Tidligere såvel som nuvæ­rende McKinsey-konsulenter har tætte forbin­delser i toppen af det danske samfund. McKinsey har blandt meget andet været invol­veret i masse­fy­ringer i Skat, som efter­føl­gende kæmper med milli­ardtab, indkøb af kampfly på suspekt grundlag og offent­lige spare­planer uden faglig funde­ring, ligesom McKinsey-netværket også rækker helt ind i Dong-skandalen.

Konsulenthuset McKinsey & Company er nærmest blevet symbol på den neoli­be­rale, økono­miske hensyns­løshed. Skal faglig­heden afspores til fordel for bespa­relser og fyringer under dække af ”smarte” effek­ti­vi­se­ringer og omstruk­tu­re­ringer, står McKinsey altid klar med en rapport og et gummistempel, til gengæld, selv­føl­gelig, for milli­oner af dine skattekroner.

Forleden udtrykte Claus Oxfeldt og Claus Hartmann fra Politiforbundet bl.a. deres vrede og nød, ikke mindst over McKinsey, således:

Det er lige­gyl­digt, at de tog fejl 1., 2. og 3. gang – de får lov til at forsøge endnu en 4. gang – selvom alting efter­hånden sejler takket være deres dags­orden. HAVDE MAN LYTTET til faglig­heden og fornuften, så havde vi i dag undgået en masse rigtigt dyre fejl­skud, som har kostet velfærd, tryghed, sikkerhed og arbejds­miljø. Man havde sand­syn­ligvis haft en billi­gere og mere effektiv offentlig sektor.” (18)

Konsulenthuset McKinsey har ca. 130 ansatte i Danmark (17.000 ansatte fordelt på 60 lande i alt), der omsatte for knap 700 mio. alene i 2013. En stor del af deres indtægt kommer direkte fra den danske stat, som de i de seneste år har givet ”gode” eksterne råd for milli­oner. (1) Men leverer de faktisk uafhængig, ny viden eller snarere poli­tisk bestil­lings­ar­bejde, hvor konklu­sionen er skrevet på forhånd, for at legi­ti­mere en upopulær politik med ”eksper­ternes” gummistempel? De har ry for at være de dygtigste habitter, men ryet er også flosset af inter­na­tio­nale skandaler.

Store internationale skandaler

Det er langtfra alt McKinsey har haft held med.

Swissair bad McKinsey udforme en over­le­vel­ses­stra­tegi, som de fulgte trofast, indtil de gik bankerot i 2001. (2)

Enron betalte McKinsey 10 milli­oner dollars om året for deres ”gode råd”, som udmøntede sig i hele 20 projekter, inden også de gik bankerot. (2)

McKinsey stod bag priva­ti­se­ringen af de britiske jern­baner, som overgik til det det private selskab Railtrack, der kollap­sede efter flere togu­lykker med døds­fald. McKinsey havde anbe­falet bespa­relser på infra­struk­turen, hvilket angi­ve­ligt var medvir­kende årsag til ulyk­kerne. (2)

Konsulenthuset indtog også en yderst lyssky rolle i en britisk sund­heds­re­form, hvor de formentlig vide­regav fortrolig infor­ma­tion til nogle af deres andre (private) kunder, som havde økono­miske inter­esser på spil. (3)

I 2012 kastede fængsels­dommen over den ameri­kanske forretnings- og tidli­gere top-McKinsey-mand Rajat Gupta for insi­der­handel, også en kedelig skygge på McKinsey, hvor han havde haft en lang karriere på øverste hylde, herunder som leder af kontoret i København – og i øvrigt en post som besty­rel­ses­medlem i Goldman Sachs. (4)

Direktørfabrik og logebrødre

Firmaet er kendt som ”Direktørfabrikken” og for at opret­holde ufor­melle, men meget magt­fulde, netværk via tidli­gere medar­bej­dere i toppen af samfund­s­py­ra­miden. Mest kendt er selv­føl­gelig tidli­gere finans­mi­ni­ster for Socialdemokratiet Bjarne Corydon, som gik den anden vej og fik en stil­ling som global direktør i firmaet. Men blandt mange andre magt­fulde perso­nager, der først har rundet McKinsey, kan nævnes:

Direktør Henrik Poulsen, Dong; direktør Niels B. Christiansen, Danfoss; direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego; direktør Hans Arnum, Nordea Danmark; direktør Eva Berneke, KMD; og den netop aftrådte topchef Tue Mantoni, B&O.

