Der er blevet fyret over tredive tusind offent­ligt ansatte siden krisen i 2008. Og det er ikke fordi opga­verne er blevet mindre. Tværtimod. Normeringerne er histo­risk lave i dagin­sti­tu­tio­nerne. Pædagogerne har langt fra tid nok til, at tage sig godt af de små. Det er et menne­ske­ligt afsavn for børnene her og nu, og sand­syn­ligvis en stor samfund­s­ø­ko­no­misk omkost­ning på sigt når der bliver flere børn og unge med psykiske og sociale problemer. Den samme proble­matik gør sig gældende mange andre steder i det offent­lige. Ikke mindst på pleje­hjem og i sund­heds­væ­senet, som oven i købet vil blive yder­li­gere udfor­dret de kommende år. Hvilket blandt andet skyldes vores mange ældre, som jo heldigvis lever længere end tidligere.

Ved udgangen af 2016 var der ca 115.000 brutto-ledige. Dvs. jobpa­rate modta­gere af dagpenge, kontant­hjælp og uddan­nel­ses­hjælp (netto-ledige) plus jobpa­rate akti­ve­rede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælps-modtagere, herunder personer i lønt­ilskud, omregnet til fuldtid. Fleksjobberne er der imod ikke omfattet.

Tænk hvis vi kunne ansætte alle disse medbor­gere til fx, at sikre børnene en bedre omsorg i dagin­sti­tu­tio­nerne, en bedre under­vis­ning i skolerne, flere fritidsak­ti­vi­teter og fore­byg­gende indsatser i socialt bela­stede områder, en bedre behand­ling på hospi­ta­lerne, en værdig tid på pleje­hjem­mene osv.. Det ville øge livskva­litet og indlæ­ring og det ville mindske de sociale problemer, krimi­na­li­teten og uden tvivl også give en gevaldig samfund­s­ø­ko­no­misk gevinst på længere sigt. Færre arbejds­løse betyder også i sig selv, færre udgifter til behand­ling af sygdom og misbrug. Det ville med andre ord være en mulighed for at skabe posi­tive selv­for­stær­kende cirkler. Det er i øvrigt et aner­kendt faktum i soci­al­forsk­ningen, at øget ulighed giver mere dysfunk­tio­nelle samfund.

’Men vi har jo ikke råd’ lyder det og ’alle gode forslag skal være finan­si­eret’. Men udgif­terne til kontant­hjælp, dagpenge, drift og aktiv beskæftigelses-indsats, er som bekendt ikke småpenge. Så gad vide hvor mange ordi­nære produk­tive jobs vi kunne skabe for dem?

Hvor mange jobs kan vi få for udgifterne til arbejdsløshed?

Det er et større regne­stykke, som her i artiklen får en statisk karakter. Det vil sige at en lang række forhold som i virke­lig­heden er dyna­miske ”holdes lige”. Men hoved­po­inten her er ikke en konkret anvis­ning på hvad man kan gøre, men en illu­stra­tion af at vi umuligt kan mangle manøv­rerum. Det er altså hverken tre milli­arder eller 10.000 arbejds­pladser til eller fra, der er det afgø­rende. Det afgø­rende er at illu­strere at vi kan bruge både vores økono­miske og menne­ske­lige ressourcer langt bedre end vi gør nu hvis vi vil og til alles fordel.

I de følgende afsnit gives et cirka bud på hvor meget vi bruger på beskæf­ti­gel­ses­ind­sats mv., og på nettoud­gifter til de brutto-lediges over­før­sels­ind­kom­ster. Du kan even­tuelt springe de tørre mellem­reg­ninger over og hoppe direkte til afsnittet ”Samlede udgifter” længere fremme.

Udgiften til løn ville være den samme som de tidli­gere udgifter til over­førsler og beskæf­ti­gel­ses­ind­sats mv., mens alt det 115.000 menne­sker kan lave vil være ren gevinst for samfundet!

Nettoudgift til dagpenge

Der tages i det følgende udgangs­punkt i de beløb, som blev afsat på finans­loven 2016 via beskæftigelsesministeriet.

Brutto-udgiften til arbejds­løs­heds­dag­penge er sat til 17,7 mia (17.651.500.000 kr.) Heraf ryger en del direkte tilbage til staten i form af skat. Skattens stør­relse er svær at beregne præcist pga. folks vari­e­rende økono­miske forhold, så jeg anslår et cirka-beløb på xx%. Vi ved at en fuldtids-dagpengemodtager får max 220.470 kr. om året. Via SKATs skat­te­be­regner kan man konsta­tere, at en enlig dagpen­ge­mod­tager i Københavns kommune, alt andet lige, skal betale ca 61.836 i skat af en indkomst på 220.470, svarende til 28% (61.836 / 220.470 = 0,28 = 28%).

Man kan indvende, at en del har større fradrag af forskel­lige årsager. Omvendt er det ikke alle, som får fuld dagpen­ge­sats. Så lad os antage at staten får ca 28% af udgif­terne til dagpenge tilbage. Nettoudgifterne til dagpenge anslås derfor til 100 – 28 = 72% af brutto-udgifterne på 17,7, svarende til 12,7 mia..

