Mads Lundby Hansen fra CEPOS er en løgner og bedrager.” så kontant lægger Pelle Dragsted ud i en facebook statusupdate i dag. Baggrunden er at Mads Lundby Hansen igen, denne gang i web-magasinet Politiko, sammenligner kontanthjælp plus almene sociale ydelser med lavtløns-indkomst uden disse ydelser .

Det er hårde ord, men Pelle står fast i kommentarsporet:

Injurier? Bring it on! [icon name=”right”]

og

Når man bliver ved med at fremføre de samme usandheder igen og igen, selv om det hver gang bliver påvist, at de ikke er korrekte, uden at man kan forsvare sine usandheder; så er der ikke længere tale om “fejl”. Så er der tale om bevidst løgnagtighed. [icon name=”right”]

Pelle Dragsted mener også at journalisterne kunne gøre et bedre stykke arbejde:

”Og til de journalister og redaktører, der ukritisk videreformidler historier som denne, vil jeg blot helt diplomatisk sige: I gør ikke jeres fag ære”

Her følger Pelles statusupdate i sin helhed:

Mads Lundby Hansen fra CEPOS er en løgner og bedrager

Pelle Dragsted er presserådgiver for Enhedslisten, Christiansborg
Pelle Dragsted er presserådgiver for Enhedslisten, Christiansborg

I dag er han endnu engang ude med påstanden om, at det ikke kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere at arbejde, fordi kontanthjælpen er for høj. CEPOS har ”regnet ud”, at en borger på kontanthjælp med tre børn ”modtager” 365.000 om året. Og at kontanthjælpsmodtagere derfor vælger sofaen frem for et job.

Løgn nr. 1:

– Kontanthjælpen for en forsørger til tre børn er på 126.000 om året efter skat. For at nå op på beløbet på 365.000 inddrages en række ydelser som fx børnecheck, tilskud til daginstitution og boligsikring. Men alle disse ydelser modtager man også, når man har et lavtlønsarbejde. Så det er ren og skær manipulation at sammenligne kontanthjælpen inklusiv ydelser med en lavtløns-indkomst uden de samme ydelser.

Og det er derfor decideret misinformation, når Mads Lundby Madsen henviser til tallene, som et ”bevis for, at der er for lidt at komme efter, når en kontanthjælpsmodtager skal ud på arbejdsmarkedet”. Der er masser at komme efter. Selv de mest lavtlønnede fuldtidsjob i Danmark giver betydeligt mere end de 10.400,- som forsørgeren på kontanthjælp har efter skat om måneden (det fremgår i øvrigt også klart af det svar fra beskæftigelsesministeren, som CEPOS ”undersøgelse” bygger på).

Løgn nr. 2:

– Mads Lundby Madsen siger i artiklen, at kontanthjælpsmodtagere på grund af ydelsernes størrelse ”vælger at blive hjemme i lejligheden frem for at tage et hårdt og slidsomt lavtlønsarbejde”.

Men kontanthjælpsmodtagere kan ikke ”vælge at blive hjemme i lejligheden”. For overhovedet at modtage kontanthjælp skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt søgende. Siger du nej til et jobtilbud som kassedame eller jordbærplukker, smækker kassen i. Med den seneste kontanthjælpsreform sendes alle jobparate kontanthjælpsmodtagere desuden i såkaldte nyttejob, hvor de arbejder fuldtid for deres kontanthjælp.
Valget står ikke mellem et liv på sofaen eller et arbejde, men mellem et rigtigt job på den ene side og jobsøgning, aktivering og underbetalte (ud)nyttejob på den anden. Det er ikke svært at vælge – hvis man har valget.

Alt det ved Mads Lundby udmærket godt. Han er ikke dum. Men han vælger bevidst at vildlede og misinformere, fordi det tjener hans (og den klasse han er betalt af) politiske sag. Jeg ved godt, at tonen er hård i dette indlæg. Men når det mest vellønnede og priviligerede overdanmark med bevidst vildledning og manipulation hænger de af vores kollegaer, der er ramt af arbejdsløshed, ud som dovne og forkælede, så vil jeg egentlig skide på kammertonen.

Og til de journalister og redaktører, der ukritisk videreformidler historier som denne, vil jeg blot helt diplomatisk sige: I gør ikke jeres fag ære.

Læs facebooktråden her

Mads Lundby Hansens gensvar

Hvori Mads egentlig ikke forholder sig til kritikken

Mads Lundby Hansen er cheføkonom i CEPOS (de har vist to) og har 2-3 år i træk været DKs mest citerede økonom
Mads Lundby Hansen er cheføkonom i CEPOS (de har vist to) og har 2-3 år i træk været DKs mest citerede økonom

Jeg udtaler mig på baggrund af tal beregnet af Beskæftigelsesministeriet og oversendt til Folketinget af Henrik Dam Kristensen (S). I beregningen er medregnet børnepenge, friplads i daginstitutioner, boligstøtte mv. Selvom lavtlønnede på arbejdsmarkedet også kan modtage boligsikring, børnecheck mv., så indikerer beregningen fra Beskæftigelsesministeriet, at kontanthjælp og tillægsydelser i mange tilfælde kan komme op på et højt niveau.

Vores familietypeberegninger (udført på Økonomiministeriets familietypemodel) viser desuden, at stigningen i rådighedsbeløbet ved at tage et lavtlønsjob for en del +30 årige kontanthjælpsmodtagere er beskedent, når man indregner transportomkostninger, fagforeningsfradrag og k-kassekontingent. I disse beregninger tages der højde for, at en række ydelser, som fx børnecheck og boligsikring, går til både kontanthjælpsmodtagere og beskæftigede.

Når stigningen i rådighedsbeløbet ved et lavtlønsjob er beskedent vil nogle kontanthjælpsmodtagere fravælge job. Andre kontanthjælpsmodtagere vil alligevel tage et job. F.eks. fordi de kan lide at være sammen med kollegaer, og fordi der kan være udsigt til en lønstigning. Ikke desto mindre må man forvente, at lavere kontanthjælp vil øge beskæftigelsen. Det er jo derfor Mette Frederiksen og Helle Thorning har valgt at reducere reguleringen af kontanthjælpen i årene 2016-2023 med 5 pct.point. Og det er derfor, de har valgt at sænke kontanthjælpen for unge under 30 år

Læs facebooktråden her

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here