Men mest centralt, i rela­tion til McKinseys offent­lige konsu­lentvirk­somhed, står David Hellemann, som har arbejdet som kontor­chef og siden afde­lings­chef i finans­mi­ni­ste­riet og som sted­fortræ­dende direktør i DR, inden han for en stund blev partner hos McKinsey. Herefter vendte han tilbage til finans­mi­ni­ste­riet, nu i det højeste embede som depar­te­ments­chef – netop i den periode, hvor McKinsey pudsigt nok fik en lang række offent­lige opgaver. Siden blev han Nordea-direktør, hvor han belej­ligt nok lige nåede at sige op, inden den ene skan­dale efter den anden om skat­te­lysager, mang­lende opsyn med hvid­vask af penge, mang­lende kapital-mæssig polstring af banken osv. rullede.

I en sjælden inter­viewrække med tidli­gere McKinsey-ansatte konsta­terer Jyllans-Posten, at Mckinsey-netværket, bestå­ende af både nuvæ­rende og tidli­gere konsu­lenter, forfor­deler hinanden med ansæt­telser og kontrakter. Der findes i øvrigt også et mere formelt, men næsten ukendt, netværk – Affenium, som er stiftet af tidli­gere medar­bej­dere. Det er en lukket loge og eneste adgangs­billet er, at man har været ansat i et af de tre store konsu­lent­huse McKinsey, Bain eller Boston Consulting Group. Affenium giver ikke inter­views og ønsker øjen­syn­ligt så lidt opmærk­somhed som muligt… (5)

De danske sager

McKinsey er som nævnt blevet brugt en del som eksterne eksperter i forbin­delse med alver­dens offent­lige opgaver. De fleste rapporter konklu­derer spøjst nok det, poli­ti­kerne på forhånd ”frygter” vil være nødven­dig­he­dens politik, men nu legi­ti­meret med McKinsey-eksperternes gummistempel. Nedenfor et rids af nogle af de mest suspekte.

Milliarder i tabte skattekroner

Det var en McKinsey-rapport, som konklu­de­rede, at Skat kunne spare 500 milli­oner kroner om året ved at fyre medar­bejder til fordel for effek­ti­vi­se­rede arbejds­gange, herunder nye IT-løsninger. (1) Så på råd og hjælp fra McKinsey blev hund­redvis af menne­sker fyret, endda før de nye IT-effektiviseringer, som skulle erstatte dem, var ordent­ligt færdi­g­ud­vik­lede og imple­men­te­rede. En af de to valgte softwa­re­ud­vik­lere blev i øvrigt KMD med tidli­gere McKinsey-partner Eva Berneke som direktør. Her, få år senere, hvor ufat­te­ligt mange milli­arder i tabte skat­te­kroner så at sige vælter ud af statskassen til uden­landske desti­na­tioner, har de fleste poli­ti­kere indset, at der alli­gevel skal flere ressourcer og medar­bej­dere tilbage til Skat. Man ruller altså tildels McKinseys elen­dig­heder tilbage – men uden at placere et ansvar.

Underlødig McKinsey rapport hjælper Finansministeren

Finansminister Claus Hjort Frederiksen bestilte i 2009 en rapport, som skulle bruges i forhand­linger med regio­nerne om bespa­relser på IT. Til det formål udar­bej­dede McKinsey en rapport, der blev vold­somt kriti­seret af regio­nerne, for at være ubru­gelig, bl.a. fordi McKinsey ikke havde taget hensyn til og forbe­hold for meget store forskel­lig­heder ved de indsam­lede data regio­nerne imellem. McKinsey lovede ellers under­vejs at revur­dere metode mv. for at gøre data mere sammen­lig­ne­lige, men det skete aldrig. Til gengæld viste det sig siden, at der var sendt hemme­lige notater til finans­mi­ni­ste­riet, med opfor­dring til at presse regio­nerne til at rette ind. (6) Og selve konklu­sionen blev gennem­heglet for at være præget af bana­li­teter og snæver­sy­nethed, såsom at der er penge sparet ved effek­ti­vi­se­ringer og så og så meget sparet, hvis blot den dyreste region gjorde som den billigste. (7) Her er essensen af rigtig mange kritiske indven­dinger fra sund­heds­di­rektør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard Pedersen:

“I Nordjylland er man kommet frem til, at man bruger fire kroner til bruger­sup­port, mens tallet i Hovedstaden er 69 kroner per indbygger. Selvom de er meget kvikke oppe i Nordjylland, så tror vi simpelthen ikke på, at det er rigtigt,” vurderer han. “I stedet skal man nok finde forkla­ringen i, at en del af bruger­sup­porten er indregnet i hospi­ta­lernes drift. McKinsey har forholdt sig fuld­stændig ukri­tisk til de tal og beregnet bespa­rings­po­ten­ti­alet ud fra dem,” siger han. “De to regioner, der har den største hospi­talspro­duk­ti­vitet i landet, er indis­kuta­belt Region Syddanmark og Region Midtjylland. Sjovt nok er det også de to steder, hvor man har en helt bestemt tænk­ning om, at IT skal under­støtte hospi­ta­lerne,” siger Leif Vestergaard. “Hvis McKinsey havde gået ind og set på, hvor det kan betale sig at bruge flere penge, fordi det giver produk­ti­vi­tets­ge­vin­ster, og hvor det ikke kan, havde vi kunnet bruge det til noget. Jeg kunne også finde ud af at sætte fem tal op i et regneark og finde det laveste. Det er bare ikke særlig brug­bart,” (8)

Så Claus Hjort Frederiksen fik altså de tal og anvis­ninger, han skulle bruge til at stille krav om IT-besparelser på flere hund­rede milli­oner i regio­nerne, på et yderst misvi­sende grundlag, hvor man ikke tog højde for det væsent­ligste – nemlig den over­ord­nede hospitalsproduktivitet.

Intet opgør med NPM på trods af løfter om det modsatte

Partierne i den forrige rege­ring (S-RV-SF) havde såvel i oppo­si­tion som i rege­rings­grund­laget, lagt op til et opgør med de meget ressour­ce­kræ­vende kontrol- og doku­men­ta­tions­krav i den offent­lige sektor til fordel for afbu­reau­kra­ti­se­ring og tillid. Den opgave mente finans­mi­ni­ster Bjarne Corydon lige var noget, McKinsey burde tage sig af. Så Moderniseringsstyrelsen bestilte en fem milli­oner kroners rapport om god arbejds­gi­ve­rad­færd i staten. Rapporten medførte, surprise, intet opgør med New Public Management og pegede primært på mulig­he­derne for at supplere med præsta­tionsløn og målsty­ring. En tidli­gere, mange­årig leder i Finansministeriet, Henrik Hjortdal, udtrykker elen­dig­heden på denne måde til Djøf-bladet:

”Det lyder godt med styring baseret på resul­tater og tillid. Men de lokale ledere er i forvejen over­læsset med lega­li­tets­krav, proces­krav og doku­men­ta­tions­krav som følge af den øgede lovre­gu­le­ring fra Christiansborg og centra­lad­mi­ni­stra­tio­nens talrige supple­rende styrings­do­ku­menter. Det forholder God Arbejdsgiveradfærd sig desværre slet ikke til.” (9)

Men rege­ringen og Bjarne Corydon var åben­bart godt tilfredse og satte et hak ud for den del af rege­rings­grund­laget. Og som bekendt bruges der stadig enorme ressourcer på New Public Management-bureaukratiet i det offentlige.

