For­muer: Den skjulte ulig­hed i Danmark

A4 leverer en solid demonstration i statistik-ønsketænkning

Uge­bre­vet A4 leve­rer en solid demon­stra­tion i statistik-​​ønsketænkning

Uge­bre­vet A4 bragte d. 24−11−14 en arti­kel med over­skrif­ten: ”Ulig­he­den er min­dre, end dan­skerne tror”. Artik­len refe­re­rer til en under­sø­gelse af ana­ly­se­fir­maet You­Gov, som for A4 har under­søgt, hvor­dan vi i Dan­mark fore­stil­ler os ind­komst­for­de­lin­gen, hvor­dan vi ønsker den skal være, og hvor­dan den rent fak­tisk er. Under­sø­gel­sen viser, at ulig­he­den i ind­komst ikke er så stor, som vi tror, hvil­ket artik­len gør et stort num­mer ud af at under­strege.


Til gen­gæld igno­re­rer artik­len nær­mest et andet af under­sø­gel­sens resul­ta­ter, nem­lig at ulig­he­den i ind­komst er større end, hvad de fle­ste af os synes, er rime­ligt. Og end­vi­dere, at udvik­lin­gen går i den mod­satte ret­ning af den, vi ønsker. Bl.a. fordi de senere års refor­mer gene­relt har for­vær­ret ulig­he­den i indkomstfordelingen.

Pud­sigt er det, at man i den grad frem­hæ­ver, at det ikke står så grelt til som vi tror, i ste­det for at lægge vægt på, at udvik­lin­gen går i præ­cist den mod­satte ret­ning end den, fler­tal­let ønsker.

Et andet pro­ble­ma­tisk for­hold er, at artik­lens over­skrift og kon­klu­sion kan give ind­tryk af, at det er den gene­relle ulig­hed, man har under­søgt. Det er abso­lut ikke til­fæl­det. Skal man vur­dere den sam­lede ulig­hed, hvil­ket er det mest sam­funds­mæs­sige inter­es­sante og rele­vante, er det bestemt ikke nok at se på ind­komst­for­de­lin­gen.

For­mue og gæld er mindst lige så væsent­lige som indkomstfordeling.

For­mu­e­for­de­lin­gen er af tek­ni­ske årsa­ger desværre ikke sta­ti­stisk til­gæn­ge­lig på samme måde som ind­komst­for­de­lin­gen. Men hvis man sam­men­hol­der hen­holds­vis pen­sions­for­muer og øvrige net­to­for­mue med ulig­he­den i ind­komst, får man i det mind­ste et bety­de­ligt mere ret­vi­sende sam­let bil­lede.

Pen­sions­op­spa­ring

Pen­sions­for­mu­e­for­de­lin­gen udtryk­ker, ikke så over­ra­skende, i nogen grad for­skel­lene i ind­komst. Jo mere man tje­ner, desto mere har man råd til at spare op. Dog spil­ler det også ind, hvor tid­ligt histo­risk en given erhvervs­gruppe star­tede pen­sions­op­spa­ring. Fx har nogen offent­ligt ansatte med lavere løn end visse pri­vate løn­mod­ta­gere alli­ge­vel en større per­son­lig pen­sions­op­spa­ring gan­ske enkelt fordi, de star­tede etab­le­rin­gen af pen­sions­ord­nin­ger via overenskom­ster tidligere.

Den for­skel mind­skes dog over tid, da store dele af arbejds­mar­ke­det har pen­sions­ord­nin­ger i dag.

Til gen­gæld for­vær­rer for­rent­nin­gen af pen­sio­nen ulig­he­den sam­men­lig­net med for­skel­len i ind­komst. Per­son A, der kan lægge 10.000 kr. mere til pen­sion om året end per­son B, får såle­des ikke ”blot” 10.000 kr. mere, men ren­ter og ren­ters rente af de ekstra 10.000 kr. I pensions-​​sammenhænge er det ikke ringe sum­mer denne for­skel løber op i.

Ulig­he­den i pen­sions­for­muen udbyg­ges altså over tid såle­des, at der bli­ver endnu større for­skel i leve­stan­dard mel­lem lav­t­løn­nede og højt­løn­nede, når de pen­sio­ne­res, end da de var i arbejde.

Ende­lig er det i et uligheds-​​perspektiv gan­ske pro­ble­ma­tisk for folk der i læn­gere tid er uden for arbejds­mar­ke­det og som er på f.eks. kon­tant­hjælp eller før­tids­pen­sion, da de typisk kun har meget ringe eller ingen mulig­hed for at spare op. Såle­des er for­skel­len mel­lem de rige­ste og de fat­tig­ste meget stor, hvad angår pensionsformuefordelingen.

Ulig­he­den i rela­tion til Dan­marks enorme pen­sions­op­spa­rin­ger (mere end 3000 mil­li­ar­der, næsten som Nor­ges olie­fond) er altså betrag­te­lig større end ulig­he­den i ind­komst.

Net­to­for­mue

Den øvrige net­to­for­mue, hvil­ket i denne arti­kels sam­men­hæng vil sige anden for­mue end pen­sions­op­spa­ring minus gæld, er også inter­es­sant. Det er typisk vær­dier i aktier, obliga­tio­ner, ejen­domme og pan­te­breve, mens vær­dier i biler, kunst og lig­nende ikke ind­går. Denne øvrige net­to­for­mue var i 2012 på ca 1600 mil­li­ar­der kr. og der­med omtrent halv så stor som den gigan­ti­ske pensionsformue.

Som det frem­går af neden­stå­ende figur, der viser den øvrige for­mue­kon­cen­tra­tion i fem­te­dele af befolk­nin­gen, så er for­skel­len mel­lem rig og fat­tig ekstrem stor.

