Ugebrevet A4 bragte d. 24-11-14 en artikel med over­skriften: ”Uligheden er mindre, end danskerne tror”. Artiklen refe­rerer til en under­sø­gelse af analy­se­fir­maet YouGov, som for A4 har under­søgt, hvordan vi i Danmark fore­stiller os indkomst­for­de­lingen, hvordan vi ønsker den skal være, og hvordan den rent faktisk er. Undersøgelsen viser, at ulig­heden i indkomst ikke er så stor, som vi tror, hvilket artiklen gør et stort nummer ud af at understrege.


Til gengæld igno­rerer artiklen nærmest et andet af under­sø­gel­sens resul­tater, nemlig at ulig­heden i indkomst er større end, hvad de fleste af os synes, er rime­ligt. Og endvi­dere, at udvik­lingen går i den modsatte retning af den, vi ønsker. Bl.a. fordi de senere års reformer gene­relt har forværret ulig­heden i indkomstfordelingen.

Pudsigt er det, at man i den grad frem­hæver, at det ikke står så grelt til som vi tror, i stedet for at lægge vægt på, at udvik­lingen går i præcist den modsatte retning end den, fler­tallet ønsker.

Et andet proble­ma­tisk forhold er, at artik­lens over­skrift og konklu­sion kan give indtryk af, at det er den gene­relle ulighed, man har under­søgt. Det er absolut ikke tilfældet. Skal man vurdere den samlede ulighed, hvilket er det mest samfunds­mæs­sige inter­es­sante og rele­vante, er det bestemt ikke nok at se på indkomstfordelingen.

Formue og gæld er mindst lige så væsentlige som indkomstfordeling.

Formuefordelingen er af tekniske årsager desværre ikke stati­stisk tilgæn­gelig på samme måde som indkomst­for­de­lingen. Men hvis man sammen­holder henholdsvis pensions­for­muer og øvrige netto­formue med ulig­heden i indkomst, får man i det mindste et bety­de­ligt mere retvi­sende samlet billede.

Pensionsopsparing

Pensionsformuefordelingen udtrykker, ikke så over­ra­skende, i nogen grad forskel­lene i indkomst. Jo mere man tjener, desto mere har man råd til at spare op. Dog spiller det også ind, hvor tidligt histo­risk en given erhvervs­gruppe star­tede pensions­op­spa­ring. Fx har nogen offent­ligt ansatte med lavere løn end visse private lønmod­ta­gere alli­gevel en større personlig pensions­op­spa­ring ganske enkelt fordi, de star­tede etab­le­ringen af pensions­ord­ninger via overenskom­ster tidligere.

Den forskel mind­skes dog over tid, da store dele af arbejds­mar­kedet har pensions­ord­ninger i dag.

Til gengæld forværrer forrent­ningen af pensionen ulig­heden sammen­lignet med forskellen i indkomst. Person A, der kan lægge 10.000 kr. mere til pension om året end person B, får således ikke ”blot” 10.000 kr. mere, men renter og renters rente af de ekstra 10.000 kr. I pensions-sammenhænge er det ikke ringe summer denne forskel løber op i.

Uligheden i pensions­for­muen udbygges altså over tid således, at der bliver endnu større forskel i leve­stan­dard mellem lavt­løn­nede og højt­løn­nede, når de pensio­neres, end da de var i arbejde.

Endelig er det i et uligheds-perspektiv ganske proble­ma­tisk for folk der i længere tid er uden for arbejds­mar­kedet og som er på f.eks. kontant­hjælp eller førtids­pen­sion, da de typisk kun har meget ringe eller ingen mulighed for at spare op. Således er forskellen mellem de rigeste og de fattigste meget stor, hvad angår pensionsformuefordelingen.

Uligheden i rela­tion til Danmarks enorme pensions­op­spa­ringer (mere end 3000 milli­arder, næsten som Norges olie­fond) er altså betrag­telig større end ulig­heden i indkomst.

Nettoformue

Den øvrige netto­formue, hvilket i denne arti­kels sammen­hæng vil sige anden formue end pensions­op­spa­ring minus gæld, er også inter­es­sant. Det er typisk værdier i aktier, obliga­tioner, ejen­domme og pante­breve, mens værdier i biler, kunst og lignende ikke indgår. Denne øvrige netto­formue var i 2012 på ca 1600 milli­arder kr. og dermed omtrent halv så stor som den gigan­tiske pensionsformue.

Som det fremgår af neden­stå­ende figur, der viser den øvrige formue­kon­cen­tra­tion i femte­dele af befolk­ningen, så er forskellen mellem rig og fattig ekstrem stor.

