Torsdag d. 15. september, 2016. Dag 3: Velfærds-alliancens store demonstration på Rådhuspladsen.

Solen bager atter i dag, så det er tredje dag i kampen for velfærds­sam­fun­dets helt bogsta­ve­lige hede. Igen er Københavns rådhus­plads scenen, og i dag er det Velfærdsalliancen der står for arran­ge­mentet. Velfærdsalliancen er et græs­rod­s­i­ni­ti­ativ, opstået i fagfor­e­nin­gerne. Et kig på deres hjem­meside, viser at deres koor­di­na­tions­gruppe har medlemmer fra flere forskel­lige fagfor­e­ninger, og endda et par repræ­sen­tanter for en af facebook-borgergrupperne, nemlig “Bekæmp Fattigdom Nu”, så alliance-delen af navnet synes fuldt beret­tiget. Allerede når man nærmer sig rådhus­pladsen, mærker man at et større arran­ge­ment er under opsejling.

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Intro

For 1 år siden blev kontant­hjælps­re­formen indført. Stigende ulighed og flere fattige er åben­bart det landet har brug for. Vores reporter, Esben Maaløe, fulgte kampen den gang, for et år siden 

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 1

nr to af fire artikler: Første dag - krise­møde for reform­ramte på rådhuset. 

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 2

'Sorte onsdag', tusindvis af kh-modtagere får i dag at vide om de rammes af det nye loft. Der er demon­stra­tioner i København og hele landet. 

SOSU-assistenter skal løbe hurtigere, men man må slet ikke løbe på et hospital

Da jeg drejer om hjørnet, ved indu­striens hus, løber jeg på en forsam­ling af kvinder med skilte og t-shirts, begge dele prydet med Hovedstadsregionens blå logo og slogans som “Forsvar vores velfærd”, “Jeg savner min kollega” og “900 stil­linger mindre til patien­terne”. “Her skal inter­views” tænker jeg, og får kapret en af delta­gerne, der fluks peger mig videre til Eva “for hun er så god til at snakke”. Eva Lorentzen, midal­drende, trivelig og med et stort smil på, ligner præcis sådan en, man ku’ løbe ind i på et hospital. Sådan en af de søde, men også hånd­faste, sygeple­jer­sker eller sund­heds­as­si­stenter. Hun har taget orlov fra sit arbejde som SOSU-assistent på Bispebjergs neuro­lo­giske afde­ling, for at passe hvervet som faglig sekretær i fagfor­e­ningen “Fag og Arbejde”, bedre kendt som FOA.

Foto: Aage Christensen
Hej Eva, hvorfor er i her i dag?

Vi har før været ude og demon­strere mod det såkaldte ‘ompri­o­ri­te­rings­bi­drag.. Det lykkedes Velfærdsalliancen, kommu­nal­po­li­ti­kere og alle slags borgere, at få det ‘bidrag’ taget af bordet igen, og det er godt det samme. Det hele var nemlig et langt krea­tivt regne­stykke, der skulle få alt til at se fint og i orden ud, men i virke­lig­heden havde konse­kvensen været en lang række massive besparelser.

Men det ser ikke ud til at det er slut endnu?

Nej, alle de piger du ser her, de er sosu-assistenter ude på vores hospi­taler. Mange af dem er fællestil­lids­re­præ­sen­tanter og alle region Hs hospi­taler er faktisk repræ­sen­teret her. Vi er alle medlemmer af FOA, og jeg har også fået nogle METAL-folk med. Fagforeningerne gør faktisk et stort arbejde, men det er ikke altid lige let at få folk med på gaden. Jeg kunne godt tænke mig at vi have en giga-demonstration for hele regionen, jeg håber det kommer. I dag er vi her, for at vise at vi støtter op i kampen for velfærds­sam­fundet og fordi at vi nok kommer til at mangle mellem 900 og 1200 stil­linger på vores hospi­taler snart.