(72 / 100 gange 17.651.500.000 = 12.709.080.000)

Nettoudgifter til kontanthjælp

Der er forskel på kontant­hjæl­pens stør­relse alt efter om man er enlig, sambo­ende, har børn osv.. Jeg skal bare blot bruge et cirka-beløb og deler KH-modtagerne fifty fifty op i enlige og enlige forsør­gere, da det vil føre for vidt, at diffe­ren­tiere yder­li­gere, med ægte­fæller, unge-ydelse, inte­gra­tionsy­delse mv., her.

På finans­loven var afsat 5,4 mia. (5.405.300.000 kr.) til kontant­hjælp, reva­li­de­ring mv.. Vi antager halv­delen, ca 2,7 milliard, af udgif­terne er til enlige. En enlig KH-modtager får brutto 11.143 pr måned svarende til 133.716 om året før skat. En tur i skat­te­be­reg­neren, a la ovenfor, viser, at skat får 30.611 kr., svarende til 23% tilbage (30.611 / 133.716 = 0,228 = (ca) 23%).

En enlig forsørger får 14.808 kr. pr. måned , svarende til 177.696 om året. En tur i skat­te­be­reg­neren viser, at skat får 46.176 kr., svarende til 26%, tilbage .

(46.176 / 177.696 = 0,259 = (ca) 26%).

Den ene halvdel betaler altså 23% tilbage, mens den anden halvdel betaler 26% tilbage. Jeg anslår derfor en skat­te­be­ta­ling lige midt imellem på 24,5%, selvom det nok er lidt højt sat, da mange unge under 30 og flygt­ninge får en væsentlig lavere ydelse og følgelig betaler en mindre procentdel i skat.

Nettoudgifterne til kontant­hjælp mv. anslås derfor til 100 – 24,5 = 75,5% af brutto-udgifterne på 5,4 milli­arder kr., altså ca 4,1 mia.. (75,5 / 100 gange 5.405.300.000 = 4.081.001.500).

De samlede nettoud­gifter til over­før­sels­ind­komst er:

Dagpenge 12,7 mia.

Kontanthjælp 4,1 mia.

Alt i alt 16,8 milli­arder kroner om året.

Øvrige udgifter

Men det offent­lige har flere udgifter til arbejds­løshed. Særligt beskæf­ti­gel­ses­ind­satsen koster mange penge. De samlede såkaldte ”arbejds­mar­keds­ser­vi­ceud­gifter”, herunder aktiv beskæf­ti­gel­ses­ind­sats og en del af udgif­terne til lønt­ilskud, udgør ca 4,4 milli­arder kr. på finans­loven 2016. Dertil kommer yder­li­gere 991 milli­oner (ca 1 mia.) til reva­li­de­ring og lønt­ilskud under hoved­po­sten ”Fastholdelse og inter­na­tional rekruttering”.

Ifølge det såkaldte Carsten Koch udvalg koster jobcen­trene ca 3,5 milli­arder i drift om året. Her af bruges ca 40% på borger­ret­tede opgaver med folk på arbejds­løs­heds­un­der­støt­telse og kontant­hjælp. (Det tal finder jeg på baggrund af ”Tabel 3.3 Fordeling af borger­ret­tede årsværk fordelt på jobcen­trets ydel­ses­grupper” på side 33 i rapporten. Jobcentrenes direkte udgifter med de brutto-ledige er altså:

40 / 100 gange 3.500.000.000 = 1,4 milli­arder kr..

Forestiller vi os at alle kom i arbejde vil udgif­terne til bolig­støtte falde. På finans­loven var der afsat lidt over ti milli­arder til indi­vi­duel bolig­støtte. Heraf bruges ca 7,6 mia. til pensio­ni­ster og ca 2,3 mia. til boligsik­ring af ikke-pensionister. Det synes rime­ligt, at antage, at der kan spares 1 milliard kr. hvis de brutto-ledige kommer i arbejde til en bety­delig større indkomst og altså følgelig får mindre eller ingen­ting i boligstøtte.

De samlede sparede udgifter til beskæf­ti­gel­ses­ind­sats, reva­li­de­ring, lønt­ilskud, jobcenter-drift, bolig­støtte mv.. er altså på ca:

Arbejdsmarkedsserviceudgifter 4,4 milli­arder kr.

Yderligere udgifter til reva­li­de­ring og lønt­ilskud 1,0 milli­arder kr.

Jobcentrenes rele­vante borger­ret­tede udgifter 1,4 milliard kr.

Boligsikringsudgifter 1,0 milliard kr.

Alt i alt = 7,8 milli­arder kr..

Samlede udgifter

De samlede udgifter forbundet med de brutto-lediges arbejds­løshed er således omtrent:

Nettoudgifter til over­før­sels­ind­komst 16,8 milli­arder kr.

Øvrige udgifter 7,8 milli­arder kr.

Samlede udgifter 24,6 milli­arder kr.