CEVEA - fordeling af nettoformue - befolkningen inddelt i kvintiler

(Cevea, Notat om formu­e­for­de­ling i Danmark, Maj Baltzarsen, d. 23-06-2014.)

Således er den fattigste femtedel af befolk­ningen forgæl­dede svarende til MINUS 28% af netto­for­muen, de næste to femte­dele har omtrent 0%, den næst-rigeste femtedel under 20%, mens dens rigeste femtedel besidder formue svarende til 113% af den øvrige netto­formue. En formu­e­be­sid­delse på over 100% er mulig fordi de aller­ri­geste også ejer de fattiges gæld.

Gad vide hvor mange i ugebrevet A4`s under­sø­gelse, der ville kunne have gættet det? Og gad vide hvordan danskerne synes den øvrige formu­e­for­de­ling burde være? Denne vold­somme ulighed kommer i høj grad til udtryk i en stor bolig­gæld hos den formu­e­mæs­sigt nederste og mellemste del af befolk­ningen og omvendt en stor koncen­tra­tion af aktier og obliga­tioner hos de rigeste.

Faktisk er forskellen på fattig og rig, hvad angår den øvrige netto­formue måske langt mere udtalt end, hvad der fremgår af oven­stå­ende figur. Således ejer de rigeste ti procent 88,3% af den samlede øvrige netto­formue. Og den rigeste ene procent besidder 40% af alle aktie- og obligationsværdierne.

Ønsker man mindre forskel mellem fattig og rig, så går udvik­lingen her, ligesom det var tilfældet med forskel­lene i indkomst og pensions­for­mu­e­for­de­lingen, den forkerte vej. Således skriver Berlingske Business d. 25 -09-14 på baggrund af egen undersøgelse:

”Siden 2009 har de 50 rigeste danskere mere end fordoblet deres formue, mens resten af Danmark må nøjes med en vækst på 12 procent. Set over ti år er udvil­kingen den samme. Mens danskernes samlede formue er steget med godt 50 procent på ti år, har de 50 rigeste danskere mere end tredoblet deres formue.”

Og endvi­dere:

”Siden 2009 er det danske aktie­marked mere end fordoblet i værdi, og landets 50 rigeste sidder i dag på 367,7 milli­arder kroner.”

Der tegner sig altså et billede af øget ulighed i indkomst i disse år, selvom danskerne faktisk ønsker det modsatte. Samtidig er ulig­heden bety­delig større, hvad angår forde­lingen af den gigan­tiske pensions­formue. Endelig er ulig­heden enormt stor mht. den øvrige formue. Det skaber derfor nemt en fuld­stændig misvi­sende fore­stil­ling om den samlede ulighed, når der i medier og debat primært foku­seres på ulighed i indkomst.

Ulighed og social mobilitet

Men hvorfor i grunden have ondt i røven over ulighed, så længe stort set alle har tag over hovedet og mad på bordet?

Det er der mange gode grunde til. Oftest nævnes sammen­hængs­kraft og samfunds­mæssig stabi­litet og sådan, men en tredje god grund, som de fleste kan forholde sig til er social mobi­litet. Det er næppe forkert at sige, at stort set alle i befolk­ningen og til en vis grad vores repræ­sen­tanter i folke­tinget, ønsker et samfund, hvor de fattiges børn, ligesom andre børn har mulighed for at blive, hvad de vil. Altså et samfund med meget høj social mobi­litet. Men der er vi langt fra endnu.

Undersøgelser viser, at den helt afgø­rende faktor for social mobi­litet hverken er foræl­drenes uddan­nelse, bolig eller indkomst, men derimod deres formue. Således udtaler Simon Halphen Boserup, der forsker i fakto­rerne bag social mobilitet:

”Forskningen viste, at den absolut afgø­rende faktor for børns velstand er deres foræl­dres formue. Forældrenes formue betyder mere end alle andre faktorer tilsammen. Eksempelvis har børnenes uddan­nelse stati­stisk set stort set ingen indvirk­ning på deres frem­ti­dige formue, når først vi har taget højde for foræl­drenes formue.”

(læs: http://www.business.dk/business-magasin/danmarks-allerrigeste-er-blevet-markant-rigere )

Næst-vigtigst faktor for social mobi­litet er ifølge forskeren oven i købet bedste­for­æl­drenes formue.

Opsummering

Den reelle ulighed er altså MEGET større end forskel­lene i indkomst. Tillige har denne voksende samlede ulighed også betyd­ning for vores børn frem­ti­dige mulig­heder for social mobi­litet og velstand.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here