Så skal i til at løbe hurtigere?

Mange siger det der med at løbe hurti­gere, men det er ikke et godt udtryk. Hvad vil du helst: Have opereret dit hjerte ‘hurti­gere’ eller med kvalitet? Vi kan faktisk ikke løbe opga­verne hurti­gere hjem, og så må man i øvrigt slet ikke løbe på et hospital. Men vi bliver altså færre og færre hænder og poli­ti­kerne forlanger samtidig tårnhøj kvalitet. Vi bliver jo SOSU-assistenter, sygeple­jer­sker eller læger, fordi vi godt kan lide at arbejde med menne­sker, og mine kolle­gaer er virkelig stolte af deres fag, men man bliver jo hele tiden tvunget til at gå på kompromis med faglig­heden, og det får du ondt i maven af, det er jo patienter, menne­sker, det drejer sig om.

Nu demonstrerede kontanthjælpsmodtagerne i går. Er der en sammenhæng mellem det som de oplever, og det i ser?

Ja, for det er jo hele velfærds­sam­fundet der er alvor­ligt truet, og hvis du begynder at fjerne sikker­heds­nettet for dem der pt. er udsatte, så fjerner du jo også sikker­heds­nettet for alle andre, og så smul­drer funda­mentet. Det her kommer til at betyde at vi kommer til at se mere til folk fra under­klassen på vores arbejde, for de vil blive stres­sede og syge af det her, og samtidig mister vi jo altså 900-1.200 stil­linger, og der kommer masse­fy­ringer, så vi risi­kerer jo omvendt at ende som arbejds­løse hos dem.

Hvor er vi på vej hen som samfund?

Jeg tror vi ender i et ameri­kansk samfund, og det har jeg det altså ikke særligt godt med. Det er ikke det samfund jeg ville vælge. Hvem har brug for flere penge og mate­ri­elle goder, på bekost­ning af andre? Vi har brug for at have det godt sammen, at spise os mætte hver dag og at vores børn bliver passet og under­vist, og hvis vi bliver syge, er det os der har brug for at blive passet. Vi har ikke brug for al det konkur­rence og at alle de rigere bliver endnu rigere.

Jamen, er det ikke bare misundelse? Skal kontanthjælpsmodtagerne ikke bare se at ‘komme ind i kampen’?

Nej, det synes jeg ikke. Det har da ikke noget med misun­delse at gøre, at være util­freds med at de udsatte skal bøde for, at de rige bliver rigere. Hvis de fattige ikke var der, så ville de rige jo ikke tjene en krone. Og så alle de pseudo-penge der kører på aktie­mar­keder osv. Det er jo ren fantasi. Naturligvis skal man yde noget selv, me vi må se i øjnene at vi altid vil have menne­sker i svage eller udsatte posi­tioner. Det vil der altid være og så er der jo ikke andet end at sige ‘Det er ok, vi må hjælpe så godt vi kan’

Både talere og musik faldt i delta­gernes smag. Foto: Aage Christensen

Demonstrationen begynder

Nu begynder flokken at trække i Eva. Vi skal over til demon­stra­tionen på den anden side af vejen, og nu er der grønt. Jeg tænker over hvad hun sagde. Det er nemlig rigtigt nok: Det danske samfund er under grundig omkal­fa­tring, og den nordiske velfærds­model synes på vej til “Museet for alt for gode ideer”. Trods det vi kan se i andre lande, Storbritannien, Tyskland og altså ikke mindst USA, styrer vore kære ledere os alli­gevel mod lavt­løns­ar­bejds­mar­keder, udstrakte priva­ti­se­ringer og en stig­ning i fattigdom. Alt afhængig af hvilken fattig­doms­de­fi­ni­tion man bruger, og de danske defi­ni­tioner er skrap­pere end de fleste inter­na­tio­nale, vil kontant­hjælpsloftet medføre 16.000 flere fattige, heraf 11.000 børn. Hvis vi brugte OECDs fattig­doms­de­fi­ni­tion ville de tal formentlig være 4-5 gange større.