CEVEA - fordeling af nettoformue - befolkningen inddelt i kvintiler

(Cevea, Notat om for­mu­e­for­de­ling i Dan­mark, Maj Baltzar­sen, d. 23-​​06-​​2014.)

Såle­des er den fat­tig­ste fem­te­del af befolk­nin­gen for­gæl­dede sva­rende til MINUS 28% af net­to­for­muen, de næste to fem­te­dele har omtrent 0%, den næst-​​rigeste fem­te­del under 20%, mens dens rige­ste fem­te­del besid­der for­mue sva­rende til 113% af den øvrige net­to­for­mue. En for­mu­e­be­sid­delse på over 100% er mulig fordi de aller­ri­ge­ste også ejer de fat­ti­ges gæld.

Gad vide hvor mange i uge­bre­vet A4‘s under­sø­gelse, der ville kunne have gæt­tet det? Og gad vide hvor­dan dan­skerne synes den øvrige for­mu­e­for­de­ling burde være? Denne vold­somme ulig­hed kom­mer i høj grad til udtryk i en stor bolig­gæld hos den for­mu­e­mæs­sigt neder­ste og mel­lem­ste del af befolk­nin­gen og omvendt en stor kon­cen­tra­tion af aktier og obliga­tio­ner hos de rigeste.

Fak­tisk er for­skel­len på fat­tig og rig, hvad angår den øvrige net­to­for­mue måske langt mere udtalt end, hvad der frem­går af oven­stå­ende figur. Såle­des ejer de rige­ste ti pro­cent 88,3% af den sam­lede øvrige net­to­for­mue. Og den rige­ste ene pro­cent besid­der 40% af alle aktie– og obligationsværdierne.

Ønsker man min­dre for­skel mel­lem fat­tig og rig, så går udvik­lin­gen her, lige­som det var til­fæl­det med for­skel­lene i ind­komst og pen­sions­for­mu­e­for­de­lin­gen, den for­kerte vej. Såle­des skri­ver Ber­ling­ske Busi­ness d. 25 −09−14 på bag­grund af egen undersøgelse:

”Siden 2009 har de 50 rige­ste dan­skere mere end for­doblet deres for­mue, mens resten af Dan­mark må nøjes med en vækst på 12 pro­cent. Set over ti år er udvil­kin­gen den samme. Mens dan­sker­nes sam­lede for­mue er ste­get med godt 50 pro­cent på ti år, har de 50 rige­ste dan­skere mere end tredoblet deres formue.”

Og end­vi­dere:

”Siden 2009 er det dan­ske aktie­mar­ked mere end for­doblet i værdi, og lan­dets 50 rige­ste sid­der i dag på 367,7 mil­li­ar­der kroner.”

Der teg­ner sig altså et bil­lede af øget ulig­hed i ind­komst i disse år, selvom dan­skerne fak­tisk ønsker det mod­satte. Sam­ti­dig er ulig­he­den bety­de­lig større, hvad angår for­de­lin­gen af den gigan­ti­ske pen­sions­for­mue. Ende­lig er ulig­he­den enormt stor mht. den øvrige for­mue. Det ska­ber der­for nemt en fuld­stæn­dig mis­vi­sende fore­stil­ling om den sam­lede ulig­hed, når der i medier og debat pri­mært foku­se­res på ulig­hed i ind­komst.

Ulig­hed og social mobilitet

Men hvor­for i grun­den have ondt i røven over ulig­hed, så længe stort set alle har tag over hove­det og mad på bordet?

Det er der mange gode grunde til. Oftest næv­nes sam­men­hængs­kraft og sam­funds­mæs­sig sta­bi­li­tet og sådan, men en tredje god grund, som de fle­ste kan for­holde sig til er social mobi­li­tet. Det er næppe for­kert at sige, at stort set alle i befolk­nin­gen og til en vis grad vores repræ­sen­tan­ter i fol­ke­tin­get, ønsker et sam­fund, hvor de fat­ti­ges børn, lige­som andre børn har mulig­hed for at blive, hvad de vil. Altså et sam­fund med meget høj social mobi­li­tet. Men der er vi langt fra endnu.

Under­sø­gel­ser viser, at den helt afgø­rende fak­tor for social mobi­li­tet hver­ken er for­æl­dre­nes uddan­nelse, bolig eller ind­komst, men der­i­mod deres for­mue. Såle­des udta­ler Simon Halp­hen Boserup, der for­sker i fak­to­rerne bag social mobilitet:

”Forsk­nin­gen viste, at den abso­lut afgø­rende fak­tor for børns vel­stand er deres for­æl­dres for­mue. For­æl­dre­nes for­mue bety­der mere end alle andre fak­to­rer til­sam­men. Eksem­pel­vis har bør­ne­nes uddan­nelse sta­ti­stisk set stort set ingen ind­virk­ning på deres frem­ti­dige for­mue, når først vi har taget højde for for­æl­dre­nes formue.”

(læs: http://​www​.busi​ness​.dk/​b​u​s​i​n​e​s​s​-​m​a​g​a​s​i​n​/​d​a​n​m​a​r​k​s​-​a​l​l​e​r​r​i​g​e​s​t​e​-​e​r​-​b​l​e​v​e​t​-​m​a​r​k​a​n​t​-​r​i​g​ere )

Næst-​​vigtigst fak­tor for social mobi­li­tet er ifølge for­ske­ren oven i købet bedste­for­æl­dre­nes for­mue.

Opsum­me­ring

Den reelle ulig­hed er altså MEGET større end for­skel­lene i ind­komst. Til­lige har denne vok­sende sam­lede ulig­hed også betyd­ning for vores børn frem­ti­dige mulig­he­der for social mobi­li­tet og velstand.

Add Comment Register



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menneske eller robot? *