang­lende etik.
  23. ▸ PHT vil gøre folk i baglan­dene hos forligs­par­terne opmærk­somme på det proble­ma­tiske i det her

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here