På selve rådhus­pladsen er et orke­ster gået i gang med at spille på scenen. Denne demon­stra­tion er meget større end gårs­da­gens, og der er langt flere menne­sker. Jeg genkender adskil­lige af gårs­da­gens demon­stranter, men nu har de altså fået følge af bl. a. SOSU-assistenter, lærerer og pæda­goger. Mit øje fanges af en række temmelig bramfri skilte. Sproget er lige ud af posen: “Løkke er en sur røv” og “Spark Løkke i røven”. Nu bør man jo gene­relt ikke sparke øvrig­heden, eller for den sags skyld andre, bagi. Det er ikke alene uhøfligt, det kan også være svært forstyr­rende for modta­geren, men under­teg­nede kan ikke sige sig fri fra at have følt samme lyst ind i mellem. Jeg er selv under­klas­sed­reng med en besværlig baggrund, og jeg måber jævn­ligt over hvor udyg­tigt og selv­be­løn­nende den herskende klasse opfører sig. Nu skal hund­re­de­tu­sindvis af menne­sker altså have ringere forhold, og vi skal alle­sammen have dårli­gere hospi­taler, skoler og børne­haver, og det, som nævnt, i en tid, hvor nationen Danmark under et, aldrig har været mere velha­vende. Det er sgudda udyg­tigt; udyg­tigt, men over­or­dent­ligt vellønnet og med dejlige efter­ve­derlag, og sikke froko­ster man kan få sig!

Pædagogstuderende fortæller om besparelser og urimelige sikkerhedsforhold

Under de bramfri skilte, står en ung fyr. Han er pæda­gogstu­de­rende, og er med på at give rege­ringen et fur, der lever op til skil­tenes ukunst­lethed, men han er ikke meget for at give inter­view. Til gengæld har han et par veninder blandt studi­e­kam­me­ra­terne, Trine og Thea, og de vil gerne stille op. Larmen fra scenen gør det næsten umuligt at tale sammen, så vi trækker omkring et hjørne, på metro­byg­ge­riets grønne afskærm­ning, der pt. fylder godt halv­delen af Rådhuspladsen.

Jeg spørger dem, begavet, hvorfor de er her?

Trine: “Helt gene­relt bliver der jo skåret på syge­hu­sene, der bliver skåret på lærerne og der bliver skåret på pæaa­go­gerne. Vi læser pæda­gogik, og når vi kommer ud, bliver det til en virke­lighed, der er blevet sparet ned, gennem de sidste 10-20 år

Thea: “Jeg tror ikke vores poli­ti­kere forstår det. Jeg tror ikke rigtigt, at der er sammen­hæng mellem alt det de sidder og rykker rundt i oppe på borgen

Trine: “Man sparer på menne­sker, der hjælper andre menne­sker med at få det bedste ud af deres liv. Hvis man skærer på det, skærer man også på den fremtid Danmark får, og derfor skal man bare la’ vær.

Thea: “Det dur bare ikke at være ene voksen i en børne­have med 40 børn

BUPL (pædagogernes fagforening) siger at der mangler 4.000 pædagog-stillinger, hvis landets institutioner skal køre forsvarligt. Er i ved at uddanne jer til arbejdsløshed?

Trine: “Nej, vi skal nok få arbejde. Men vi må nok regne med, at der ikke går mange år, før flere af os må lægge os med stress eller depres­sioner, fordi arbejds­vil­kå­rerne er så benhårde at psyken ikke kan klare det.

Thea: “Man kommer til at rende rundt med en konstant følelse af utilstrækkelighed

Trine: “Det handler f.eks. om, hvor længe du kan holde ud, at du svigter børn, når det er dit ansvar, at være der for dem.