Der vil givetvis også være andre bespa­relser i form af mindre sygdom, højere egen­be­ta­ling af dagin­sti­tu­tion, tand­læ­ge­hjælp osv.. Det synes derfor rime­ligt at antage, at bespa­relsen pr brutto-ledig som kommer i arbejde PT er mindst:

24.600.000.000 / 115.000 = 213.913 (ca 214.000) kroner pr person.

Bemærk udgiften på ca 214.000 pr person. Den vender vi tilbage til om lidt.

Hvad kan man få for pengene?

Man kan hverken ansætte en lærer eller en pædagog til 214.000 kr. brutto. Men det inter­es­sante er netto-udgiften ved ansæt­telsen, ligesom vi fandt netto­be­spa­relsen på over­før­sels­ind­kom­sten. Med andre ord hvad koster det reelt samfundet (netto), at ansætte en given person efter vedkom­mende har betalt skat? Det vari­erer selv­føl­gelig med lønnens stør­relse. En pædagog koster fx i omegnen af 300.000 kr. brutto, mens en medhjælper koster ca 216.000.

Ved at ”lege” lidt med skat­te­be­reg­neren fandt jeg ud af, at der af en brutto-lønindkomst på 284.000 for en enlig i Københavns kommune, skal betales 70.250 kr. i skat . Den årlige nettoud­gift ved en brut­toløn på 284.000 om året er derfor:

284.000 – 70.250 = 213.750

Altså omtrent det samme som den årlige nettoud­gift pr ledig.

Det vil med andre ord sige, at for alle de penge vi bruger på de 115.000 brutto-ledige, vil vi i stedet kunne ansætte hver og en af dem i produk­tive stil­linger til gavn for samfundet til en løn af mindst 284.000 kr., svarende til 23.666 kr. om måneden, før skat. Eller, selv­føl­gelig, nogen til en højere løn (faglærte) og andre til en tilsva­rende lavere (medhjæl­pere, assi­stenter, osv.) lønudgift.

Udgiften til løn ville være den samme som de tidli­gere udgifter til over­førsler og beskæf­ti­gel­ses­ind­sats mv., mens alt det 115.000 menne­sker kan lave vil være ren gevinst for samfundet!

Endelig er en del af de regi­stre­rede ledige kun arbejds­løse i kort tid i forbin­delse med jobs­kifte. Når nu ledig­heden er på omkring 4% og vi antager reel fuld beskæf­ti­gelse ved en ledighed på 1,5% så svarer det til at 37,5% af de brutto-ledige ikke har brug for hjælp til at finde et job. Det vil omvendt sige, at det kun er 100 – 37,5 = 62,5% (af 115.000), svarende til ca 72.000, som har brug for arbejde.

(62,5 / 100 gange 115.000 = 71.875)

Hvis vi trækker udgif­terne fra de (37,5%), der selv finder arbejde fra de 24,6 milli­arder i udgifter, så får vi en bespa­relse på ca 9,2 milli­arder kr..

(37,5 / 100 gange 24.600.000.000 = 9.225.000.000)

Vi kan altså teore­tisk set ansætte alle dem, der har brug for hjælp til at finde et job, til en løn af 284.000 kr. og stadigt spare ca ni milli­arder kr. om året!

DOG er det her, som jeg skrev indled­nings­vist, et statisk regne­stykke, som i virke­lig­heden har dyna­miske konse­kvenser. Nedlægger man de arbejds­pladser, som følger med beskæf­ti­gel­ses­ind­satsen, skaber det selvsagt ekstra arbejds­løshed, tilbyder man alle job ville flere ikke-registrerede ledige sikkert melde sig, risi­koen for flaske­halse øges, infla­tion og lønfor­hold kan påvirkes osv.. Omvendt øger det efter­spørgslen og der igennem vækst og økonomi og nye arbejds­pladser og større skat­te­provenu, når de fattigste får flere penge at forbruge. Og der er som bekendt mange fra både Sverige og Østeuropa, som meget gerne vil give en hånd med.

Der er altså penge sparet på over­førsler og beskæf­ti­gel­ses­ind­sats, hvis man i stedet opretter ordi­nære jobs … der er ingen tvivl om, at vi sagtens kan fjerne arbejds­løs­heden, forbedre den offent­lige service markant og spare / tjene flere milli­arder hvert år.

Hvis vi vil – vil vi?

Der er altså penge sparet på over­førsler og beskæf­ti­gel­ses­ind­sats, hvis man i stedet opretter ordi­nære jobs. Og penge tjent på alt den værdi, som de tidli­gere arbejds­løse i stedet produ­cerer i arbejde. Og ikke mindst hund­re­de­tu­sind menne­sker, der måske får et større indhold i livet og i alt fald slipper for stig­ma­ti­se­ring og fattigdom.

I praksis er det altså mere omstæn­digt og dyna­misk end i teorien. Men der er altså ingen tvivl om, at vi sagtens kan fjerne arbejds­løs­heden, forbedre den offent­lige service markant og spare / tjene flere milli­arder hvert år.

Hvis vi vil – vil vi?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here