Legitimering af det uofficielle politiske ønske om valg af F-35 kampfly

Længe inden det ende­lige valg af nye kampfly har der været været mistanke om et uoffi­cielt poli­tisk ønske om F-35 som det nye danske kampfly pga. uden­rigs­po­li­tiske inter­esser. Mistanken var fx. så stor hos Saab, at de ikke så nogen grund til, at bruge penge på at byde ind, fordi udbuddet bevidst var indrettet, så det forfor­delte F-35. (10) I det store udbud­s­ar­bejde, som blev fore­taget af et såkaldt uafhæn­gigt kamp­fly­kontor, indgår en helt central rapport udar­bejdet af (uafhæn­gige?) embeds­mænd fra Finans- og Forsvarsministeriet og McKinsey. Konsulenterne fra McKinsey står for en særlig vigtig og suspekt påstand i rapporten, nemlig det formodet antal flyve­timer for F-35-kampflyet. Problemet er, at der ikke eksi­sterer brug­bare data på området. Norge har dog lavet nogle bereg­ninger, som anslår 167 årlige flyve­timer, men dem er man ikke inter­es­seret i. Måske fordi man får alt for lidt for pengene sammen­lignet med konkur­ren­terne i udbuddet. Så i stedet kommer McKinsey poli­ti­kerne til hjælp med et højst ejen­dom­me­ligt GÆT på baggrund af ”ikke kendte kilder”, som sand­syn­ligvis er særligt udvalgte F-16-data, og vupti har vi et flyve­ti­metal på 250, der gør F-35 rime­ligt konkur­ren­ce­dyg­tigt. Det på trods af, at netop F-16-flyene blot har fløjet 165 timer om året. (11, 12, 13). Og det er i øvrigt blot et af en række suspekte fiks­fak­se­rier i forbin­delse med grund­laget for valg af kampfly.

Dong

I 2012 giver Dongs nye topchef, Henrik Poulsen, McKinsey en ti milli­oner kroner stor spare­op­gave, der ikke har været i udbud, som loven ellers fore­skriver. (14) Tidligere McKinsey-mand Henrik Poulsen er også ham, som senere bliver enig med Bjarne Corydon, der som sagt sidenhen blev global direktør i McKinsey, om at Poulsen og andre ledende medar­bej­dere selv kunne købe aktier i Dong. Det betød – i forbin­delse med forhand­lin­gerne med Goldman Sachs, hvor Henrik Poulsen også havde tætte rela­tioner til topfolk via fælles besty­rel­ses­po­ster i ISS – at desto ringere en pris (pr. aktie) Henrik Poulsen m.fl. forhand­lede hjem til staten, desto større poten­tiel fortje­neste havde han og Goldman Sachs-vennerne udsigt til på egne Dong-aktier. (15) Henrik Poulsen forsva­rede ikke uventet prisen som fair over for utal­lige kriti­kere, men ikke desto mindre har markedet blot to år senere i forbin­delse med børsno­te­ringen, vurderet at aktien ER langt mere værd og tidli­gere McKinsey-mand Henrik Poulsen har person­ligt tjent 20 – 27 milli­oner på sin andel. (16)

Kritik af politikernes brug af konsulenthuse

Mange har de senere år udtrykt sig kritisk om den egent­lige hensigt med poli­ti­kernes valg af ekstern rådgiv­ning. Og man skal heller ikke glemme, at mini­strene i forvejen har et helt mini­ste­rium af speci­a­li­ster til rådighed.

KMD-direktør og tidli­gere McKinsey-konsulent og partner Eva Berneke:

”Men det har helt sikkert været den frem­her­skende hold­ning i det offent­lige. Hvis man gerne ville sidde og putte sig lidt, så kunne man skubbe de væmme­lige konsu­lenter foran.” (17)

Formand for Dansk Told & Skatteforbund, Jørn Rise:

”Finansministeriet og poli­ti­kerne bruger konsu­len­terne til at skaffe det legi­time grundlag til at fyre. For når en masse kloge hoveder i en rapport har sagt, at det er muligt at spare milli­oner, så ville det jo være dumt af poli­ti­kerne ikke at gøre det. Min opfat­telse er bare, at konsu­len­terne leverer svar i metermål ud fra det opdrag, de får.” (17)

Professor ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen:

”Indimellem er jeg i tvivl om, hvor­vidt man får værdi for pengene af konsu­len­trap­por­terne, hvis man ser bort fra, at man har nogle rent poli­tiske ønsker til, at resul­ta­terne kan lægge røgslør ud over en ubeha­gelig poli­tisk beslut­ning.” (17)

Claus Oxfeldt og Claus Hartmann, Politiforbundet:

”Hvorfor er medier og poli­ti­kere hoppet på konsu­lent­hu­senes dags­orden? Hvorfor er de faglige orga­ni­sa­tioner, som rent faktisk har viden og skal tage ansvar for udvik­lingen, presset ud? ( ..) Hvorfor skal nogle hospi­taler udsætte de ansatte for tusindvis af regi­stre­rings­punkter? Hvorfor lyttede ingen til SKATs ansatte og fagfor­e­ning, inden det blev til en absurd historie om kollaps? Hvorfor lyttede ingen til Politiforbundet, da vi påpe­gede, at konsu­len­ternes indret­ning af bered­skabet betød, at poli­tiet rent faktisk ikke kunne rykke ud? At det regneark, som normal­for­delte, ikke svarede til en virke­lighed, hvor nogle nætter kan være rent kaos og andre rolige. At der også skal trans­por­teres folk til deten­tioner. At der også skal være politi på arbejde efter klokken 16? (18)

Mange gange mini­ster Bertel Haarder om gummistempler:

”Det sker, fordi de leverer det svar, som de tror, rekvi­renten gerne vil have, i stedet for, hvad der faktisk er bedst for orga­ni­sa­tionen.” (17)

Endelig har Enhedslistens Stine Brix også en kritisk pointe i et debat­indlæg om McKinsey, hvor hun påpeger de eksterne konsu­len­ters egenin­ter­esse i at forslå foran­dringer, hvor de selv sidenhen kan bistå (og tjene penge) ved imple­men­te­ringen. (3)

På trods af det flos­sede ry, magt­kon­cen­tra­tionen, de mange skan­daler, suspekte rapporter og kritiske indven­dinger, fort­sætter poli­ti­kerne alli­gevel ufortrø­dent med, at bruge eksterne konsu­lenter. Fra 2009 til 2014 beløb det sig til 128 milli­oner kroner blot til McKinsey. (17)

Kilder:

1. http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE7294885/Er-McKinsey-uvildig-rådgiver-eller-gummistempel-for-upopulære-politiske-beslutninger/

2. http://thegatewayonline.com/consulting/types-of-work/consulting-successes-and-failures

3. http://politiken.dk/debat/profiler/stinebrix/ECE2213585/corydon-har-farlige-venner/

4. https://en.wikipedia.org/wiki/Rajat_Gupta

5. http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Erhverv/ECE7295672/McKinsey-venner-hjælper-hinanden-frem

6. http://www.kommunikationsforum.dk/nils-mulvad/blog/spiller-mckinsey-og-finansministeriet-med-aabne-kort

7. http://www.computerworld.dk/art/55274/regioner-sabler-kritisk-rapport-om-sundheds-it-ned

8. http://www.computerworld.dk/art/55272/sundhedsdirektoer-rapport-om-sundheds-it-er-til-grin

9. http://www.djoefbladet.dk/blad/2015/02/mckinseylogik-eller-tillidsreform-version-20.aspx

10. http://www.electronic-supply.dk/article/view/134281/saab_opgiver_at_saelge_gripen_til_danmark

11. https://ing.dk/artikel/norge-regner-med-markant-faerre-flyvetimer-med-f-35-end-danmark-184751

12. https://ing.dk/artikel/analyse-et-tvivlsomt-beslutningsgrundlag-danmarks-stoerste-vaabenkoeb-184720

13. https://ing.dk/artikel/danmark-har-brug-43-nye-kampfly-hvis-regeringens-forbehold-skraelles-vaek-184745

14.http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/246171/dong_paa_kant_med_loven_i_udbuds-fejl.html

15. https://www.information.dk/debat/2015/05/goldman-sachs-dongs-ansatte-kendte-hinanden-godt

16. http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE3223176/dong-direktoer-staar-til-at-tjene-20-27-millioner-paa-boersnotering/

17. http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE7294885/Er-McKinsey-uvildig-rådgiver-eller-gummistempel-for-upopulære-politiske-beslutninger/

18. http://www.politiforbundet.dk/nyheder/nyheder/2016/juni/leder-stop-galskaben-konsulenthuse-goer-os-alle-til-grin

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here