Thea: “Ikke bare børn, men også voksne. Psykisk syge, menne­sker med misbrugs­pro­blemer, det er over hele linjen

Trine: “Og den følelse af util­stræk­ke­lighed, den kommer jo fra poli­ti­kerne, men den ender hos pæda­go­gerne. Den skal vi stå med hver dag, og så er det jo ikke under­ligt at mange bliver stres­s­ramte, for sådan et ansvar er meget større, end noget nogen burde tage.

Små børn svigtes i institutionerne

Hvad betyder for f.eks. børnene i en børnehave eller et fritidshjem?

Thea: “Der er ikke voksne nok til at give omsorg og kærlighed, til at tage sig af dem og til at se om der er nogle faresignaler ….

Trine: “Forstil dig en 2-årig, der går i vugge­stue 7-8 timer om dagen med et util­stræk­ke­ligt antal voksne. Børn bliver stres­sede, og nu har vi et helt nyt begreb, ‘Børnestress’. Børn bliver simpelthen stres­sede på samme måde som voksne. Jeg kan risi­kere at være alene med 10 børn på en almin­delig mandag efter­middag, fra 14-17, og det er altså ikke kun mig der bliver stresset af sådan noget

Hvad gør du så, hvis et af børnene kommer til skade?

Trine: “Så må jeg ringe efter nogen og håbe på, at de kan komme. Det er utro­ligt begrænset hvad jeg kan gøre selv, så jeg må bare håbe at der ikke sker noget jeg ikke kan klare selv.

Det lyder jo banalt sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Er det realistisk at du, som studerende, kan komme i sådan en situation?

Trine: “Ja, jeg har gjort det. Sidste gang var for fire måneder siden

Thea: “Jeg har også prøvet det, og det handler ikke kun om at der blive skåret ned derude, det handler også om at der bliver skåret ned på uddan­nelsen. Vi har kun 8 timers under­vis­ning i gennem­snit om ugen på pædagog-uddannelsen.

Små børn ses som konkurrencestats-potentiale

Men …​ (jeg er lidt rystet må jeg indrømme) …​ men – det lyder jo faktisk farligt? Altså udover at man kan være for eller imod nedskæringer, så lyder det her jo …​ ja, altså – uforsvarligt?

Thea: “Det er det også. Der er sådan en tanke­gang omkring børn, at de skal være ressourcer, og at de er der for at lære noget, så de kan komme ud og være produk­tive. Man ser dem ikke som børn, der har brug for omsorg, udvik­ling og nærvær, det er helt forskruet at tænke sådan.

Trine: “Du er et barn, der skal lære, at være en dygtig og produktiv voksen. Du er ikke et lille menneske, der skal lære hvordan du bliver dig selv på den bedst mulige måde, og du bliver afle­veret i en insti­tu­tion, hvor pæda­go­gerne får at vide, at hvis de ikke sørger for, at de her børn bliver konkur­ren­cestærke indi­vider, så har du fejlet. Men natur­ligvis får pæda­go­gerne ikke ressour­cerne til at indfri det krav.

Er der allerede krav om læring, om at små børn skal kunne regne osv?

Thea: “Ja, helt ned i vugge­stu­erne. Nogle kommuner har kørt projekter som f.eks. ‘Fremtidens dagtilbud’ eller det nuvæ­rende ‘Mønsterbryderprojektet’, hvor man har matematik-tests, helt ned til 3-års alderen. Vi går mere og mere ind i sådan en ameri­ka­ni­seret eller britisk inspi­reret tanke­gang, der hedder ‘pre-school’, i stedet for de tanker, vi selv havde i sin tid, om vugge­stuer og børnehaver.

Pædagogstuderende er generelt for pressede til at markere modstand

Hvad med jeres generation. I to er jo aktive og går op i det, men hvad med resten, er de for slappe?

Trine: “Vi er 2.500 medlemmer af pæda­gogstu­de­rendes lands­sam­men­slut­ning, men vi er kun ca. 20-30 der er dukket op i dag. Jeg tror ikke kun det handler om apati, jeg tror også det handler om pres. Studerende får hele tiden at vide at ‘hvis ikke du har læst de her 30 sider til i morgen, så fejler du, og så kan du ikke gå videre’. Jeg synes, at man har en demo­kra­tisk pligt, som borger, til at enga­gere sig, men der er der altså ikke tid til.

Thea: “Folk er ikke ligeg­lade. De heppede på os hele vejen herned fra Campus

Foto: Aage Christensen

Talerne fortsætter på pladsen

Jeg takker Thea og Trine for inter­viewet, og vi går alle tre tilbage på rådhus­pladsen, hvor der nu er gang i talerne. Københavns sundheds- og omsorgs­borg­me­ster, Ninna Thomsen(SF) dundrer fra scenen. Der er glød i hendes tale, og stem­ningen er foku­seret. “Vi skal sige fra, når vi oplever at samfundet rives ned” siger hun, til mæng­dens udelte begej­string. Hun taler om at hun ikke længere er ked af det, nej, i dag er hun vred. Sjældent at høre så skarpe ord fra SF i disse dage, men måske er der forskel på kommunal-politikerne og folke­tings­gruppen? Hun fort­sætter med at betone velfærds­sam­fun­dets goder, et samfund der altså er under angreb, fordi man angriber de mest udsatte, og hun roser demon­stran­terne “Vi kunne ikke have flyttet Claus Hjort Frederiksen ifht. ompri­o­ri­te­rings­bi­draget, uden jeres store folke­lige mobi­li­se­ring, så vend jer gerne om til jeres side­makker og giv ham eller hende et klap på skul­deren”. Mange griner og giver hinanden det borg­mester­ligt sank­tio­ne­rede klap på skul­deren. Ninna under­streger at kommu­nerne er “bundet på hænder og fødder” af rege­ringen, selvom Københavns kommune aktivt forsøger at afbøde de værste konse­kvenser af kontant­hjælpsloftet og de gene­relle nedskæ­ringer. Mængden jubler og klapper, da Ninna siger “I år har vi [SF. red] erkendt, at hvis der skal være råd til velfærd i frem­ti­dens København, er vi nødt til at sætte skatten op!”. Det er alli­gevel ikke hver dag, man hører en poli­tiker taler om at sætte skatten op, og så jubler folk oven i købet. Ninna må siges at være en god og inci­te­rende taler, og hendes ener­giske indig­na­tion reso­nerer fint i mængden. Det er som at være i et andet Danmark, end det jeg kender fra de store medier. Ingen ‘islam-kritik’ men derimod bifald til taler om sammen­hold og skattestigninger.

Børnerock-bandet “Golden Boys”. Foto: Esben Maaløe

Golden Boys, børnerock med holdninger

Mennesket lever ikke af taler alene, der må også noget musik til. For en gammel børne­ro­cker, som under­teg­nede, der i sin tid var stor fan af legen­da­riske børne­ro­ck­band “Parkering forbudt”, er de mest inter­es­sante helt klart bandet “Golden Boys”. De gyldne drenge er alle 14-15 år og skoled­renge i 7. klasse i København. En del af deres filo­sofi kommer til udtryk i omkvædet “Vi er de Gyldne Drenge, og vi vil ikke ha’ penge”.

Lyt lidt mere til børnene

Jeg taler med de 5 gutter, der hedder Karl, Vincent, Vilfred, Osvald og Ib.

Det er anden gang i spiller til demonstration. Er i et protestband?

Vi vil gerne ud med det vi mener

Vi vil gerne ha’ at folk lytter lidt mere til børn

Vi er jo frem­tiden, så de voksne skal jo høre på os

Der er lidt børnemagt over det?

ja

Men hvad er det så i gerne vil ud med?

F.eks. er det ofte at et barn først bliver hørt, når der er en voksen der enig

Efter reformen er skolen er en tidsrøver for børnene

F.eks. folke­sko­lere­formen …​ alle skolerne, alle børnene var sådan her – nej – vi vil gerne have i hører vores ideer, og poli­ti­kerne lyttede bare ikke nok. De lyttede ikke nok til hvad børnene egentlig mente om det.

I har jo prøvet at gå i skole både før og efter reformen?

Før reformen synes jeg vi lærte en del, men efter reformen skal vi være i skole i lang tid. Jeg har en dag hvor jeg er i skole til kl. 5, så jeg kommer senere hjem end mine forældre, selvom jeg møder samme tid.”

Omkring 3-tiden, så bliver man helt træt, så sidder man der og kan slet ikke koncen­trere sig, og ende med at side og fjolle med side­mak­keren, i stedet for at få lært noget.

Hvad så med fritiden?

Jeg spiller rigtig meget fodbold, men det er svært at få tid til det og det er svært at være sammen med sine venner. Der er ikke tid til alt det.”

Vi skulle have haft en time om dagen, hvor vi var udenfor, men det skete aldrig. De sagde altid at nu hvor vi skulle være der i længere tid, så ville der være flere pauser. 45 minutter udover frik­var­te­rerne, men vi fik kun et kvarter fordi svøm­ning og idræt også hører ind under det her ‘aktiv læring'”‘

E: Er i så irritable sidst på dagen?

Jo, man bliver let irri­teret på hinanden, og råber og skriger lidt mere af hinanden.”

Vi har ikke rigtig mobning, men man bliver jo træt.

Når man selv har tidlig fri en dag, og så går forbi skolen, så ser man de der små 0-klasser rende rundt, helt trætte.” “Det er også tit at vi ikke ordent­lige vikarer. De siger bare ‘kig hos side­manden’ når vi f.eks. skal have rettet opgaver. Det gør lærerne også nogen gange, pga. tidspres. Men det er da meningen at vi skal under­vises, at lærerne skal være klogere end os

Er der ikke noget godt ved folkeskolereformen?

Jo, det er meget fedt at have engelsk fra alle­rede fra første klasse, og tysk fra femte

og man slipper for lektier, for dem laver man i skoletiden

Ét trin, ét skaldet trin

En lang demon­stra­tionsdag er slut. I de sidste tre dage har jeg talt med oppo­si­tions­po­li­ti­kere, arbejds­løse, syge, børn, pæda­goger og SOSU-assistenter. Alle er befolk­nings­grupper, der har afmon­te­ringen af vores velfærds­sam­fund helt inde på livet. Jeg speku­lerer på om resten af lønmod­ta­ger­gruppen er klar over hvad der foregår. I TV-serien “På røven i Nakskov” ser vi en, ellers velfun­ge­rende, middelklasse-familie gå helt i opløs­ning, da faderen tager et forkert skridt ud af sin lastbil og kommer alvor­ligt til skade med ryggen. Det sikker­hedsnet der skulle have grebet ham, viste sig at være fuld af huller, bort­for­kla­ringer og bespa­relser, men ikke megen konstruktiv hjælp, og den lille familie indleder en social nedtur, der altså tragisk, ender med at fami­lien går i stykker. Så lidt skal der til nu, du skal bare træde forkert på et trin, eet skaldet trin! Det er ikke kun de udsatte der bliver sparet på, sikker­heds­nettet fjernes under stort set alle, der bor her i det lille land, men opdager man hvor vigtigt sådant et net er, før man har brug for det selv?

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Intro

For 1 år siden blev kontant­hjælps­re­formen indført. Stigende ulighed og flere fattige er åben­bart det landet har brug for. Vores reporter, Esben Maaløe, fulgte kampen den gang, for et år siden 

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 1

nr to af fire artikler: Første dag - krise­møde for reform­ramte på rådhuset. 

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 2

'Sorte onsdag', tusindvis af kh-modtagere får i dag at vide om de rammes af det nye loft. Der er demon­stra­tioner i København og hele landet. 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here